Forbrugerråd utilfreds med Sanders bredbåndsrapport

Højhastighedskomiteen ignorerer resultatet af en rapport, som komiteen selv bestilte, lyder det fra Forbrugerrådet.

Artikel top billede

Videnskabsminister Helge Sanders (V) højhastighedskomité anbefaler noget helt andet end en rapport, som komiteen selv bestilte, lyder det Forbrugerrådet.

"Man har købt nogle eksperter, men så har man derefter konkluderet det stik-modsatte, og det undrer os," siger økonom Martin Salamon fra Forbrugerrådet.

Årsagen er, at it-analysefirmaet Gartner i oktober afleverede en rapport til Højhastighedskomiteen. Gartner var blevet bedt om at vurdere fremtidens behov for båndbredde - helt frem til år 2020.

"Udfordringen er, at DSL-, Kabel TV- og LTE-netværket har problemer med at levere høj kapacitet og vil dermed udgøre en hæmsko, hvis disse teknologier udgør en for stor del af grundinfrastrukturen," skriver Gartner blandt andet i analysen.

Der står videre i Gartners analyse, at behovet for båndbredde i år 2020 formentlig vil være en gigabit. Her kan kun fiber følge med, er det anført i rapporten.

Fremskrivningen er foretaget ved brug af Moores lov.

Salamon: Fiber er det eneste
På baggrund af Gartners vurdering undrer det Martin Salamon, at Højhastighedskomiteen ikke peger på fiber som den teknologi, der skal danne rammen for fremtidens infrastruktur i Danmark.

"Der stilles ikke krav til, hvad der skal udbygges, udover hvad der er rentabelt på kort sigt for industrien. Deri hører med, at man har købt en rapport fra Gartner," siger Martin Salamon og tilføjer:

"Ekspertisen kommer med den diametralt modsatte konklusion af, hvad komiteens rapport kommer frem til. Gartner siger nemlig, at fiber er den eneste teknologi, der kan give de nødvendige høje hastigheder på sigt."

Gartner konkluderer samtidig i rapporten, at der ikke umiddelbart er udsigt til en såkaldt "killer application", der kan udbrede højhastighedsbredbånd. Tværtimod. Analysen fra Gartner fremhæver, at først når en hurtig infrastruktur er på plads, vil innovationen opstå.

"Det, der trækker tjenesterne, er infrastrukturen, mens rapporten fra komiteen siger, at vi ikke skal tage stilling til det med teknologien - de er alle lige gode - mens det skal være tjenesterne, der driver udviklingen," fortæller Martin Salamon.

Netop denne diskussion er der stor uenighed om. Blandt andet skrev Computerworld i går, at professor Jan Damsgaard fra CBS finder det nødvendigt, at en fiberinfrastruktur etableres.

Preben Mejer fra Innovation Lab står i den modsatte grøft. Han peger på, at samfundets ressourcer i stedet skal bruges på innovation, der løbende øger efterspørgselen efter mere båndbredde. Preben Mejers tilgang er den markedsbaserede, som også Højhastighedskomiteen anbefaler.

Gartner-rapport tvivler på de frie markedskræfter

I Højhastighedskomiteens rapport er analysen fra Gartner nævnt.

"Komiteen vurderer, at ønskerne om øget båndbredde vil blive mangedoblet og i 2020 være oppe i nærheden af 1 Gbit/s for de mest krævende brugere. Af de teknologier, som vi i dag har kendskab til, vil det umiddelbart kun være fiber, som kan levere forbindelser med sådanne hastigheder," står der i komiteens rapport.

Herefter fremhæver komiteen et "dog" og tilføjer, at der sker en rivende udvikling. Højhastighedskomiteens formand fortæller til Computerworld, at det har været afgørende, at komiteen ikke pegede på en bestemt teknologi som eksempelvis fiber.

"I dag kan 77 procent af danskerne få 10 megabit eller mere, men det er kun 27 procent, der har ønsket det. Man risikerer, at der om tre år er kommet en ny teknologi og nye måder at gøre det på, og så er det ærgerligt, hvis vi fik lagt æggene i en bestemt kurv," forklarer Erik Bonnerup.

Han er derfor uenig i at fremhæve fiber som løsningen på fremtidens krav til båndbredde.

"Det er vigtigt, at det er teknologineutralt af flere grunde. Hvis man havde talt om det her for tre år siden, så var der nok ikke mange, der ville sige, at man kan få 100 megabit på mobilt bredbånd, men det er man nu i gang med i Sverige," siger Erik Bonnerup.

Interesser på spil

Samtidig påpeger Erik Bonnerup, at det kan være dyrt, hvis det bliver besluttet at udskifte størstedelen af den danske tele-infrastruktur.

"Hvorfor skal kunderne ikke selv have lov til at vælge? Der er måske nogle steder, hvor det er bedre at sætte nogle master op i stedet for at grave kilometervis af kabler ned, og hvad vil kunderne betale," spørger Erik Bonnerup

Den argumentation hænger dog sammen med, at teleselskabernes interesser skal tilgodeses på bekostning af forbrugerne, mener Martin Salamon.

"Konklusionerne bærer præg af, at man vil udnytte de teknologier og investeringer, der er der nu og dermed malke forbrugerne så langt, som det er muligt. Man vil først på et senere tidspunkt tage fat på, 'om det måske ikke var fiber, vi skulle have satset på dengang i 2010, da vi vidste, at det var fremtiden'. Det er et kerneeksempel på, at det er branche- og ikke samfunds- og udkantsområdeinteresser, der har ligget forrest, da man lavede rapporten," siger Martin Salamon

Gartners analyse, der hedder "Vurdering af fremtidens behov for bredbånd", konkluderer, at de frie markedskræfter ikke alene vil kunne imødekomme efterspørgselen efter høj båndbredde i år 2020.

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | København V

    Platform X 2026: Forretning, teknologi og transformation

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    Andre events | Kongens Lyngby

    Årets CIO 2026

    Vi samler Danmarks stærkeste digitale ledere til en dag med viden og visioner. Årets CIO 2026 fejrer 21 års jubilæum, og NEXT CIO sætter spotlight på næste generation. Deltag og bliv inspireret til at forme fremtidens strategi og eksekvering.

    Digital transformation | Hellerup

    Roundtable: Stærkere data og skarpere beslutninger i en AI-æra

    AI kræver data, ledelsen kan stole på. Computerworld samler digitale ledere til en fortrolig rundbordssamtale om datagrundlag, beslutninger og skalering af AI i organisationen. Få konkrete erfaringer og nye perspektiver. Ansøg om en plads.

    Se alle vores events inden for it

    Netcompany A/S

    Network Engineer

    Københavnsområdet

    Allerød Kommune

    Digitaliseringschef

    Københavnsområdet

    Akademikernes A-kasse

    Data Engineer til Akademikernes A-kasse

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Pinksky har pr. 1. maj 2026 ansat Alexander Skou Henkel, 39 år,  som Rådgivende konsulent. Han skal især beskæftige sig med optimering af forretningsprocesser i Microsoft platformen. Han kommer fra en stilling som IT forretningskonsulent hos Evobis ApS. Han har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling i Microsoft platformen. Nyt job
    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Den danske eID-virksomhed Idura har pr. 1. april 2026 ansat Kari Lehtimäki som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med at styrke kendskabet til Iduras løsninger i Finland samt fremme samarbejdet med økosystemet omkring det finske Trust Network. Han kommer fra en stilling som Salgschef hos Telia Finland. Han er uddannet uddannet civilingeniør (M.Sc. Tech.) og medbringer ledelse, markedsindsigt og praktisk erfaring. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og forretningsudvikling inden for Telias trust services-forretning. Nyt job

    Kari Lehtimäki

    Den danske eID-virksomhed Idura