Cloud er ikke et tag-selv-bord men en fast menu

Cloud handler om stordriftsfordele og er ikke en delikatesse-afdeling. Uden standardisering går besparelserne i vasken.

Artikel top billede

Der er ikke meget ny teknologi på menuen i cloud computing.

Det handler groft sagt om at få mere ud af det samme, lyder det fra Henrik Tang Hedegaard, der er chef for IBM's globale technology services, der blandt andet tilbyder cloud-løsninger til erhvervslivet.

"Skyen handler om at spare penge i form af stordrift, og stordrift medfører, at udbudet består af pakkeløsninger, hvor virksomhederne så kan vælge hyldevarer," sagde han på IDC's konference om cloud computing, der netop er blevet holdt i DGI-byen i København.

"Hvis man vil have den laveste pris, må man finde sig i one size fits all-modellen. Er tjenesten good enough bliver fremtidens cloud-sætning," lyder det fra IBM-manden, der til daglig slår sine folder på den engelsksprogede scene.

"Hvis man er på jagt efter specialtilpassede it-løsninger, er besparelserne ved at benytte cloud-teknologien langt mindre, og skyen slet ikke egnet til en hel række opgaver," sagde han.

På plussiden nævner han områder som storage, videokonferencer, data mining, desktop, test eller ERP-systemer, som oplagte cloud-emner.

Mens områder, der er meget specialiserede eller indeholder følsomme oplysninger, ikke bør forlade virksomhedens egne servere.

"Vores anbefaling til virksomheder, der er interesserede i teknologien er, at de skal være kritiske, når de vælger arbejdsområder, som eventuelt skal sendes i skyen. Se på strategien, behovene, arbejdsopgaverne og ikke mindst om cloud-løsningen passer ind i den eksisterende infrastruktur," lød det fra Henrik Tang Hedegaard.

Fem cloud-modeller

Microsofts platforms-evangelist Bjarne Dollerup er delvist enig i IBM's vurdering. Han betegner stordriften som det største sparepotentiale, men han nuancerede cloud-verdenen yderligere.

"Der er forskellige cloud-modeller, der hver i sær handler om it-afdelingens kontrol og ansvar," sagde han.

Bjarne Dollerup deler teknologien op i fem områder:

Datacentre hvor virksomheder har fuld kontrol samt stort ansvar for løsningen.

I hostede datacentre, hvor man lejer hard- og software, er kontrollen lidt mindre. I den private sky har virksomheden stadig kontrol og ansvar, mens den offentlige sky består af hyldevare, hvor man deler med andre firmaer og betaler efter forbrug, ikke efterlader nogen styring med trafik og forbrug.

Han trækker desuden begrebet forbrugerskyen ind i debatten.

Det er den sky, der driver Facebook, LinkedIn, blogs og lignende brugergenererede tjenester.

Der er dog ingen tvivl om, at Microsoft også ser standardisering som det væsentlige sparekriterium.

"Hyldevarer gør it-afdelingen mindre fleksibel, men her er de største besparelser. Man kan sammenligne problemstillingen med fordele ved enten at lease eller eje en bil," lyder det fra Microsofts evangelist.

"Man skal spørge sig selv om, hvor man kan drage fordel ved cloud somputing og så være pragmatisk i sit valg af løsning."

Skyen blæser snart væk

Når der er penge at spare får teknologi opmærksomhed, og derfor er skyen er et fænomen, der ikke vil blive diskuteret om få år, lyder det fra Anders Elbak, der er senior analytiker i IDC.

Han mener, at tjenesterne vil blive så integrerede i it-afdelingerne, at cloud-betegnelsen hurtigt vil glide ud af listen over bullshit-bingo-ord.

"Cloud-tjenester er et generationsskifte i måden at drive it-afdeling på. Både udbyderne af løsninger og virksomhederne kan høste fordele, og derfor bliver det en succes," siger han.

Han forventer dog ikke, at it-afdelingerne bliver skrottet til fordel for drift uden for huset.

"Overgangen kommer til at ske langsomt, og mandskabet kan så koncentrere sig om andre områder som eksempelvis udvikling og de data, der ikke er egnet til skyen. Man kan dog godt forvente at it-chefen, over tid, kommer til at afgive noget af sin magt til økonomi-direktøren, der langt lettere kan overskue it-løsningerne."

"Pakkeløsningerne gør det nemmere for mindre teknologikyndige, at danne sig et overblik over it," vurderer Anders Elbak.

"Det kan betyde, at it-cheferne på langt sigt får en mere strategisk placering."

Læses lige nu

    Annonce

    Politiets Efterretningstjeneste

    GenAI-specialist i PET

    Københavnsområdet

    KMD A/S

    Senior SAP Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S

    Vektus A/S har pr. 22. oktober 2026 ansat Jim Neble som Consultant Manager. Han skal især beskæftige sig med konsulentchefopgaven i Jylland. Han kommer fra en stilling som ERP Manager hos Kvik. Han er uddannet indenfor økonomi og Business Andministration samt Cand.merc. i strategi, organisation og ledelse. Han har tidligere beskæftiget sig med Konsulentopgaver indenfor Business Central i partnerkanalen. Nyt job

    Jim Neble

    Vektus A/S