Microsoft: Sådan vil vi få dig til at bruge Sharepoint

Los Angeles: Microsofts Sharepoint skal anvendes i alle typer virksomheder verden over. Derfor storsatser selskabet på en ny løsning, der ikke mindst retter sig mod danske virksomheder.

Artikel top billede

Læs også:

Sådan fungerer cloud-versionen af SharePoint

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Los Angeles: 125 millioner aktive brugere, 700.000 udviklere og en årlig Sharepoint-omsætning på omkring 7,4 milliarder kroner på verdensplan.

Det er de imponerende tal for Microsofts Sharepoint-platform.

Men det er ikke nok.

"Vi har været gode til at levere Sharepoint til de store virksomheder. Men nu har vi sikret os, at der er et tilbud, der er passende til de små og mellemstore virksomheder," lød det fra øverste chef for Microsofts Office-division, Kurt DelBene, da han mandag aften sparkede gang i selskabets årlige Sharepoint-konference.

"Arbejdsstyrken forandrer sig, og måden, man arbejder på, forandrer sig. Softwaren skal gøre det samme. Det er en af grundene til, at cloud computing er så tiltalende," sagde DelBene med henvisning til Office 365.

Cloud-løsningen blev lanceret i juni måned med abonnements-baserede web-udgaver af Sharepoint, Exchange, Office og Lync.

Office 365 retter sig ikke mindst mod små- og mellemstore virksomheder - med andre ord typiske danske virksomheder.

Ingen store nyheder

De 7.500 deltagere på konferencen i Los Angeles blev præsenteret for Microsofts visioner for Sharepoint, der dominerer markedet for sociale løsninger til virksomhederne.

Keynoten kredsede dog mest omkring de ting, Sharepoint allerede kan og de milepæle, denne del af Microsofts forretning allerede har opnået.

For tiden er ikke til en masse nye features - men i stedet til, at brugerne forstår at udnytte de muligheder, der allerede ligger i Sharepoint 2010-platformen.

"Sharepoint-holdet arbejder på den næste store frigivelse, men det skal vi ikke tale om i denne uge. Her handler det om Sharepoint 2010, " lød det fra Jeff Teper, der er Corporate Vice President for Office Business Platform.

Han lagde dog vægt på, at Microsoft skam arbejder på at udvikle platformen.

"Vi ved, at I ønsker at være sikre på Sharepoint som en fremtidens løsning. Jeg kan garantere jer, at det her har været de mest travle år for Sharepoint-holdet nogen sinde," sagde Jeff Teper og afslørede blandt andet, at der senere på året kommer en større opdatering af Office 365, hvor også Sharepoint får et løft.

Sharepoint rykker i skyen

På konferencen i Los Angeles er også 200 danske Microsoft-partnere og -kunder, der er kommet for at blive klogere på nutidens og fremtidens Sharepoint.

De fleste af dem har allerede taget hul på Sharepoint 2010 - lokalt eller i skyen.

Den nyeste version af Sharepoint har mere fokus på sociale medier end i tidligere versioner, forbedrede søgefunktioner og bedre BI-muligheder (Business Intelligence).

Hvor de første versioner af Sharepoint primært koncentrerede sig om videndeling internt i virksomhederne, så tager Sharepoint 2010 også i højere grad højde for verdenen uden for, hvor kunder og partnere holder til.

Samtidig er der i stigende grad kommet fokus på integrationen med andre Microsoft-produkter. Det gælder ikke mindst Office-pakken og Lync, Microsofts platform til unified communications.

Siden udgivelsen af Sharepoint 2010 har Microsoft også lanceret Office 365, hvormed også mindre virksomheder nu kan anvende Sharepoint som en lejet service over internettet.

Mulighederne og udfordringer ved både den lokale og den cloud-baserede Sharepoint-løsning er temaerne i de kommende dage, hvor Computerworld dækker konferencen.

Læs også:

Sådan fungerer cloud-versionen af SharePoint

Office 365 - Nu må det briste eller bære for Microsoft

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Sarah Strøyer Hove som Consultant ERP. Hun skal især beskæftige sig med de nyeste teknologiske muligheder sammen med forretningsprocesserne. Hun kommer fra en stilling som Business Controller hos NGI A/S. Hun er uddannet hos Professionshøjskolen UCN som markedsføringsøkonom og International Handel og Markedsføring. Hun har tidligere beskæftiget sig med lager og logistik. Nyt job

    Sarah Strøyer Hove

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

    Sascha Trebbien Klinggaard

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. december 2025 ansat Thomas Harboe Hald som Director Commercial Excellence. Thomas skal især beskæftige sig med opbygge og lede vores nye Customer Excellence Office. Thomas kommer fra en stilling som Partner hos Deloitte. Thomas er uddannet hos Copenhagen Business School som Graduate Diploma in Business Administration, Sales & Marketing. Thomas har tidligere beskæftiget sig med digital transformation, IT-strategi, ERP og forretningsudvikling. Nyt job

    Thomas Harboe Hald

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S