Organisationer, enkeltpersoner og stater søger at operere uafhængigt i den digitale verden uden at være afhængige af individuelle teknologileverandører.
Som World Economic Forum fremhæver: "Digital suverænitet, cyber suverænitet, teknologisk suverænitet og data suverænitet refererer til evnen til at have kontrol over din egen digitale skæbne – de data, hardware og software, som du er afhængig af og skaber."
Digital suverænitet får særlig opmærksomhed i Europa, hvor bekymringer om databeskyttelse fører til krav om større kontrol og gennemsigtighed omkring de cloud-tjenester og den infrastruktur, som virksomheder anvender. Dette fokus på datasuverænitet har ifølge en IDC-infobrief fået europæiske virksomheder til at investere i suveræne cloud-løsninger.
Populariteten af suveræn cloud
IDC-rapporten afslører, at sikkerhed og overholdelse af lovgivning er de vigtigste faktorer, som organisationer tager i betragtning, når de vælger en cloud-platform til migrering og modernisering af deres applikationer. Hele 84 % af de europæiske organisationer, der anvender cloud-tjenester, bruger allerede suveræne cloud-løsninger eller planlægger at gøre det i den nærmeste fremtid.
Hvad er en suveræn cloud?
En suveræn cloud er et cloud-miljø, hvor en virksomheds data opbevares på servere inden for specifikke geografiske grænser. Det betyder, at data hostes i overensstemmelse med lokale love og beskyttes mod udenlandsk adgang.
Mens de fleste virksomheder implementerer suveræne cloud-løsninger for at forbedre cybersikkerhed og overholdelse af lovgivning, kan denne type cloud-miljø også øge modstandsdygtigheden i tider med økonomisk og geopolitisk usikkerhed. Næsten en femtedel (19 %) af organisationerne angiver denne form for modstandsdygtighed som deres primære årsag til at søge suveræne cloud-løsninger.
IDC spurgte organisationer, hvilke typer partnere de foretrækker til cloud-projekter, og "en suveræn cloud-udbyder" var det mest populære svar.
- 32 % ville vælge at arbejde med en suveræn cloud-udbyder
- 24 % ville foretrække en softwareleverandør
- 21 % ville vælge en global cloud-udbyder
- 18 % ville søge en administreret (Managed) cloud-service udbyder
Det er derfor ikke overraskende, at de globale udgifter til suveræne cloud-teknologier forventes at overstige 250 milliarder dollars i 2027.
Vigtigheden af suveræn cloud-forbindelse
Ifølge IDC består markedet for suveræn cloud af tre centrale teknologisegmenter:
- Datasuverænitet: Løsninger til at sikre data, ikke kun i hvile, men også under overførsel.
- Teknisk suverænitet: Den infrastruktur, der er nødvendig for at understøtte suveræne clouds.
- Operationel suverænitet: Flere funktionelle teknologiske delmarkeder, herunder netværksudstyr.
Netværks infrastruktur og services spiller en afgørende rolle i alle disse segmenter. Det er ikke nok blot at sikre, at data opbevaret i cloud forbliver inden for geografiske grænser. Virksomheder skal også kontrollere de ruter, som data følger, når de bevæger sig til, fra og mellem forskellige suveræne cloud-miljøer.
Ideelt set vil organisationer, der anvender en suveræn cloud-opsætning, også benytte private forbindelser, der omgår det offentlige internet. Dette gør det muligt at dirigere trafikken direkte og sikkert mellem clouds uden uforudsigelige omveje via upålidelige ruter. Med robust cloud-til-cloud-forbindelse kan de overføre data mellem suveræne cloud-miljøer inden for en storbyregion eller endda inden for ét enkelt datacenter.
Ud over øget kontrol over dataveje giver direkte, privat netværks infrastruktur og services også lavere svartider, garanteret båndbredde og øget beskyttelse mod cyberangreb. Det vil hjælpe virksomheder med at overholde europæiske regler såsom Digital Operational Resilience Act (DORA), Network and Information Systems (NIS) 2, og det frivillige EU Cybersecurity Certification Scheme for Cloud Services (EUCS), samt sikkerhedsstandarder i individuelle markeder såsom SecNumCloud i Frankrig og C5 i Tyskland.
Læs mere om, hvordan virksomheder prioriterer modstandsdygtig netværks infrastruktur og services i jagten på datasuverænitet, i IDC-infobriefet How Connectivity Will Help Enable the Top IT Trends.