Kold luft mellem Bagger og Ljungmann i retten

Netop nu sidder bedrageridømte Stein Bagger i vidneskranken, mens hans tidligere samarbejdspartner, Mikael Ljungman, sidder på anklagebænken. Dagens møde er et stort tilløbsstykke.

Artikel top billede

"Ja."

Så kort var dagens første svar fra Stein Bagger, der lige nu vidner i Retten i Lyngby imod Mikael Ljungman, som er tiltalt med medvirken til bedrageri i IT Factory-sagen.

Anklager Per Justesen spurgte direkte, om Stein Bagger vedstod sig sin tidligere forklaring om Ljungmans medskyld i svindlen.

Stein Bagger blev i morges ført ind i lokalet af to betjente. Stein Bagger nikkede til Mikael Ljungman, der køligt nikkede tilbage.

Stein Bagger oplyste, at han fik pengene af Ljungman i lufthavenen. Og Stein Bagger forklarede i detaljer hvordan samspillet med Ljungmans selskaber foregik.

"Jeg fik pengene udbetalt i euro," sagde Stein Bagger blandt andet.

Det sker på fjerde dag i retssagen mod Mikael Ljungman, der risikerer 12 års fængsel og konfiskation af 190 millioner kroner.

Ifølge anklageren er Mikael Ljungman medvirkende til bedrageriet i en af danmarkshistoriens største svindelsager.

Tidligere er Stein Bagger idømt syv års fængsel i sagen. Her blev Baggers straf mindre, fordi han kom med belastende oplysninger om netop Mikael Ljungman.

Dagens retsmøde startede da også ud med, at anklager Per Justesen oplæste alle de belastende udsagn om Mikael Ljungman fra Baggers retssag.

Det var ikke som i Fona

Stein Bagger foklarede, at han valgte at samarbejde med Ljungman, da Ljungman ikke kendte så meget til IT Factory.

Derfor ville han ikke stille en masse spørgsmål, da Ljungman kun kendte IT Factory fra et samarbejde med blandt andet IBM.

Stein Bagger spurgte oprindeligt Ljungman, hvad det ville koste Bagger at få kontanter. Og det fandt man en løsning på.

Adspurgt om Stein Bagger undrede sig over, hvorfor der stod Moldavien på banderolen ved pengene, svarede den tidligere it-direktør:

"Det er ikke ligesom at være nede i Fona," sagde Stein Bagger.

Han forklarede, at han ikke derfor ikke spurgte nærmere ind til overførslerne. Stein Bagger kendte ikke navnet på kureren, men at han kan kende ansigtet.

I sidste retsmøde kom det frem, at Ljungmans selskab udbetalte 10 millioner kroner til en altmuligmand, der blev kaldt "Morder-Anders". Men Stein Bagger kunne angiveligt ikke pege på, om det var ham.

"Jeg bad ikke om at se legitimation," sagde Stein Bagger.

Anklageren gennemgik en aftale, der ville give stort afkast til Ljungman og Bagger. Anklageren spurgte, om det var en god aftale?

"Jeg synes ikke, nogen af aftalerne var gode, så sad jeg ikke her," sagde Stein Bagger.

Tilløbsstykke og HA-rocker

Stein Baggers vidneudsagn i dag har fået folk til at stimle til sagen. Cirka 50 tilhørerne sidder i et propfuldt retslokale i Retten i Lyngby.

Igen i dag er det en veloplagt Mikael Ljungman, der møder op i retten.

Han hilste lige inden dagens program gik i gang på anklager Per Justesen og roste anklagerens slips.

Også HA-rocker Brian Sandberg har fundet vej til retslokalet og sidder blandt tilhørerne.

Brian Sandberg var Stein Baggers livvagt, og hans firma var IT Factorys sikkerhedsfirma.

I øvrigt nikkede Mikael Ljungman smilende og hilsende også til Brian Sandberg, inden dagens retsmøde gik i gang.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Morten Thune som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rønnede. Han har tidligere beskæftiget sig med tilsvarende opgaver og har derudover 30 års erfaring med IT i alle afskygninger. Nyt job

Morten Thune

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

Nikolaj Henrik Pieter Jansen

Norriq Danmark A/S