Postvæsenet i stor outsourcing-aftale med Logica

Opdateret: Postvæsenet outsourcer udviklingen og forvaltningen af it til 47.500 brugere til firmaet Logica. Det påvirker 280 it-medarbejdere.

Artikel top billede

"Det er en direkte konsekvens af fusionen, der kommer til at kræve en stor udviklings-indsats i den kommende tid, og det har vi brug for en stærk partner til," siger Joss Delissen, CIO hos Posten Norden, til Computerworld.

Cirka 280 it-medarbejdere i Posten Norden - fusionen mellem Post Danmark og den svenske pendant - skifter nu arbejdsgiver.

Det sker, fordi postvæsenet har valgt at outsource udviklingen og forvaltningen af SAP-installationerne og andre applikationer til Logica, der fremover bliver en afgørende faktor for de i alt 47.500 it-brugere i Posten Norden.

"Det er en direkte konsekvens af fusionen, der kommer til at kræve en stor udviklings-indsats i den kommende tid, og det har vi brug for en stærk partner til," siger Joss Delissen, CIO hos Posten Norden, til Computerworld.

Selve it-driften skal Posten Norden fortsat selv stå for, og der vil fortsat være omkring 700 it-medarbejdere hos postvæsenet selv, der blandt andet står for service-desks og almindelig drift.

It er afgørende for det moderne postvæsen

Selvom en stor del af medarbejderne nu flyttes til Logica, afviser Joss Delissen tanken om at outsource al it.

"It er en vigtig og strategisk ting for Posten Norden. Integrations-håndteringen og strategi i det hele taget i forhold til at sikre, at teknologien hjælper os og skaber nye løsninger for vores kunder, skal vi beholde inhouse," forklarer han.

Aftalen gælder for en fem-årig periode, og den træder i kraft den 3. maj 2010.

Fra den dato flytter cirka 140 af Posten Nordens medarbejdere til Logicas virksomhed i Sverige og cirka 140 medarbejdere overflyttes til Logicas virksomhed i Danmark, der holder til i Ballerup.

Nye løsninger kan laves hurtigere

Der er ikke planer om fyringer i forbindelse med outsourcingen, og Joss Delissens eget job vil heller ikke ændre sig det store, mener han.

"Jeg får bedre forudsætninger for at skabe helhedsløsninger for vores virksomhed. Jeg får en større muskel til at få nye løsninger hurtigere," siger han.

Dog skal han nu også bruge en del af sin tid på at holde øje med, at Logica klarer udviklingen og forvaltningen af SAP-installationerne godt nok.

"Absolut. Leverandør-håndteringen og ressource-håndteringen skal der være styr på. Der findes ingen ting, som er gratis," siger Joss Delissen til Computerworld.

Posten Norden, der blev stiftet på baggrund af fusionen mellem Post Danmark A/S og Posten AB sidste år, har en omsætning på cirka 45 milliarder svenske kroner og beskæftiger omkring 50.000 medarbejdere.

Læses lige nu

    Event: SAP Excellence Day 2027

    It-løsninger | Online og København

    Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

    9. februar 2027 | Gratis deltagelse

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Thomas Fossing som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Herlev. Han har tidligere beskæftiget sig med konsulentbranchen, og han medbringer mange års viden og erfaring som selvstændig inden for faget. Nyt job

    Thomas Fossing

    Netip A/S

    Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S