Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Computerworld mener: Den tilspidsede konflikt i CSC bygger på et gammeldags værdisæt fra industrisamfundets pølsefabrikker. Situationen er - uanset udfaldet - aldeles håbløs.

Artikel top billede

Læs også:

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

Computerworld mener:
Den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 af selskabets ansatte, der er organiseret i fagforbundet Prosa, bunder i industrisamfundets verdensopfattelse og firkantede regler.

På den måde hører konflikten ikke hjemme i den moderne videnbaserede it-industri, hvor vi ikke producerer pølser og skærer skinker ud på samlebånd, men bygger al værdi på at være innovative, løsningsorienterede, effektive og fleksible.

Arbejdskonflikten i CSC - der plages af underskud - skyldes, at selskabet mener, at de overenskomst-regulerede ansatte arbejder for lidt, får for meget i løn og er for dyre at skille sig af med.

Samtidig vil CSC fjerne skalalønnen, som gør, at de ansattes løn stiger automatisk.

CSC har et problem

Kort og godt: Produktiviteten per medarbejder er for lav i forhold til konkurrencesituationen, mener CSC, og det skal reguleres ved at sænke prisen per mand, så tingene matcher.

Prosa er selvsagt imod det hele, og begge parter står uhyre stejlt på hver sit.

Nu er det endt i arbejdsmarkedets klassiske (industri-baserede) organer med forligsinstitution, lockout, strejkevarsel og jeg-skal-den-onde-hylme-ellers-komme-efter-dig.

Altså ren pølsefabrik, hvor hele præmissen er, at den ene samlebåndsarbejder sagtens kan erstattes af en anden. Og hvor det ikke er motivation, men muskelkraft og stabilt fremmøde, der driver værket.

Intet positivt at spore

Det kommer der ikke noget godt ud af.

For CSC, der ønsker højere produktivitet, kan konflikten uanset udfald kun føre til demotiverede og utilfredse medarbejdere, der enten synes, at de får for lidt i løn, eller at arbejdsgiveren er et monster.

Uanset hvad, er det skadeligt for CSC, der som alle andre videnbaserede virksomheder har brug for motiverede medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, for at høste den viden og det engagement, de ligger inde med.

For medarbejderne, der nu er lockoutet, er situationen ligeledes håbløs. For CSC vil have gennemtrumfet forandringer på disse områder, fordi den underskudsplagede virksomhed har et problem med produktiviteten.

Den multinationale virksomhed benchmarker utvivlsomt den danske afdeling med andre afdelinger i verden og kan se, at situationen i Danmark ikke holder. Punktum.

Opgaver flyttes ud

I yderste konsekvens - såfremt Prosa/de ansatte 'vinder' konflikten - vil vi se, at CSC stille og roligt vil begynde at flytte endnu flere opgaver til udlandet, hvor man får mere for pengene. Og hvem har så vundet?

Det er påfaldende, at vi stort set aldrig nogensinde ser denne type old school-konflikter i stor skala i it-branchen.

Grunden er dels, at ikke mange danske it-virksomheder i dag på samme måde som de to gamle kæmper, CSC og IBM, er låst med en overenskomst af denne gammeldags karakter.

Ikke pisk - gulerod

It-branchen som helhed har for længst bevæget sig videre fra industrisamfundets virkelighed og forstår, at medejerskab, ansvar, fleksibilitet og en løsningsorienteret tilgang er grundvilkår for de ting, som Danmark som vidensnation skal leve af i fremtiden.

For fagforbundet Prosa - med dens progressive, intelligente og innovative medlemsskare - burde al balladen med CSC være et springbræt til at nytænke hele fagforenings-tanken og skabe modeller, der faktisk passer til den virkelighed, som medlemmerne og deres arbejdsgivere færdes i.

For CSC bør konflikten være anledning til at overveje, hvordan man som multinationalt, amerikansk-ejet virksomhed egentlig skal opføre sig for at øge produktiviteten i Danmark.

Hvem rykker først?

Læs også:

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte.

CSC varsler lockout af 136 ansatte.

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

IFS Danmark A/S har pr. 1. oktober 2026 ansat Annette Macsay Mostrup som Channel Manager Nordics. Annette skal især beskæftige sig med at udvikle og styrke IFS’ kanal- og forhandlerøkosystem i Norden. Annette kommer fra en stilling som Regional Partner Manager Nordics hos Keepit. Annette har tidligere beskæftiget sig med partnerudvikling og kanalstrategi i virksomheder som Citrix, VMware, Splunk og Zscaler. Nyt job

Annette Macsay Mostrup

IFS Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

Allan Kimmer Jensen

Norriq Danmark A/S