Succes på mindre webløsninger

De er stolte de tre iværksættere bag webbureauet 1508. På lidt over et år har de skabt sikkert overskud ved at satse på produktion af mindre webløsninger. I 2001 ansatte de én ny medarbejder om måneden, og det vil forsætte i 2002, spår partnerne.

Første december 2000 var de tre. Nu er de 15. Ved overgangen til 2003 vil de efter planen være yderligere en håndfuld i det lille webbureau med det lidt specielle navn 1508. En bemærkelsesværdig vækst som de tre iværksættere Morten Pedersen, Line Rix og Mikkel Jespersen har skabt samtidig med et sikkert overskud i 2001.

Det lille webbureau omsatte sidste år for 6,5 millioner koner og får et samlet overskud på omkring 700.000 kroner. Et flot resultat i et vigende marked, som er skabt ved at satse massivt på produktion af mindre web-løsninger.

- Vi så, at de store webbureauer havde svært ved at få økonomi og kvalitet i de små projekter til under én million kroner, forklarer Morten Pedersen.

Fokus på små webproduktioner har sikret 1508 opgaver for blandt andet PBS, Europa Komissionen og Telia. Også offentlige kunder som for eksempel Finansministeriet og Udenrigsministeriet har placeret ordrer hos 1508.

De mange mindre opgaver resulterede sidste år i to fornemme priser. I oktober modtog deres arbejde med Købehavns Kommunes website en tredjeplads ved det daværende IT- og Forskningsministeriets uddeling af prisen ?bedst på nettet?. Og i december fik iværksætterne en tidlig julegave, da 1508 sammen med Henrik Kubel som de første danskere modtog den internationale pris International Typographic Award for firmaets egen grafiske identitet.

Nedgang i foråret

Grunden til 1508 blev lagt i december 2000, mens de tre iværksættere havde job i PR bureauet Advice. I første omgang var selskabet i kuvøse hos Jesper Højberg, der står i spidsen i Advice, men 1. januar 2001 blev båndene kappet og 1508 flyttede i egne lokaler ved Gråbrødre Torv.

2001 var dog ikke udelukkende en dans på roser for de tre iværksættere, der også mærkede nedgang i efterspørgslen efter web-løsninger. Specielt var foråret 2001 en hård tid for det lille bureau.

- Vi kom fra et meget trygt miljø og var heldige at gå i luften med et par gode opgaver. Men da de var overstået, skulle vi pludselig ud og skabe vores egne opgaver.

- Det var her vi blev virkelig voksne, siger Morten Pedersen.

Computerworld Online skriver gerne om vækstvirksomheder med succes.

Send et tip hvis du kender en virksomhed, der:

1) Er startet indenfor de sidste tre år

2) Har internettet som en vigtig del af forretningen

3) Har overskud

Send en mail til Christian Lund på redaktionen

I denne periode var det ifølge Morten Pedersen primært de tre iværksætteres personlige netværk, som sikrede opgaver til firmaet.

I fremtiden sætter 1508 specielt sin lid til streaming af lyd og billeder over internettet, samt det content management system selskabet selv har udviklet. Målet er at forøge omsætningen til mellem 9 og 10 millioner kroner i 2002. En vækst der vil kræve ansættelse af yderligere medarbejdere, vurderer Morten Pedersen.

Relevant link: 1508

Artiklen er en del af Computerworld Onlines løbende dækning af vækstvirksomheder med dokumenteret overskud og internettet som vigtig del af forretningen.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

Sophie Dalsgaard Myhrmann

Elbek & Vejrup A/S

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Nathalie Kajberg Knudsen som Supportkonsulent i Evita/Forsyning. Hun skal især beskæftige sig med support af Evita/Forsyning samt bidrage til videreudviklingen af supportsetup på Evita og Appia. Hun kommer fra en stilling som support indenfor Kundeadministration og Afregning hos KMD Easy Energy. Hun har tidligere beskæftiget sig med kørselskoordinering og kørselsledelse hos FKS Slamson og Godik. Nyt job

Nathalie Kajberg Knudsen

Elbek & Vejrup A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S