Artikel top billede

Få overblikket: Skal din software rykkes ud i skyen?

It-giganterne opruster med løsninger, der skal få virksomhederne til at rykke mail, kalender, kontorpakker og samarbejdssystemer ud i skyen. Lær at spotte, om du er klar til springet.

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Her er Sharepoints største styrker og svagheder

Fem skarpe til Microsoft om fremtidens Sharepoint

Jeffrey Mann er som Gartner-analytiker inden for samarbejdssystemer og social software ikke i tvivl: Cloud-løsningerne kommer til at indtage rigtig mange virksomheder i de kommende år.

It-giganterne storsatser nemlig på at rykke emailen, kontorpakken og samarbejdssystemet ud i skyen.

Det sidste gælder blandt andet Microsofts Sharepoint-platform, der i denne uge diskuteres på en stor konference i Los Angeles, hvor der tales meget om Office 365 og Sharepoint Online.

Jeffrey Mann forsøgte i sit indlæg på konferencen at svare på, hvor langt løsningerne og kunderne egentlig er kommet i forhold til cloud computing.

"Inden for det seneste år har cloud virkelig bevæget sig fra en masse snak til mere fokus på best practices. Nu er det ikke længere en mulighed, der måske kan ændre en masse, men derimod noget, der allerede er her," sagde Gartner-analytikeren.

De fleste holder igen

Det ændrer imidlertid ikke ved, at der stadig er lang vej, før alt og alle har indfriet det fulde cloud-potentiale.

Det ses måske tydeligst ved, at 70 procent af virksomhederne med over 1000 ansatte på verdensplan endnu ikke har påbegyndt cloud-initiativerne.

"Sikkerhed er stadig en af de største bekymringer - faktisk er der nogle organisationer, der nærmeste bruger det som et skjold imod cloud compitnig," forklarede Jeffrey Mann,

Han pegede også på Gartners egen cloud hype cycle, der viser, at collaboration services stadig kun er på vej op ad hype cyclen.

Til gengæld er mailløsningerne efterhånden ved at have fundet sig godt tilrette i skyen, fortalte Jeffrey Mann.

"Som regel er email den store driver. Det er noget, der skal være i hele virksomheden, og det er en allerede velkendt og veludviklet teknologi. Derfor er det specielt velegnet til cloud."

Når man først begynder at kigge på cloud, er der dog en række faresignaler, man skal holde øje med, fortalte Jeffrey Mann.

På næste side kan du se, hvor du for alvor kan komme til at brænde nallerne på skyen.

Det skal du passe på

Markedet for software-as-a-service (Saas) omsættter allerede i dag for en 50-60 milliarder kroner om året på verdensplan.

Det er dog ikke kun leverandørerne, der gnider sig i hænderne - mange nuværende og kommende kunder satser også på at opnå store besparelser ved at satse på cloud computing.

Lige præcis den forventning er dog ganske farlig, hvis man skal tro Jeffrey Mann.

"Der er et potentiale for, at cloud kan føre til besparelser, men vi forsøger at mane til besindighed. For nok er det et af elementerne i forhold til at vælge cloud, men jeg bliver nervøs, hvis det er den eneste driver."

"Måske skal kunden bruge penge på service, netværksopgraderinger, kontrakter og andet," forklarede Jeffrey Mann om, hvorfor regnestykket ikke er så simpelt.

Han pegede på, at forudsigelige omkostninger - det at omkostningen følger forbruget - snarere er en af de store fordele.

Han havde følgende råd til de tilhørere, der overvejer at satse på cloud computing.

Skridt på vej mod skyen

Start med at stille spørgsmålet "Er vi overhovedet klar til at overveje skyen?"

"Jeg har set tilfælde, hvor it-organisatioen var meget begejstret for det og begyndte at afsøge markedet og forhandle med leverandørerne - brugte måneder på det - hvorefter bestyrelsen sagde "I må være skøre. Vi flytter ikke vores data derud""

Hvis man kan se, at der er opbakning til at tjekke cloud-mulighederne nærmere, skal man undersøge lovgivningen og praktiske forhold omkring båndbredde og netforbindelser.

Prøv med pilotprojekter og byg videre derfra, lyder rådet fra Jeffrey Mann.

Han mener, at virksomheder med komplekse løsninger og komplekse apps bør overveje cloud-tiltag en ekstra gang.

"Jeg siger ikke, at man skal holde sig helt væk fra cloud, men det er måske bare ikke der, man skal starte først. Man skal undgå de komplekse ting til at starte med," lyder rådet fra Jeffrey Mann.

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Her er Sharepoints største styrker og svagheder

Fem skarpe til Microsoft om fremtidens Sharepoint




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere