Regeringens it-planer mod 2020 skuffer it-industrien


Publiceret d. 15. april 2011 kl. 13.02


Annonce:
 
ANNONCE:
 
Læs også:
Her er regeringens it-planer frem mod 2020

Derfor bliver it en taber-sag i valgkampen

Regeringens redningskrans
til den danske økonomi, Reformpakken 2020, bliver modtaget med kølig optimisme af landets største it-brancheforeninger.
 
De har kigget reformpakken igennem for it-tiltag, og flere måtte bruge lup for at finde konkrete it-indsatsområder.
 
Dansk IT's formand, Klaus Kvorning Hansen, mener, at den over 300 sider lange rapport generelt er lidt fluffy i kanterne og ikke har medtaget i nærheden af nok om it-industriens potentiale til at bidrage til sikringen af den danske økonomi.
 
"Rapporten indeholder ikke imponerende meget om it, og man skal derfor lede godt efter det i reformpakken. Når man så endelig finder noget, så handler det 95 procent om effektiviseringer og besparelser frem for fokus på vækst og velfærd," forklarer Klaus Kvorning Hansen, efter han har kigget på Reformpakken 2020.
 
Hvad skal folk dog lave?
Han savner også en forklaring på, hvad reformpakkens bud på 125.000 ekstra beskæftigede skal lave, når de kommer ud på arbejdsmarkedet.
 
"Rapporten nævner ikke alle de digitale produkter og services, som disse mennesker kunne være med til at producere, selv om it-industrien har et enormt vækstpotentiale. Det er faktisk lidt trist," siger Klaus Kvorning Hansen til Computerworld.
 
Samtidig hæfter Dansk IT's formand sig ved, at der trods alt også er nogle lyspunkter blandt rapportens mange ord og bogstaver.
 
"At offentlige selvbetjenings-tjenester bliver obligatoriske, er fornuftigt, da velanbragt tvang i nogle tilfælde kan være nødvendigt. Samtidig er det også positivt, at kommunerne tilsyneladende selv kan råde over besparelser ved hjælp af it til eksempelvis skole-området. Det giver et større incitament for at benytte it og opnå besparelserne," siger Klaus Kvorning Hansen.
 
Ingen overraskelser
Brancheforeningen IT-Branchens direktør, Morten Bangsgaard, nævner, at der ikke er nogen overraskelser i regeringens reform-udspil.
 
Samtidig skuffede det IT-Branchens direktør, at der ikke er sat tal på det markante potentiale ved at digitalisere det offentlige.
 
"Det ville være oplagt i en situation, hvor Danmark står og mangler 23 milliarder kroner. Regeringen burde sætte tal på og indregne dem i 2020-planen," siger Morten Bangsgaard og efterlyser flere konkrete digitale forslag.
 
Han hæfter sig i lighed med Dansk IT også ved det positive i selvbetjeningsløsningerne og fortsætter:
 
"2020-planen hamrer fast med syvtommer-søm, at digitaliseringen af det offentlige er afgørende for at få vores velfærdssamfund og de offentlige budgetter til at hænge sammen fremover. Det er positivt," lyder det fra IT-Branchen.
 
Venter på næste udspil
Hos Dansk Industris it-branchefællesskab for it- og teleindustrien, ITEK, er der jævn tilfredshed med regeringsreformen, selv om også ITEK-direktør Tom Togsverd efterlyser vækst-forslag med hjælp fra informationsteknologien.
 
"Derfor ser vi frem til den vækstpakke, som regeringen vil spille ud med, når forhandlingerne om 2020-planen er på plads," fortæller Tom Togsverd til Computerworld.
 
"Vores ønske til vækstplanen er, at regeringen formulerer en digital agenda for Danmark som et vigtigt instrument til at skabe vækst i den private sektor og til at effektivisere den offentlihge sektor, løse klimaproblemerne samt sikre borgere og virksomheder bedre livskvalitet eller rammebetingelser," uddyber Tom Togsverd sin ønskeliste til den kommende vækstplan.
 
Udover Reformpakke 2020 og vækstpakken vil regeringen i samspil med regionerne og kommunerne også slynge sin digitaliseringsstrategi på bordet inden for få måneder.
 
Alle it-brancheforeningerne forventer, at der i digitaliseringsstrategien frem til 2015 vil være konkrete svar på deres indvendinger mod Reformpakken 2020.

Læs også:
Her er regeringens it-planer frem mod 2020

Derfor bliver it en taber-sag i valgkampen



Alle artikler om:
Politik, Dansk IT, IT-Branchen, ITEK, Samfund


Kommentarer - Debatoversigt


Der er endnu ikke nogen kommentarer til denne artikel. Du kan skrive en kommentar ved at udfylde nedenstående formular
Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Et storstilet sms-fupnummer hærger i en stribe lande - heriblandt i Danmark.
21. maj 2012 kl. 11.29 | læs »

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.
21. maj 2012 kl. 07.00 | læs »

Den vilde Facebook-eufori på det amerikanske børsmarked havde en kedelig teknisk optakt i kulissen. Flere millioner Facebook-aktiehandler menes at være gået i vasken.
21. maj 2012 kl. 10.47 | læs »

Interview: Google behandler dine forretningsdata godt, forsikrer Googles sikkerhedschef. Se her hvordan din virksomheds data bliver behandlet.
21. maj 2012 kl. 09.00 | læs »





 
White papers
Essensen af information governance er: "Implementering og styring af fælles regelsæt og...

Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

En lang række virksomheder er blevet afhængige af en bred vifte teknologier, der bl.a. skal være...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Hvis du har downloadet denne app, så har du måske hentet skadelig kode ned.

Årets CIO 2012: TDC's it-direktør har skåret markant i it-driftsudgifterne ved at følge en bestemt strategi.

Konkursramte Skylines mobilkunder modtag allerede fredag aften en sms-besked fra deres nye leverandør.

VMware har udviklet sit eget bud på, hvordan fremtidens operativsystem kommer til at fungere.