66 sider, der bevæger sig over emner som cloud computing, forskning, bredbåndsinfrastruktur, it-kompetencer og it i den offentlige sektor.
Det er resultatet af det arbejde, som Højhastighedskomiteen - nedsat af videnskabsminister Helge Sander (V) - har brugt størstedelen af sidste år på at vende og dreje, diskutere og konkludere ud fra.
Nu er rapporten færdig, og på et pressemøde klokken 10.30 præsenterede komiteen resultatet af medlemmernes arbejde.
Højhastighedskomiteens formand, Erik Bonnerup, håber, at alle politikere læser rapporten, så de får øjnene op for, hvad it og tele kan gøre for fremtidens samfund i Danmark.
"Vi afgiver vores rapport til videnskabsministeren, men den ligger på regeringens bord. Regeringen må forholde sig til, hvad de enkelte ministerier skal foretage sig, og de må se, om de er klar til at gå i clinch med de decentrale myndigheder og sige, at det er nødvendigt med en hurtigere og mere koordineret brug inden for undervisning, sundhed, socialområdet og så videre," siger Erik Bonnerup til Computerworld.
Uddannelse trænger til et løft
Højhastighedskomiteen fremhæver blandt andet i rapporten, at der er behov for "nyt it-baseret undervisningsmateriale" i folkeskolen. Men skal det lykkes, kræver det, at der sker en "særlig fokus på it-kompetencer" på seminarierne, fremgår det af rapporten.
"Hvis vi skal have et højhastighedssamfund, så er basis, at undervisningssystemet fanger det her og sætter børnene og de unge i stand til at bruge det, for det er i uddannelsessystemet, at fødekæden starter," fortæller komiteens formand.
Erik Bonnerup mener, at fagforeningerne har et stort ansvar, hvis fremtidens skolelærere og undervisere skal kunne håndtere de it-kompetencer, som fremtidens uddannelsessystem bør kræve.
"Man er vant til at give fagforeningerne en betydelig indflydelse på tingene, derfor har de også et betydeligt ansvar, der går udover det med kroner og øre, for at sikre, at tingene ændrer sig og bliver bedre. Jeg har set eksempler på, at fagforeningerne er en betydelig barriere for nytænkning og nyudvikling," siger Erik Bonnerup om fagforeningernes rolle.
I rapporten står der, at en femtedel af "befolkningen mellem 16 til 89 år har svage it-kompetencer". En så stor del af befolkningen må ikke være dårlige til it, hvis Danmark skal blive et såkaldt højhastighedssamfund, lyder det fra komiteen.
Rapporten rammer langt mere end uddannelse
Computerworld har kontaktet flere andre komitémedlemmer for at høre, hvad de ser som det vigtigste i rapporten.
Formanden for ITEK samt administrerende direktør hos Telia, Jesper Brøckner, fremhæver ligesom Erik Bonnerup befolkningens it-kompetencer som afgørende, hvis Danmark skal have et højhastighedssamfund i fremtiden.
Som eksempel nævner han, at 40 procent af danskerne ikke kan sende en e-mail med en vedhæftet fil.
"Jeg er mest tilfreds med, at rapporten giver et helhedsbillede. Vi starter med rammebetingelser for at få det her i gang, og det er udbudssiden. Og fra efterspørgselssiden ser vi det offentlige som stor efterspørger, og der er tænkt på at få alle i befolkningen med ved at have fokus på uddannelsesområdet," siger Jesper Brøckner.
Eva Berneke, der er koncernstrategichef i TDC, repræsenterede Danmarks største teleselskab i komiteen. Hun fremdrager også et ønske om bedre it-kompetencer i befolkningen som et af de tre vigtigste punkter i rapporten.
"Der bør ske et markant løft af befolkningens it-kundskaber, ikke mindst blandt de svageste. Det er afgørende, hvis vi skal klare os i den internationale konkurrence," siger hun.
Rapporten gennemgår også, hvordan det offentlige kan investere i velfærds- og sundhedsteknologi, der kan aflaste medarbejdere samt spare ressourcer. Det er ifølge Eva Berneke også blandt de tre vigtigste punkter i rapporten.
"Det offentlige og private erhvervsliv samt ikke mindst borgerne kan høste enorme velfærdsgevinster, hvis politikerne og myndighederne sætter sig for at udnytte de store muligheder, som vores bredbåndsnet rummer - for eksempel på sundhedsområdet. Potentialet er virkelig stort her," fortæller hun.
Eva Berneke peger på en markedsdrevet udvikling som den tredje vigtige anbefaling i rapporten. Hun mener, at efterspørgselen efter tjenester skal afgøre, hvordan den danske bredbåndsinfrastruktur skal se ud. Et synspunkt, som har vakt livlig debat - ikke mindst blandt Computerworlds læsere - de seneste dage.
Vi skal bruge det, vi kender
Lars Monrad-Gylling, der er administrerende direktør i KMD samt formand for IT-Branchen, finder det interessant, at rapporten beskriver, at der allerede i dag er mange teknologier, som ikke bliver taget i brug, selvom de kan aflaste den offentlige sektor.
"Den her rapport siger mange ting, men hvis jeg skal fremhæve nogen ting, som jeg for alvor ser som væsentlige, så bliver det netop, at vi får fokus på anvendelse af det, som vi har. Og vi får sat fokus på at sætte ind der, hvor det største potentiale i virkeligheden er. Det er jeg glad for, at den her rapport siger," siger Lars Monrad-Gylling.
KMD-direktøren ser det som positivt, at Højhastighedskomiteen anbefaler at bruge it andre steder end i administrationen. Ifølge ham har det primært været inden for offentlig administration, at den store efterspørgsel efter ny it har været.
"Hvis vi ser ti år baglæns, så kan vi se, at der har været enorm fokus på administrativ it. I den forbindelse har man også snakket selvbetjening, digital signatur og masser af ting og sager. Men når vi om ti år ser tilbage på, om vi har flyttet os, så tror jeg, at vi bliver meget målt på, om vi har fået de store serviceproducerende enheder digitaliseret ligeså meget, som vi har gjort i administrationen," fortæller Lars Monrad-Gylling.
Vil rapporten samle støv?
Det er tidligere set, at komiteer og kommissioner efter lang tids arbejde er kommet med en stribe forslag til forbedringer i samfundet, og så har politikerne efterfølgende skudt alle forslag i sænk.
Højhastighedskomiteens medlemmer tror dog, at det ikke bliver tilfældet denne gang.
"Man nedsætter vel ikke den her kommission, hvis ikke man har behov for noget input. Jeg er selvfølgelig realistisk, at det ikke er alle tingene, men at en del af vores input er med til at forme den politiske beslutningsproces. Der er ganske godt input fra ganske mange forskellige," siger Jesper Brøckner.
TDC's koncernstrategichef tror også, at politikerne vil kigge nærmere på komiteens arbejde.
"Jeg er sikker på at politikerne vil læse den med interesse og lade sig inspirere af gode råd. Jeg håber virkeligt at det høje ambitionsniveau vil smitte af," siger Eva Berneke.
Lars Monrad-Gylling håber, at anbefalingerne i rapporten vil skabe debat.
"Jeg tror da, at de tager den til sig, ellers havde jeg nok heller ikke brugt så mange kalorier på sådan en proces det sidste års tid. Man skal nok ikke forvente, at de laver en til en copy/paste over i en lovsamling inden sommerferien, men det er bidrag til en proces, en debat og en udviklingsretning. Jeg tror da, at det kommer til at sætte nogle fingeraftryk," siger Lars Monrad-Gylling
Med undtagelse af et enkelt punkt er Højhastighedskomiteens medlemmer enige i alle anbefalinger. I hvert fald er det kun i forbindelse med de danske bredbånds-mål for år 2013, at et mindretal ikke kan stå inde for anbefalingen.
