Derfor er CSC-konflikten en nedtur for alle parter

Computerworld mener: Den tilspidsede konflikt i CSC bygger på et gammeldags værdisæt fra industrisamfundets pølsefabrikker. Situationen er - uanset udfaldet - aldeles håbløs.

Artikel top billede

Læs også:

CSC-boss efter lockout: Jeg har masser af tid.

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

Computerworld mener:
Den tilspidsede konflikt mellem CSC og 120 af selskabets ansatte, der er organiseret i fagforbundet Prosa, bunder i industrisamfundets verdensopfattelse og firkantede regler.

På den måde hører konflikten ikke hjemme i den moderne videnbaserede it-industri, hvor vi ikke producerer pølser og skærer skinker ud på samlebånd, men bygger al værdi på at være innovative, løsningsorienterede, effektive og fleksible.

Arbejdskonflikten i CSC - der plages af underskud - skyldes, at selskabet mener, at de overenskomst-regulerede ansatte arbejder for lidt, får for meget i løn og er for dyre at skille sig af med.

Samtidig vil CSC fjerne skalalønnen, som gør, at de ansattes løn stiger automatisk.

CSC har et problem

Kort og godt: Produktiviteten per medarbejder er for lav i forhold til konkurrencesituationen, mener CSC, og det skal reguleres ved at sænke prisen per mand, så tingene matcher.

Prosa er selvsagt imod det hele, og begge parter står uhyre stejlt på hver sit.

Nu er det endt i arbejdsmarkedets klassiske (industri-baserede) organer med forligsinstitution, lockout, strejkevarsel og jeg-skal-den-onde-hylme-ellers-komme-efter-dig.

Altså ren pølsefabrik, hvor hele præmissen er, at den ene samlebåndsarbejder sagtens kan erstattes af en anden. Og hvor det ikke er motivation, men muskelkraft og stabilt fremmøde, der driver værket.

Intet positivt at spore

Det kommer der ikke noget godt ud af.

For CSC, der ønsker højere produktivitet, kan konflikten uanset udfald kun føre til demotiverede og utilfredse medarbejdere, der enten synes, at de får for lidt i løn, eller at arbejdsgiveren er et monster.

Uanset hvad, er det skadeligt for CSC, der som alle andre videnbaserede virksomheder har brug for motiverede medarbejdere, der er stolte af deres arbejdsplads, for at høste den viden og det engagement, de ligger inde med.

For medarbejderne, der nu er lockoutet, er situationen ligeledes håbløs. For CSC vil have gennemtrumfet forandringer på disse områder, fordi den underskudsplagede virksomhed har et problem med produktiviteten.

Den multinationale virksomhed benchmarker utvivlsomt den danske afdeling med andre afdelinger i verden og kan se, at situationen i Danmark ikke holder. Punktum.

Opgaver flyttes ud

I yderste konsekvens - såfremt Prosa/de ansatte 'vinder' konflikten - vil vi se, at CSC stille og roligt vil begynde at flytte endnu flere opgaver til udlandet, hvor man får mere for pengene. Og hvem har så vundet?

Det er påfaldende, at vi stort set aldrig nogensinde ser denne type old school-konflikter i stor skala i it-branchen.

Grunden er dels, at ikke mange danske it-virksomheder i dag på samme måde som de to gamle kæmper, CSC og IBM, er låst med en overenskomst af denne gammeldags karakter.

Ikke pisk - gulerod

It-branchen som helhed har for længst bevæget sig videre fra industrisamfundets virkelighed og forstår, at medejerskab, ansvar, fleksibilitet og en løsningsorienteret tilgang er grundvilkår for de ting, som Danmark som vidensnation skal leve af i fremtiden.

For fagforbundet Prosa - med dens progressive, intelligente og innovative medlemsskare - burde al balladen med CSC være et springbræt til at nytænke hele fagforenings-tanken og skabe modeller, der faktisk passer til den virkelighed, som medlemmerne og deres arbejdsgivere færdes i.

For CSC bør konflikten være anledning til at overveje, hvordan man som multinationalt, amerikansk-ejet virksomhed egentlig skal opføre sig for at øge produktiviteten i Danmark.

Hvem rykker først?

Læs også:

Forhandlinger kiksede: 120 CSC-ansatte sendt hjem.

CSC-boss håber på forlig få dage før mulig konflikt.

CSC-ansatte opruster til konflikt.

CSC-direktør: Derfor varsler jeg lockout af ansatte.

CSC varsler lockout af 136 ansatte.

Sådan vil CSC male røde bundlinjer sorte.

Læses lige nu

    En kaotisk verden kræver stærk cybersikkerhed, resiliens og digital suverænitet

    Mød David Heinemeier, Flemming Splidsboel Hansen, Casper Klynge, Rasmus Knappe, Jens Myrup Pedersen og forfattere som fhv. jægersoldat Thomas Rathsack og adfærdsforsker Henrik Tingleff.

    Computerworld afholder d. 4. og 5. november Cyber Security Festival i København - med fokus på sikkerhed, resiliens og digital suverænitet. Det er helt gratis - men reserver din plads allerede nu.

    Hele programmet er online lige nu - og du kan reservere din gratis plads lige her - jeg håber vi ses! 

    Lars Jacobsen

    Chefredaktør på Computerworld

    Se alle Lars's artikler her

    Steno Diabetes Center Copenhagen

    Fremadskuende datatalent til digital transformation

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Managing Architect

    Københavnsområdet

    Navnenyt fra it-Danmark

    Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

    Jesper Krogh Heitmann

    Danske Spil

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

    Morten Plannthin Lund

    Industriens Pension