Her er Sharepoints største styrker og svagheder

Los Angeles: Sharepoint har erobret markedet for samarbejdssoftware til virksomhederne. Få forklaringen her - og se platformens svagheder.

Artikel top billede

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Sådan fungerer cloud-versionen af SharePoint

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Los Angeles: Når 7.500 it-folk i denne uge gør hinanden klogere på Microsofts årlige Sharepoint-konference, sker det med udgangspunkt i en softwareplatform, der i øjeblikket giver konkurrenterne baghjul.

Ifølge Microsoft er der nu flere end 125 millioner aktive brugere af Sharepoint - og denne del af Microsofts forretning genererer en årlig omsætning på 1,3 milliarder dollars - omkring 7,4 milliarder kroner.

Dertil kommer, at partnernetværket ifølge Microsoft alene i 2011 omsætter for omkring 35 milliarder kroner på markedet for services og konsulentydelser i forbindelse med Sharepoint-løsninger.

"Sharepoint er hot - ikke på grund af os, men på grund af jer," lød det fra Sharepoint-topchef Jared Spataro, da han talte til forsamlingen i Los Angeles.

I Gartners seneste rapport over markedet for social software i virksomhederne placeres Microsoft da også som markedsførende - foran hovedkonkurrenterne IBM og Jive.

Derfor vinder Sharepoint frem

Gartner fremhæver i rapporten fra august, at Microsoft er førende på området med Sharepoint 2010 - og at integrationen med produkter som Windows, Exchange, Office og Lync hører til selskabets største styrker i kampen mod konkurrenterne.

En af hovedkonkurrenterne, IBM, har også en stribe sociale, integrerede produkter i form af blandt andet Connections, Quickr og Sametime, men Gartner fremhæver, at Microsoft i øjeblikket står stærkest:

"... vi tror, at flere virksomheder søger samarbejde og sociale løsninger ved hjælp af Sharepoint (eller Sharepoint-komponenterne i Office 365) end med nogen anden platform. Det gør Microsoft i stand til at kræve premium-priser og at sætte fart på udviklingen, marketing og andre investeringer, der er nødvendige for at fastholde markedspositionen."


Microsofts Sharepoint er bedst placeret i Gartners "Magic quadrant for social software in the workplace".

Sharepoint har også svagheder

Selvom Sharepoint har været en kæmpe salgssucces for Microsoft og i dag anvendes af 67 procent af selskabets virksomhedskunder, er der også kritikpunkter.

Ofte betegnes Microsofts platform som lidt af en schweitzerkniv; den har et hav af redskaber - men den kan ikke nødvendigvis alle ting lige godt. Historisk set har nogle derfor også peget på, at man skal passe på med at bruge Sharepoint til forkerte formål - eksempel mere avancerede websider.

En del peger også på, at det næsten er for nemt at anvende Sharepoint - hvilket kan resultere i, at alle led i organisationen opretter nye sider uden omtanke på den større sammenhæng og struktur.

Netop den kritik forsøgte Microsoft ved åbningen af Sharepoint-konferencen at mane i jorden. Argumentet er, at Sharepoint 2010 og de mange skræddersyede partnerløsninger har de nødvendige governance-værktøjer, som måske tidligere manglede.

Her skal Sharepoint forbedres

I Gartners rapport om social software i virksomhederne fremhæves også enkelte svagheder ved Sharepoint:

"Brugergrænsefladen er ikke så intuitiv for brugere, der ikke poster indhold ofte, og Sharepoints implementering af 'aktivitets-streams' er svagere end i de fleste produkter på det her marked," lyder det fra Gartner.

"Mens nogle sætter stor pris på Sharepoints fortræffeligheder, advarer andre om en for høj grad af tilpasning - for mange muligheder er kun tilgængelige ved tilpasning og kodning; og at håndtere sikkerhed og licenser er mere komplekst, end nogle kunder ville ønske."

Trods kritikpunkterne placeres Microsoft dog fortsat som den førende leverandør på området, mens IBM og Jive følger lige i hælene på Redmond-selskabet.

Læs også:
Sådan vil Microsoft lokke dig til at bruge Sharepoint

Sådan fungerer cloud-versionen af SharePoint

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Annonce

Capgemini Danmark A/S

Java Engineer

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Specialist i AI, Modellering og Simulering ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Københavnsområdet

Event: SAP Excellence Day 2027

It-løsninger | Online og København

Oplev stærke cases og de nyeste muligheder med SAP, fysisk eller online.

9. februar 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

IFS Danmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Gustav Olsen som Business Development Representative. Gustav skal især beskæftige sig med forretningsudvikling & identificering af muligheder med fokus på AI, automatisering og optimering af forretningsprocesser. Gustav kommer fra en stilling som Business Development Specialist hos SAP Danmark A/S. Gustav er uddannet Cand.merc Sales Management. Gustav har tidligere beskæftiget sig med forretningsudvikling og salgsstrategi inden for ERP-teknologi. Nyt job

Gustav Olsen

IFS Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank