Artikel top billede

Derfor vælger Microsoft både Silverlight og HTML5

Silverlight til Windows Phone 7 og HTML5 til Internet Explorer 9. Microsoft satser på to heste. Læs om beslutningsprocessen bag de valg.

Første dag på Mix10-konferencen viste blandt andet imponerende video og grafik på Windows Phone 7.

Andendagen af Mix10-konferencen viste imponerende video og grafik i den kommende Internet Explorer 9.

Windows Phone 7 anvender Silverlight til video og grafik-håndtering, mens Internet Explorer 9 anvender HTML 5.

Så Phone 7 og Internet Explorer anvender forskellige teknologier til at vise grafik og video på en imponerende måde.

Er det et problem?

Vil HTML5 overflødiggøre Silverlight og Flash?

Ikke nødvendigvis, men spørgsmålet om, hvorvidt HTML 5 vil overflødiggøre Silverlight og Flash har cirkuleret i lang tid på nettet.

Hvorfor det?

Rationalet bag HTML5-standarden er blandt andet at skabe en webstandard, der kan håndtere web-elementer som i dag kræver installation af plugins som Flash eller Silverlight.

En af medforfatterne af HTML5-specifikationen, Ian Hickson, har sagt, at et af målene med HTML5 er at få internetteknologi til at bevæge sig væk fra leverandør-relaterede standarder som Flash, Silverlight og JavaFX.

"De er enkeltleverandør-løsninger, der ikke rigtigt passer til Web-platformen," har Ian Hickson udtalt.

"Det er altid et problem, når man er afhængig af en leverandør - hvad sker der, hvis leverandøren beslutter at opgive videreudvikling af det produkt, som du anvender?
Hvad hvis de begynder at opkræve gebyrer? Med en åben platform er der ikke den slags risici, da der er ægte konkurrence, mange leverandører og en åben standard, som alle kan implementere," udtalte Ian Hickson til Infoworld.

Ian Hickson er fra Google, mens hans medforfatter, David Hyatt, er fra Apple.

Microsoft: Det er komplementære teknologier

Spørgsmålet om HTML 5 kontra Silverlight dukker derfor op igen med Microsofts HTML 5-annoncering for Internet Explorer 9 og Silverlight for Windows Phone 7.

Windows Phone 7 vil ifølge Larry Lieberman, senior product manager for Mobile Developer Experience, indeholde en Internet Explorer 7 med visse elementer fra Internet Explorer 8. På et tidspunkt vil Internet Explorer 9 blive standard på Windows Phone 7 og dermed have to måder at vise grafik og video.

Det er dog ikke et problem; tværtimod, mener Microsoft.

Udviklere vil have valgmuligheder

"Fundamentalt set vil udviklere have valgmuligheder.
Silverlight har fra starten lagt sig fast på en førsteklasses håndtering af multimedie med ting som indholdsbeskyttelse og smooth streaming, der er tilpasning af streaming til bitrate. Det giver meget god værdi på mobilområdet, hvor du kan have lav båndbredde.

Derudover er der mulighed for fastforward, slowmotion og lignende. HTML 5 er meget mere simpel. Så der er afgjort plads til begge teknologier. Microsoft har en pligt over for vores udviklere om at understøtte begge på den bedste måde," siger Brian Goldfarb, direktør for 'developer and user experience platforms' hos Microsoft.

Dean Hachamovitch, der har ansvaret for udviklingen af Internet Explorer 9, afviser også, at der er en konflikt ved at Microsoft støtter både Silverlight og HTML 5.

"Jeg ser HTML 5 og Silverlight som komplementære teknologier," siger Dean Hachamovitch og peger på, at HTML 5 stadig er en standard, der er under opbygning.

HTML 5 forventes først klar i 2012. Derefter skal den evalueres og testes, hvilket betyder, at den først forventes endelig færdig i 2022.

Ingen intern Microsoft-strid

"Udviklere vælger den teknologi, der passer dem bedst. De udviklere, der i dag ønsker at anvende den helt samme kode på tværs af platforme, anvender plugins. HTML 5 har en masse løfterige muligheder. Branchen arbejder på at få opfyldt de løfter," siger Dean Hachamovitch.

Han siger dog også, at Microsoft ikke forventer nogle radikale ændringer i HTML 5-specifikationen, som den ser ud nu. Har man brug for mere, end hvad HTML 5 tilbyder, så er der mulighed for at anvende Silverlight som plugin til Internet Explorer.

Dean Hachamovitch afviser også med et smil, at der er en intern konkurrence i Microsoft mellem HTML 5-folk og Silverlight-folk:

"Når jeg ser Scott (Guthrie, leder af .Net udvikler divisionen og dermed ansvarlig for Silverlight, red.), så hilser vi pænt på hinanden."

Læs om udviklingen af Windows Phone 7 i næste uges Computerworld-avis.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

16. april 2024 | Læs mere


IAM - din genvej til højere sikkerhed uden uautoriseret adgang og datatab

På denne dag udforsker vi de nyeste strategier, værktøjer og bedste praksis inden for IAM, med det formål at styrke virksomheders sikkerhedsposition og effektiviteten af deres adgangsstyringssystemer og dermed minimere risikoen for uautoriseret adgang og datatab. Og hvordan man kommer fra at overbevise ledelsen til rent faktisk at implementere IAM?

18. april 2024 | Læs mere


EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere