Fik fært af it på det rette tidspunkt

Næse for mulighederne i den fagre digitale verden og erfaringer fra faderens marketingafdeling fik Søren Kjær til at starte det digitale kommunikationsbureau In2media som 22-årig i en kælder på Østerbro i København.

Netop hjemvendt efter at have gennemført verdens hårdeste rally Paris-Dakar tager 29-årige Søren Kjær imod i den 500 kvadratmeter store villa i Hellerup. Huset fungerer både som hjem for Søren og hans kæreste Sara Trier og som arbejdsplads for de 15 ansatte i Sørens to virksomheder In2media og Intrapeople.

Intrapeople er en softwareleverandør med fokus på webbaserede intranetløsninger, mens In2media som digitalt koncepthus udvikler og implementerer løsninger inden for webdesign og multimedier.

Eksempelvis står In2media bag multimedie-delen af de medieskabte poptøser eyeQ's første single og Stimorols digitale branding, det vil sige alt, hvad der er at se og høre på web af video (streaming media), spil, musik, SMS-features og ikke mindst konkurrencer - det hele skræddersyet til Stimorols målgruppe af primært unge mennesker.

Af andre referencer kan nævnes Danmarks Radio, Folketinget, Bella Center, Stepstone Nordic, NC Nielsen, 7-Eleven Nordic og Forbrugerkontakt, der er Danmarks største distributør af adresseløse reklamer.

Søren Kjær forventer, at omsætningen runder 10 millioner kroner i år, og at der i år ligesom i samtlige tidligere år bliver overskud på bundlinien.

Næsen i kælderen

Søren er født og opvokset i Svendborg, hvor han i gymnasietiden hjalp til i marketingafdelingen i faderens internationale handelshus Kjær & Kjær Worldwide, der blandt andet sælger biler til nødhjælpsorganisationer verden over.

"Der fandt jeg ud af, at jeg har flair for det grafiske udtryk," husker Søren Kjær.

Både han og vennerne i Svendborg havde også flair for computerspil og etablerede sidst i firserne softwarefirmaet Ost, der excellerede i computerspil.

"Vi regnede klart med at blive store på Amiga-spil," smiler Søren.

Før gymnasiet var Søren udvekslingsstudent et år i USA, hvor han boede på en mandelfarm og gik på highschool med blandt andet it på skemaet. Hvad, han lærte om computere i USA, lå en tid og simrede sammen med evnerne ud i det grafiske, inden det i januar 1995 boblede op til overfladen og blev til firmaet In2media, der så lyset i en kælder på Østerbro i København.

På det tidspunkt var Søren blevet student fra Svendborg Gymnasium og flyttet til hovedstaden, hvor han aftjente sin militærnægtertjeneste i marketingafdelingen på Eksperimentarium. Inden adressen blev flyttet til København, tog Søren på eventyr sammen med sin far. De fløj til Australien og brugte otte uger sammen i en firehjulstrækker. For at det ikke skal være løgn, gentog de to seancen i 1999, hvor de igen tilbragte otte uger i en firehjulstrækker - denne gang rundt i Kenya og Tanzania.

"Min far havde dengang droslet arbejdstiden ned, og for mig var tid endnu ikke blevet til så stor en mangelvare, så jeg nød muligheden for at opleve en bid af både Australien og Afrika på en anden måde end de fleste gør det," siger Søren Kjær.

In2Media startede med HTML-programmering og design af hjemmesider og fik i løbet af et års tid kunder som Forbrugerkontakt og 7-Eleven.

"Jeg startede med at producere en cd-rom, hvor alle Forbrugerkontakts brochurer lå på, det var et kæmpearbejde. I dag ligger det hele på web, men det er stadig mig, der står bag," fortæller Søren Kjær.

Ned i kiosken

Internettet var langt fra så etableret et medie dengang i midten af halvfemserne, og det skete ind imellem, at Sørens mor ringede om morgenen for at fortælle, at hun havde læst en artikel om internet i Politiken.

"Så traskede jeg ned i kiosken, købte avisen og blev lidt klogere på det der internet," erindrer Søren Kjær.

I august 1999 havde Søren 20 kunder og 15 freelancere i stald, og netop i august tog han springet og ansatte den første faste medarbejder.

"Derefter ansatte jeg én om måneden, til vi var en otte-ni stykker i alt. I dag er vi 15 i alt - 14 drenge og en enkelt pige. Medarbejdernes kompetencer spænder fra multimedieudviklere og webdesignere over strateger og kommunikationsfolk til programmører. Og så er det ellers min opgave at få alle disse forskelligartede kompetencer til at gå op i en højere enhed, forklarer Søren Kjær.

Mediekonvergens

I 1995 var de digitale mediers muligheder meget begrænsede. Hos In2media var det primært udvikling af indhold til cd-rom'er og webdesign, der drev forretningen de første år. Men forretningens fokus har i takt med udviklingen flyttet sig en del.

"Det har altid været vigtigt for mig at være helt fremme i skoene. Derfor var det naturligt, at vi på In2media lancerede Danmarks første digitale public tv-station, Scoopstation, i 2001, som senere er solgt fra. Det var en sjov tid, og vi lærte en masse om levende billeder på nettet og mediekonvergens. Ud over at drage fordel af mediekonvergensens muligheder bruger vi i dag meget energi på at udvikle digitale koncepter. Koncepter som er uafhængige af platform, og som derfor ikke nødvendigvis baseres på internet, men måske i stedet kræver en PDA, en mobiltelefon og/eller måske bare en offline pc. Og så vil vi meget gerne have virksomhederne til at forstå, at når det gælder om at give en stærk formidling af sine budskaber, så er levende billeder geniale," siger Søren Kjær.

Selv om krisen kradser i it-branchen, så tror Søren Kjær fortsat på uanede muligheder og vækst:

"Så længe du formår at bevare motivationen og lysten til at skabe noget nyt, behøver du ikke frygte fremtiden. Heller ikke selv om du er en spiller i den danske it-branche."

[size= x-small]Denne artikel er fra Computerworld IT Job[/size]

Læses lige nu

    Annonce

    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    Jura | København

    Compliance Day 2026

    Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Hele Danmark øver

    Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

    Michael Banegas Madsen

    EG Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank