Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Computerworld mener: Den tilspidsede konflikt i CSC bygger på et gammeldags værdisæt fra industrisamfundets pølsefabrikker. Situationen er - uanset udfaldet - aldeles håbløs.

Artikel top billede

Læs også:

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

Computerworld mener:
Den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 af selskabets ansatte, der er organiseret i fagforbundet Prosa, bunder i industrisamfundets verdensopfattelse og firkantede regler.

På den måde hører konflikten ikke hjemme i den moderne videnbaserede it-industri, hvor vi ikke producerer pølser og skærer skinker ud på samlebånd, men bygger al værdi på at være innovative, løsningsorienterede, effektive og fleksible.

Arbejdskonflikten i CSC - der plages af underskud - skyldes, at selskabet mener, at de overenskomst-regulerede ansatte arbejder for lidt, får for meget i løn og er for dyre at skille sig af med.

Samtidig vil CSC fjerne skalalønnen, som gør, at de ansattes løn stiger automatisk.

CSC har et problem

Kort og godt: Produktiviteten per medarbejder er for lav i forhold til konkurrencesituationen, mener CSC, og det skal reguleres ved at sænke prisen per mand, så tingene matcher.

Prosa er selvsagt imod det hele, og begge parter står uhyre stejlt på hver sit.

Nu er det endt i arbejdsmarkedets klassiske (industri-baserede) organer med forligsinstitution, lockout, strejkevarsel og jeg-skal-den-onde-hylme-ellers-komme-efter-dig.

Altså ren pølsefabrik, hvor hele præmissen er, at den ene samlebåndsarbejder sagtens kan erstattes af en anden. Og hvor det ikke er motivation, men muskelkraft og stabilt fremmøde, der driver værket.

Intet positivt at spore

Det kommer der ikke noget godt ud af.

For CSC, der ønsker højere produktivitet, kan konflikten uanset udfald kun føre til demotiverede og utilfredse medarbejdere, der enten synes, at de får for lidt i løn, eller at arbejdsgiveren er et monster.

Uanset hvad, er det skadeligt for CSC, der som alle andre videnbaserede virksomheder har brug for motiverede medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, for at høste den viden og det engagement, de ligger inde med.

For medarbejderne, der nu er lockoutet, er situationen ligeledes håbløs. For CSC vil have gennemtrumfet forandringer på disse områder, fordi den underskudsplagede virksomhed har et problem med produktiviteten.

Den multinationale virksomhed benchmarker utvivlsomt den danske afdeling med andre afdelinger i verden og kan se, at situationen i Danmark ikke holder. Punktum.

Opgaver flyttes ud

I yderste konsekvens - såfremt Prosa/de ansatte 'vinder' konflikten - vil vi se, at CSC stille og roligt vil begynde at flytte endnu flere opgaver til udlandet, hvor man får mere for pengene. Og hvem har så vundet?

Det er påfaldende, at vi stort set aldrig nogensinde ser denne type old school-konflikter i stor skala i it-branchen.

Grunden er dels, at ikke mange danske it-virksomheder i dag på samme måde som de to gamle kæmper, CSC og IBM, er låst med en overenskomst af denne gammeldags karakter.

Ikke pisk - gulerod

It-branchen som helhed har for længst bevæget sig videre fra industrisamfundets virkelighed og forstår, at medejerskab, ansvar, fleksibilitet og en løsningsorienteret tilgang er grundvilkår for de ting, som Danmark som vidensnation skal leve af i fremtiden.

For fagforbundet Prosa - med dens progressive, intelligente og innovative medlemsskare - burde al balladen med CSC være et springbræt til at nytænke hele fagforenings-tanken og skabe modeller, der faktisk passer til den virkelighed, som medlemmerne og deres arbejdsgivere færdes i.

For CSC bør konflikten være anledning til at overveje, hvordan man som multinationalt, amerikansk-ejet virksomhed egentlig skal opføre sig for at øge produktiviteten i Danmark.

Hvem rykker først?

Læs også:

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte.

CSC varsler lockout af 136 ansatte.

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte.

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Kristian Kveiborg Yde som BI-konsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet med en Cand.merc. i økonomistyring. Nyt job
Norriq Danmark A/S har pr. 1. september 2025 ansat Niels Bjørndal Nygaard som Digital Product Lead. Han skal især beskæftige sig med designe og implementere effektive IT-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være digital consultant og project Manager hos Peytz & Co. Nyt job

Niels Bjørndal Nygaard

Norriq Danmark A/S

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

Netip A/S har pr. 1. november 2025 ansat Christian Homann som Projektleder ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Digitaliseringschef hos EUC Nordvest. Han er uddannet med en Cand.it og har en del års erfaring med projektledelse. Nyt job

Christian Homann

Netip A/S