Computerworld Live: 30. oktober 2026

Sidst opdateret: I dag kl. 13:18

I dag kl. 13:18

Tidligere dansk Salesforce-boss Jacques Soelberg lander topstilling i Twoday

Artikel billede

(Foto: Thomas Møgelbjerg)

Jacques Soelberg, tidligere landechef i Salesforce i Danmark, tiltræder i topstilling i danske Twoday.

Han møder mandag morgen til sit nye job hos Twoday, hvor han får titel og ansvar som kommerciel direktør, CCO.

Jacques Soelberg byggede praktisk taget Salesforces danske forretning op fra sit køkkenbord hjemme i Greve, hvor han fra 2008 begyndte at ringe rundt til danske virksomhed for at spørge, om ikke de skulle høre nærmere om en dengang helt ny CRM-leverandør ved navn Salesforce.

14 år senere forlod han selskabet, der i Danmark da havde 250 medarbejdere.

I de seneste par år har han været CRO - 'chief revenue officer' - i det norske softwareselskab Pronom. Men nu er tiden altså inde til et nyt kapitel.

"Jeg har brugt de seneste to år på at bygge AI-understøttede omsætnings-løsninger og indføre AI i de kommercielle drift. Pronom har været et spændende kapitel. Nu begynder et nyt," skriver han på LinkedIn.

Twoday har under ledelse af direktør Christian Pedersen omkring 2.300 ansatte fordelt på Danmark, Finland, Norge, Sverige og Litauen.

Læs også om Jacques Soelberg: Han byggede Salesforce Danmark op fra sit køkken

I dag kl. 11:31

Efter kritik: OpenAI dropper plan om at reducere antal tokens i udbredte pakker

OpenAI dropper efter hård kritik fra brugerne sin plan om at reducere det antal tokens, som følger med i selskabets udbredte abonnements-pakker under ChatGPT Pro-ordningen.

Det sker efter, at OpenAI tidligere har meldt ud, at selskabet med indgangen til november ville reducere for antallet af tokens, der købes i abonnement til 100 dollar, 200 dollar og 500 dollar om måneden.

Meldingen er ikke ligefrem faldet i god jord hos brugerne, som har brokket sig en del over udsigten til, at de skulle det samme for at få mindre.

Og det reagerer OpenAI på, meddeler selskabet på X.

"Vi har lyttet til jeres venlige feedback og vil ikke reducere forbrugsgrænserne for Pro 200. Dit Work- og Codex-forbrug forbliver det samme, lyder det fra selskabet.

"Vi fordobler alle forbrugsgrænser for alle Pro 100/200/500-niveauer og Business Premium med virkning fra i dag," lyder det fra selskabet.

I dag kl. 08:48

Danmark indfører ny told på pakker fra webshops uden for EU: Så meget skal du betale per pakke

Køber du af og til varer på nettet fra lande uden for EU, kommer du fra næste uge til at betale mere for dem.

1. november kommer det nemlig til at koste et fast gebyr på to euro per pakke, som er købt fra lande uden for EU.

Det såkaldte håndterings-gebyr indføres over hele EU. Det indføres efter, at EU siden sommer har haft et midlertidigt gebyr på tre euro på alle pakker til under 150 euro, som er købt i webshops fra uden for EU.

Toldstyrelsen meddeler, at antallet af såkaldte lavværdipakker sendt til Danmark fra e-handelsplatforme i lande uden for EU, er faldet, siden tolden på tre euro blev indført i sommer.

"Med håndteringsgebyret [på to euro, red] skruer vi yderligere op for indsatsen for blandt andet at styrke medlemsstaternes muligheder for kontrol af pakkernes indhold. Der er fortsat problemer med mange af varerne i forhold til forbrugerens sikkerhed, og det skal vi som myndighed på grænsen tage alvorligt", meddeler Toldstyrelsens direktør, Christian Lützen. 

Du kan læse mere om det nye gebyr hos Toldstyrelsen her

I dag kl. 08:37

Telmore-stifter Frank Rasmussen lancerer dating-site

Den danske iværksætter Frank Rasmussen er klar med nyt firma, datingsitet kysmig.dk.

62-årige Frank Rasmussen var i sin tid med til at introducere lavpris-telefoni i Danmark med selskaberne Telmore og Bibob, som han både etablerede, opbyggede og siden solgte til henholdsvis TDC og Telenor.

Han driver i dag fiberselskabets iFiber. Og nu er turen altså kommet til dating.

Ideen bag kysmig.dk er, at brugerne skal verificeres, så der altid er garanti for, at de profiler, som præsenteres, er korrekte.

Jeg er selv single og ved, hvor frustrerende det er at bruge tid på profiler, man ikke kan have tillid til. Man leder efter et menneske at dele noget med, men skal først forsøge at gennemskue, om personen overhovedet findes, og om interessen er omkring min økonomiske situation eller mig som menneske. Det var udgangspunktet for Kysmig.dk," siger han.

Den obligatoriske verificering skal ske gennem fire trin: En bekræftet mailadresse, et billede taget med kameraet ved oprettelsen, verificering med MitID og et dansk mobilnummer bekræftet med sms.

"Først derefter bliver profilen synlig for andre. Hver person kan kun have én profil, så man kan ikke gemme sig bag flere profiler," meddeler Frank Rasmussen.

I dag kl. 07:42

Anthropics syv stiftere sikrer sig fuld kontrol efter børsnotering

De syv stiftere af Anthropic beholder den fulde kontrol over selskabet også efter den planlagte børsnotering, som står til at blive en af de største i verdenshistorien.

Selskabets præsenterede sit prospekt for et par dage siden - altså det fulde gennemsyn af selskabet, så de kommende investorer kan se hele butikken nøje efter i sømmene.

Af det fremgår det, at de syv stiftere med børsnoteringen får tildelt en særlig type aktier, der tilsammen vil sikre dem 50,1 procent af stemmerettighederne.

Det betyder, at selskabets kommende aktionærer - og dem vurderes det at der bliver rigtigt mange af - reelt ingen indflydelse får på selskabets fremtidige dispositioner, hvis de syv stiftere ellers kan blive enige.

De syv stiftere kalder sig i prospektet for "stewards of our mission."

De mødte i øvrigt hinanden hos ærkerivalen OpenAI, som de dengang alle arbejdede for frem til december 2020, hvor de sagde op og stiftede Anthropic.

De syv er på ganske få år blevet meget velhavende - og har kollektivt bedyret, at de hver især vil donere 80 procent af deres formuer til velgørenhed.

De er:

- Dario Amodei, CEO.

- Daniela Amodei (Darios lillesøster).

- Tom Brown.

- Jack Clark.

- Jared Kaplan.

- Sam McCandlish.

- Christopher Olah.

I dag kl. 07:19

Værste dag i Alphabets historie: Ejere har tabt 3.500 milliarder kroner på en enkelt dag

Artikel billede

(Foto: Dan Jensen)

Alphabets aktiekurs styrtdykker med raketfart efter selskabets offentliggørelse af dets regnskab for tredje kvartal onsdag aften dansk tid.

I kølvandet på regnskabet har markedet barberet 500 milliarder dollar af Alphabets markedsværdi - omkring 3.500 milliarder kroner.

Det svarer til et stort dyk på 13 procent og er det største kursfald nogensinde i selskabets historie - og i både størrelse og omfang væsentligt større end selskabets hidtidige største kursfald på 11,6 procent, der ramte i foråret 2020.

Tallene i Alphabets kvartalsregnskab ligger under det, som markedet havde sat næsen op efter. 

Samtidig brænder Alphabet så store summer af på at bygge infrastruktur, at selskabets cash flow nu er negativt med ni milliarder dollar, hvilket jo betyder, at Alphabet brænder væsentligt flere penge af, end selskabet tjener.

Alphabets mangeårige guldkalv, search, er samtidig under langsigtet pres fra AI-konkurrenter som OpenAI og Anthropic i en tid, hvor brugernes søgevaner ændrer sig markant.

"Google står i det dilemma, at selskabet ikke ved, om det skal beskytte sin kerneforretning eller være en del af den bevægelse, der disrupter kerneforretningen. Derfor har selskabet mistet den konkurrencekant som Gemini har haft og er nu bagud i forhold til konkurrenterne på agentic AI," siger analytiker Ben Barringer til CNBC.

I dag kl. 06:57

Cyberkriminelle stjæler 43 milliarder kroner i et af verdenshistoriens største hack

Artikel billede

(Foto: Unsplash)

Verdens største krypto-børs, Binance, er blevet ramt af et stort cyberangreb, og hackerne er lykkedes med at stjæle kryptovaluta for 43 milliarder kroner.

Hacket er det største og mest alvorlige nogensinde i krypto-verdenen.

Ifølge analysehusene Chainanalys og TRM Labs er hackerne fra Nordkorea. 

Under hacket er de gået målrettet efter Binance-wallets i 10 forskellige blockchains. Det lykkedes dem at lænse de 10 wallets for stort set al kryptovaluta i løbet af blot 20 minutter.

Det ser ud til, at de hackerne kom ind i systemerne via en bærbar computer, som tilhører en af Binances udviklere. 

"Hændelsen bygger på adskillige faktorer. Vores sikkerhedsteam er i gang med at tracke, hvordan hackerne kom ind i systemerne gennem den kompromitterede computer, som kan have været hændelsens entry point," meddeler Binance.

Binance meddeler, at man forsøger at indefryse den stjålne kryptovaluta. Indtil videre værdier for 20 milliarder kroner blevet lokaliseret.

Binance-stifter, Yi He, siger, at Binance vil dække alle omkostninger forbundet med hacket.

Kryptobøsen har omkring 335 millioner registrerede brugere fra hele verden og håndterer kryptoværdier for 1,1 billioner kroner - herunder angiveligt en del af Donald Trumps betydelige krypto-formue via Trump-familiens World Liberty Financial.

Selskabet meddeler, at alle værdierne er under kontrol og sikre.

Binance har formelt hovedkvarter i dag på Malta, men blev grundlagt i Kina i 2017, hvorefter selskabet flyttede til først Japan og så Malta.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S