Videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomité anbefaler noget helt andet end en rapport, som komiteen selv bestilte, lyder det Forbrugerrådet.
"Man har købt nogle eksperter, men så har man derefter konkluderet det stik-modsatte, og det undrer os," siger økonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet.
Årsagen er, at it-analysefirmaet Gartner i oktober afleverede en rapport til Højhastighedskomiteen. Gartner var blevet bedt om at vurdere fremtidens behov for båndbredde - helt frem til år 2020.
"Udfordringen er, at DSL-, Kabel TV- og LTE-netværket har problemer med at levere høj kapacitet og vil dermed udgøre en hæmsko, hvis disse teknologier udgør en for stor del af grundinfrastrukturen," skriver Gartner blandt andet i analysen.
Der står videre i Gartners analyse, at behovet for båndbredde i år 2020 formentlig vil være en gigabit. Her kan kun fiber følge med, er det anført i rapporten.
Fremskrivningen er foretaget ved brug af Moores lov.
Salamon: Fiber er det eneste
På baggrund af Gartners vurdering undrer det Martin Salamon, at Højhastighedskomiteen ikke peger på fiber som den teknologi, der skal danne rammen for fremtidens infrastruktur i Danmark.
"Der stilles ikke krav til, hvad der skal udbygges, udover hvad der er rentabelt på kort sigt for industrien. Deri hører med, at man har købt en rapport fra Gartner," siger Martin Salamon og tilføjer:
"Ekspertisen kommer med den diametralt modsatte konklusion af, hvad komiteens rapport kommer frem til. Gartner siger nemlig, at fiber er den eneste teknologi, der kan give de nødvendige høje hastigheder på sigt."
Gartner konkluderer samtidig i rapporten, at der ikke umiddelbart er udsigt til en såkaldt "killer application", der kan udbrede højhastighedsbredbånd. Tværtimod. Analysen fra Gartner fremhæver, at først når en hurtig infrastruktur er på plads, vil innovationen opstå.
"Det, der trækker tjenesterne, er infrastrukturen, mens rapporten fra komiteen siger, at vi ikke skal tage stilling til det med teknologien - de er alle lige gode - mens det skal være tjenesterne, der driver udviklingen," fortæller Martin Salamon.
Netop denne diskussion er der stor uenighed om. Blandt andet skrev Computerworld i går, at professor Jan Damsgaard fra CBS finder det nødvendigt, at en fiberinfrastruktur etableres.
Preben Mejer fra Innovation Lab står i den modsatte grøft. Han peger på, at samfundets ressourcer i stedet skal bruges på innovation, der løbende øger efterspørgselen efter mere båndbredde. Preben Mejers tilgang er den markedsbaserede, som også Højhastighedskomiteen anbefaler.
Gartner-rapport tvivler på de frie markedskræfter
I Højhastighedskomiteens rapport er analysen fra Gartner nævnt.
"Komiteen vurderer, at ønskerne om øget båndbredde vil blive mangedoblet og i 2020 være oppe i nærheden af 1 Gbit/s for de mest krævende brugere. Af de teknologier, som vi i dag har kendskab til, vil det umiddelbart kun være fiber, som kan levere forbindelser med sådanne hastigheder," står der i komiteens rapport.
Herefter fremhæver komiteen et "dog" og tilføjer, at der sker en rivende udvikling. Højhastighedskomiteens formand fortæller til Computerworld, at det har været afgørende, at komiteen ikke pegede på en bestemt teknologi som eksempelvis fiber.
"I dag kan 77 procent af danskerne få 10 megabit eller mere, men det er kun 27 procent, der har ønsket det. Man risikerer, at der om tre år er kommet en ny teknologi og nye måder at gøre det på, og så er det ærgerligt, hvis vi fik lagt æggene i en bestemt kurv," forklarer Erik Bonnerup.
Han er derfor uenig i at fremhæve fiber som løsningen på fremtidens krav til båndbredde.
"Det er vigtigt, at det er teknologineutralt af flere grunde. Hvis man havde talt om det her for tre år siden, så var der nok ikke mange, der ville sige, at man kan få 100 megabit på mobilt bredbånd, men det er man nu i gang med i Sverige," siger Erik Bonnerup.
Interesser på spil
Samtidig påpeger Erik Bonnerup, at det kan være dyrt, hvis det bliver besluttet at udskifte størstedelen af den danske tele-infrastruktur.
"Hvorfor skal kunderne ikke selv have lov til at vælge? Der er måske nogle steder, hvor det er bedre at sætte nogle master op i stedet for at grave kilometervis af kabler ned, og hvad vil kunderne betale," spørger Erik Bonnerup
Den argumentation hænger dog sammen med, at teleselskabernes interesser skal tilgodeses på bekostning af forbrugerne, mener Martin Salamon.
"Konklusionerne bærer præg af, at man vil udnytte de teknologier og investeringer, der er der nu og dermed malke forbrugerne så langt, som det er muligt. Man vil først på et senere tidspunkt tage fat på, 'om det måske ikke var fiber, vi skulle have satset på dengang i 2010, da vi vidste, at det var fremtiden'. Det er et kerneeksempel på, at det er branche- og ikke samfunds- og udkantsområdeinteresser, der har ligget forrest, da man lavede rapporten," siger Martin Salamon
Gartners analyse, der hedder "Vurdering af fremtidens behov for bredbånd", konkluderer, at de frie markedskræfter ikke alene vil kunne imødekomme efterspørgselen efter høj båndbredde i år 2020.
