1 / 9
Den håndholdte mobiltelefon, som i dag er hvermandseje, debuterede i april 1973, da amerikaneren Martin Cooper i New York foretog det første kald fra en prototype på Motorola DynaTac.
Den på den tid fikse mobil vejede lidt over et kilo, og batteriet kunne holde i 35 minutter efter 10 timer opladning.
2 / 9
Det er ikke uden grund, at de første bærbare fik klæbet ordet "slæbbare" på sig, for det var reelt det, de var. Verdens første kommercielle bærbare computer blev produceret af firmaet Osborne Computer Corporation og hed blot Osborne 1.
Den smarte computer kunne klappes sammen og fragtes rundt som en kuffert med håndtag og det hele. Osborne 1 kørte operativsystemet CP/M på en Zilog fire MHz CPU og havde svimlende 64 Kb hukommelse. Osborne 1 vejede 10,7 kilo.
3 / 9
IBM"s bærbare ThinkPads debuterede i 1992 og er selv i dag, hvor Lenovo har overtaget pc-forretningen, nogle af de mest populære business-bærbare. ThinkPad 700C fra 1992 kørte Windows 3.1 på en 486 CPU. Harddisken lød på 120 MB, TFT-farveskærmen var 10,4 tommer, og så vejede hele herligheden blot 2,9 kilo.
Naturligvis havde 700C også den siden så legendariske røde knap, TrackPoint, midt på tastaturet. Prisen var 4.350 dollar.
4 / 9
Selv om blandt andre britiske Psion udviklede PDA-lignende enheder allerede i midt-firserne, var det faktisk Apple, der med Newton gav denne produkt-kategori et navn.
Newton blev lanceret i 1993 som et bud på, hvordan en håndholdt computer kunne se ud og fungere. Newton OS var en platform, som også andre selskaber forsøgte sig med, heriblandt Sharp og Motorola.
Newton blev droppet i 1998, og det var ikke før iPhone, at Apple igen vendte tilbage med håndholdte, touchbaserede enheder. Mens Newton anvendte en stylus til input, styres de nye produkter alene med fingrene.
5 / 9
Det er velkendt, at IBM som en af it-branchens helt tunge drenge har haft fingrene i lidt af hvert, siden selskabet blev stiftet i 1911. At Big Blue også var med til at udvikle verdens første smartphone, er dog langt fra alle bekendt.
Det skete i starten af 1990'erne i et samarbejde med firmaet BellSouth. Simon, som produktet hed, blev lanceret i 1992 på Comdex-messen i Las Vegas, men blev først solgt fra 1994.
Simon indeholdt applikationer som kalender, lommeregner, e-mail og noter. Det mest interessante ved Simon er måske, at den havde en touchskærm, der både kunne tage input fra fingeren og en stylus.
6 / 9
Nokias Communicator-serie er nogle af de produkter, som flest mobile danskere har stiftet bekendtskab med. Selv om en virksomhed som Psion også var tidligt ude med mobile enheder med fuldt QWERTY-keyboard, var Nokias Communicator 9000 fra 1996 noget særligt, idet den også var en telefon.
Den indeholdt en Intel 386 CPU på 24 MHz og havde en hukommelse på otte MB. Den kørte ikke styresystemet Symbian, som de nuværende Communicators gør, men derimod GEOS. Denne Nokia-serie lever fortsat. Den seneste model er Nokia E90 Communicator.
7 / 9
Asus satte for alvor skub i netbook-kategorien, da selskabet i 2007 præsenterede den oprindelige Eee.
Netbooks minder om en traditionel bærbar computer, men har en markant mindre skærm og tastatur. Indmaden er
også mere skrabet, når det kommer til CPU, RAM og harddisk eller flashdiske, som der oftest anvendes i denne produktkategori.
Det rummer den klare fordel, at en netbook typisk kan købes for et par tusinde kroner, og at en batteri-opladning som regel holder længere. De oprindelige Eee PC'er anvendte Linux til operativsystem, men i dag fås de også med Windows.
8 / 9
Dette finske produkt er først og fremmest interessant, fordi det var en af de første smartphones, der for alvor tog multimedieoplevelsen alvorligt.
N95 havde et to-vejs skub-ud tastatur, der gav god plads til den på det tidspunkt enorme skærm. Den havde et fem megapixel kamera, GPS og kunne multitaske med de 128 MB RAM. Samtidig kunne N95 brillere på netværksmulighederne,
idet den både havde 3G, Turbo 3G og WiFi.
9 / 9
(Foto: PC World)
Apple har gentagne gange i det seneste årti formået at stjæle al opmærksomheden med nye produkter. iPhone og iPad har om nogen været med til at gøre allerede eksisterende teknologier til massemarkeds-fænomener.
Brugervenligheden og fornemmelsen for lækkert design er en del af forklaringen, og det samme er det helt unikke brand, Steve Jobs har formået at stable på
benene.
Kritikken går ofte på, at Apples produkter er for dyre, teknologierne forældede og systemerne lukkede.
De fleste forbrugere er tilsyneladende ligeglade, for Apple fortsætter med at overgå sig selv med nye, imponerende regnskaber og salgstal.