SystemForum styrer efter milliarden

Efter opkøbet af Multi-inform forventer SystemForum en omsætning på den rigtige side af milliarden, et resultat på 15-20 millioner kroner og stiller nu op mod WM-data og Merkantildata.

Sidste fredag blev en ren dansk IT-kæmpe skabt som et alternativ til de store udenlandske IT-koncerner som WM-data og Merkantildata, der sidder tungt på markedet herhjemme.

SystemForum, der er børsnoteret, overtager Multi-inform. Den fortsættende virksomhed bliver SystemForum A/S, og betalingen falder i form af aktier.
- Det nye danske alternativ kan nok ikke dæmme op for store udenlandske koncerners trængen ind herhjemme, men nok bremse deres vækst. Og SystemForum er i hvert fald den eneste danske mulighed, der findes, siger Anders Elbak, markedsanalytiker hos analysehuset IDC Nordic.
På SystemForums generalforsamling i tirsdags fortalte bestyrelsesformand Kurt Helio, at der bliver udstedt nye aktier i virksomheden, der skal bruges til at betale for Multi-inform.

SystemForum har haft et svært 1998 - ikke mindst på grund af virksomhedens store produktionsapparat. Nu er klonproduktionen i form af datterselskabet KF Data lukket, men det var ikke nok. Enten skulle der skæres yderligere i produktionsapparatet, eller også skulle virksomheden finde en partner.

- I fredags besluttede bestyrelserne i SystemForum og Multi-inform at slå sig sammen for at modstå det pres, vi især mærker fra Merkantildata og WM-data, siger Kurt Helio.

Nogen skal væk

Kurt Helio forventer, at der kan spares masser af millioner ved sammenlægningen af de to virksomheder. Alene på huslejen er der fem-seks millioner kroner at hente, og personalet går heller ikke fri.
- Det er klart, at nogen skal væk. Jeg håber primært, at vi kan nøjes med at fjerne dobbeltfunktioner, for vi tager ikke konkurrencen op med WM-data og Merkantildata ved at reducere, siger Kurt Helio.

Et væsentligt sted at finde besparelser bliver i indkøbsleddet.
- De store leverandører som HP, Compaq og IBM må spytte i bøssen. Vi køber for omkring 700 millioner kroner om året, så to procent bedre priser giver en besparelse på 14 millioner kroner, og mindre kan ikke gøre det, mener SystemForums bestyrelsesformand.

To IBM-direktører

To IBM-direktører overtager ledelsen i det fusionerede selskab. Niels Frederik Holm er vicedirektør i IBM Danmark og ansvarlig for IBM's pc-salg i Norden, og Claus Hougesen er salgs- og marketingdirektør med ansvar for pc-salget i Sverige.

De to, der tilsammen har 24 års erfaring fra IBM, blev headhuntet som et team på nøjagtig ens vilkår. Selvom vilkårene er ens, bliver titlerne det ikke helt. Niels Frederik Holm bliver administrerende direktør, mens Claus Hougesen bliver direktør.
Det var en gammel drøm, der fik de to til at forlade en sikker fremtid og høje poster hos IBM.

- Vi har arbejdet sammen i de sidste ti år og i mange år drømt om at gøre noget sammen. Det her er en ledelsesmæssig udfordring af de helt store, det kunne vi ikke sige nej til, siger Niels Frederik Holm.

Hans meddirektør Claus Hougesen supplerer:
- I IBM kunne vi mere eller mindre forudsige karrieren. Det her er uforudsigeligt, men en kæmpe mulighed for at positionere den nye samlede virksomhed solidt på markedet.

De to vil ikke komme med konkrete forventninger til fremtiden for det nye SystemForum.

- Vi er ambitiøse folk, men kan derudover ikke på nuværende tidspunkt komme med konkrete udmeldinger ud over, at vi tiltræder den 1. april.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Netcompany A/S

    Linux Operations Engineer

    Københavnsområdet

    Annonceindlæg fra Genetec

    Fysisk sikkerhed må ikke være it-chefens blinde vinkel

    Digital robusthed handler ikke kun om firewalls. Det handler også om, hvem der kan gå direkte ind ad døren til serverrummet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. august 2026 ansat Maria Binger, 44 år,  som CFO. Hun skal især beskæftige sig med den finansielle styring i takt med Iduras vækst i Danmark og internationalt med fokus på blandt andet forecasting. Hun kommer fra en stilling som Director Business Finance hos Danelec. Hun er uddannet cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Hun har tidligere beskæftiget sig med finance hos Agillic, Cobham SATCOM og Saxo Bank. Nyt job

    Maria Binger

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,