Annonceindlæg fra Netic

Claus Hansen, CCO i Netic.

Open Source skal give det offentlige kontrollen tilbage

Digital suverænitet er rykket højt op på den offentlige sektors agenda.

Det handler om at sikre data og stabil drift og samtidig reducere afhængigheden af globale techleverandører. Hos Netic, der bygger på en stærk Open Source-baseret tilgang i forretningskritisk it-drift, oplever man stigende efterspørgsel.


Af Flemming Østergaard

”Den geopolitiske situation har gjort, at mange spørger sig selv: Hvor ligger vores data? Hvem har adgang til dem? Hvem garanterer, at de ikke bliver delt med de forkerte? Og hvem sikrer, at vi selv kan komme til dem i morgen?” siger Claus Hansen, CCO i Netic.

Samtidig stiger prisen på kommerciel software og infrastruktur fra især USA løbende og ganske kraftigt. Det får både offentlige myndigheder og private virksomheder til at undersøge, om de i for høj grad har bundet sig til få store leverandører og i stedet bør overveje Open Source.

”Der er flere ting, der rammer samtidig med den geopolitiske usikkerhed. De store techleverandører strammer vilkårene og hæver priserne, mens kunderne får et større behov for selvkontrol og frihed til in- og outsourcing. Det er en slags perfekt storm,” siger Claus Hansen.

Open Source er ikke kun et teknologivalg

Danske Netic har egne datacentre i Danmark og mange års erfaring med Open Source-løsninger til kritisk it-infrastruktur blandt offentlige aktører. Open Source er interessant af flere årsager i den nye geopolitiske virkelighed. Det er billigere end traditionel licenssoftware, og man slipper for de tunge omkostninger og det administrative besvær, der normalt er forbundet med et leverandørskifte. Og ikke mindst – kunden ejer selv fundamentet under sin it-løsning.

”Open Source er ikke
bare et teknologivalg, men
et strategisk fundament
for at sikre offentlig digital
suverænitet og bryde
leverandørbindinger”

siger Claus Hansen.

Især for systemer med kritiske eller personfølsomme data, er det vigtigt at overveje alternativer til de globale techgiganter.

Det er især på de store backend-systemer og kritiske platforme, at det er værd at overveje som alternativer til de amerikanske løsninger. Open Source har især inden for sundhedssektoren allerede spillet en vigtig rolle i mange år. Netic har i mange år stået for driften af Den Nationale Serviceplatform og Fælles Medicinkort, hvor Open Source har været et krav fra start.

”På de tunge systemer har der længe været gode alternativer. Det er dér, de mest kritiske data ligger, og det er dér, man kan opnå både fleksibilitet, transparens og økonomisk råderum,” siger Claus Hansen.

Professionel drift skal fjerne frygten

Open Source er ifølge Claus Hansen traditionelt blevet opfattet som svært at gennemskue og lidt utrygt at stole på. Men det er her, Netic kommer på banen. Virksomheden vurderer de Open Source-projekter, som løsningerne bygger på, screener kildekoder, holder øje med communities, vurderer bidragsyderes troværdighed, sikkerhed og udviklingsaktivitet – og tager driftsansvaret over for kunden.

”Vi går ind mellem kunden og Open Source-projektet og vurderer kvaliteten og aktiviteten omkring dem. Vores medarbejdere bidrager også selv til koden, så vi også giver noget tilbage,” siger Claus Hansen.

Data i Danmark er blevet en konkurrenceparameter

Der er stor fokus på, hvor data ligger, og hvem der har adgang til dem. Claus Hansen beskriver tre centrale dimensioner:
- Datasuverænitet: Hvor befinder data sig fysisk?
- Operationel suverænitet: Hvem har adgang til systemerne, og hvordan driftes de?
- Teknologisk suverænitet: Hvilke teknologier bygger løsningen på?

”Man opnår datasuverænitet ved at placere sine systemer i et dansk datacenter hos en dansk leverandør. Det er ikke nok, at lægge data hos fx Microsoft eller Googles datacentre i Danmark, da de amerikanske myndigheder stadig har adgang i henhold til amerikansk lovgivning,” siger han.

Globale cloudtjenester kan stadig være relevante – fx ved behov for hurtig og stor AI-regnekraft. Men nogle data er så kritiske, at de bør ligge i Danmark.

”Man er nødt til at lægge en strategi for, hvad der kan ligge i den globale cloud, og det kritiske man selv skal have kontrol over. Ved at kombinere Open Source med drift og compliance under dansk jurisdiktion kan vi sikre kunderne fuld suverænitet,” siger Claus Hansen.

Om Netic

Netic A/S er en dansk Managed IT Service Provider med over 20 års erfaring i drift af kompleks og kritisk it-infrastruktur. Som en del af Trifork Group specialiserer virksomheden sig i forretningskritisk it-drift med fokus på sikkerhed og compliance. Løsningerne leveres fra egne danske datacentre og bygger på en stærk Open Source-baseret tilgang, der sikrer kunderne maksimal fleksibilitet, gennemsigtighed og teknologisk suverænitet i et komplekst trusselsbillede. Netic er driftsleverandør for en række markante offentlige og private kunder, herunder blandt andre Sundhedsdatastyrelsen og MedCom.