Annonceindlæg fra Huawei

MateBook X Pro høster anmelderroser og hæver overliggeren på PC-markedet

Den danske it-presse roser Huawei Matebook X Pro for at hæve overliggeren på notebook-markedet indenfor specifikationer, komfort og nytænkning.

Intelligent energibesparelse og et batteri med større kapacitet giver brugeren af den nye Matebook X Pro hele 14 timers arbejdstid, før enheden skal søge tilflugt ved nærmeste stikkontakt. Samtidig er Matebook X Pro hele 40 pct. hurtigere end forgængeren, takket være den lynhurtige Intel Core i7 eller i5 quad-core processor.

”Med MateBook X Pro har vores ingeniører og designere sat gang i en udvikling, som igen vil sætte notebooks i fronten af markedet og overraske forbrugerne med nye features og markant bedre specifikationer," siger Marie Dam Feldborg, Head of Marketing & Communication for Huawei i Danmark.

Nyt skærmformat udfordrer konkurrenterne

MateBook X Pro har som noget helt nyt valgt at introducere et skærmformat på 3:2, der gør op med standarden på 16:9. Det betyder populært sagt, at der er mere plads i højden, hvilket f.eks. letter læsning af dokumenter eller et bedre overblik, når der er behov for at arbejde på flere opgaver samtidigt.

Opløsningen er på hele 3.000 X 2.000 pixels, og MateBook X Pro har en FullView-skærm, hvor skærmen går helt til kanten, så der ikke spildes plads på en ramme om skærmen – hvilket ellers kun er kendt fra smartphones.

Af samme årsag er kameraet – der traditionelt sidder øverst i rammen – flyttet til tastaturet, hvor det kan klikkes frem og nemt skjules igen. Det er en unik feature, der ikke før er set i en notebook og som sikrer, at man ikke kan filmes i smug af hackere.

Anmelder: ”Måske den bedste laptop lige nu”

Fagmedierne har også taget godt mod MateBook X Pro. På mobilsiden.dk bærer testen af enheden ganske enkelt overskriften ”Måske den bedste laptop lige nu” og fremhæver bl.a. skærm og lyd. Lydsystemet leveres i samarbejde med Dolby Atmos i et system, der er adskilt fra den øvrige hardware. Det giver en ren og uforstyrret lydoplevelse.

"Vi ved, at rigtig mange bruger deres notebooks til at afspille medier som musik, film og fjernsyn. De tager den med på ferie, i sommerhuset og i soveværelset. Derfor har vi også designet features, der understøtter mediebrug. Ved at alliere os med Dolby, der er en topproducent inden for lyd, har vi fået mulighed for at udvikle en notebook med et lydsystem udover det sædvanlige. Når det kombineres med en markedsledende skærm, så bliver medieoplevelsen bare ikke bedre," siger Marie Dam Feldborg.

Lynhurtig respons i let materiale

MateBook X Pro er pakket ind i et let, slidstærkt og sandblæst aluminiumskabinet og vejer – trods sin stærke ydeevne og lange batteritid – kun 1,33 kg.

Designet får også roser med af anmelderne, og Alt om Data skriver eksempelvis, at ”Den lette laptop leverer høj kvalitet over hele linjen og skubber endda til grænserne for, hvad man kan forvente af en bærbar. Er du ude efter en luksusbærbar, bør Matebook være øverst på listen.”

Techradar’s anmelder er enig og konstaterer, at ”Det var ikke lige til at se komme, men her er den nye, bedste bærbare i byen: Huawei MateBook X Pro.”

Computerworlds egen anmelder er også begejstret og skriver blandt andet: ”Huawei Matebook X Pro brillerer i test – her har de etablerede pc-producenter virkelig noget af frygte. Jeg er meget tæt på at tildele Computerworlds maksimale seks stjerner til denne maskine.”

MateBook X Pro er i handlen nu, så få selv syn for sagen hos nærmeste forhandler eller på https://consumer.huawei.com/dk/tablets/matebook-x-pro/

Kontaktinfo:

Huawei Technologies (Denmark) ApS

Støberigade 14, 2. sal

2450 København SV

http://consumer.huawei.com/dk

Se alle annonceindlæg