Artikel top billede

Film- og telebranchen i åben slagduel om film-skat

Telebranchen har i mange år tjent tykt på vores film, siger instruktør Christina Rosendahl som håber, at telebranchen selv vil indse medansvar, inden det bliver nødvendigt med politisk indgreb.

Læs også: Danske filmfolk kræver særlig internet-skat

Filminstruktør Christina Rosendahl foreslog mandag, at teleselskaberne skal tage et vederlag på fire kroner om måneden for hver bredbåndsforbindelse i Danmark.

Pengene skal derefter bruges til at udvikle nye distributionsformater og støtte til film.

En ide, der ifølge hende selv har fået massiv opbakning i hele kunstbranchen. Ikke mindst i filmbranchen, er der opbakning til næstformanden for Danske Filminstruktører.

Men hos teleselskabernes lobbyorganisation, Telekommunikationsindustrien er opbakningen minimal.

"Et håbløst forslag," kaldte direktør Jakob Willer ideen, selv om han ellers havde lovet Christina Rosendahl at læse forslaget med et åbent sind på Twitter.

"Jeg er klar over, at det er en stor udfordring for mig at få dem inspireret til at se det fede i denne her ide. Men jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at det kan lykkes," siger Christina Rosendahl til Computerworld om reaktionen.

Nødvendig støtte

Hun fortæller, at subsidieringen af film er nødvendig, hvis man ikke vil nøjes med udenlandske serier. 

Hun mener samtidig, at telebranchen i årevis har tjent tykt på, at folk ser film på nettet. Derfor er det kun rimeligt, at de afleverer eksempelvis fire kroner per internetopkobling til dem, som fremstiller indholdet.  

Christina Rosendahl, Jakob Willer siger, at teleselskaberne ikke tjener flere penge, fordi kunderne bruger internetforbindelsen til at se film på fremfor at bruge den til eksempelvis mail. Hvad mener du om det?

"Det passer ikke, det han siger. For hvis vi fjernede alle filmkilder fra nettet, så ville teleindustrien have en virkelig dårlig forretning. De ville i al fald ikke have omsat for 39 milliarder kroner sidste år. Størstedelen af de filer, vi ser på nettet, det er filmfiler. Det svarer til, at du går ind i Tivoli, og så er alle karrusellerne fjernet, og det eneste, der er tilbage, er bænkene og blomsterne."

Dermed peger Christina Rosendahl på, at det er indholdet på nettet i form af film, som lokker folk til at købe en internetforbindelse og dermed putte penge i telebranchens lomme.

"Man kan jo se på alle de nye tjenester som TDC Play og Youbio, at de faktisk bruger film som en værdi til at tiltrække kunder og gøre sig attraktive i, også i den interne konkurrence. Så film er helt klart en værdi for teleindustrien," siger hun.

Undergraver forretningsgrundlag

Hos telebranchen mener Jakob Willer, at forslaget om et vederlag til film vil undergrave de lovlige filmtjenesters forretningsgrundlag.

"Det vil være at sige, 'jamen så betaler du for indholdet via den internetskat'. Vil du så blåstemple Pirate Bay, fordi man jo så har betalt for indholdet?" spørger han Christina Rosendahl om.

Hun svarer: 

"Min ide blåstempler ikke Pirate Bay. For det første har vi en lovgivning imod ulovlig fildeling, og for det andet har teleindustrien selv sagt, at en effektiv stopklods for pirateri er at tilbyde kunderne streamingtjenester," returnerer hun.

"Men pirateriet er ikke hovedårsag til dansk films problem," fortsætter instruktøren.

Hun fortæller, at hun selv personligt er modstander af den omdiskuterede brevmodel mod pirateri på nettet.

"Netop fordi den skabte en dårlig relation mellem teleudbyder og kunde, kunne jeg ikke lide den," sige hun.

Christina Rosendahl medgiver, Jakob Willer har ret i, at lovlige tjenester skal udvikle sig færdigt, og at telebranchen vil hjælpe udviklingen på vej i den rigtige retning.

Det store opgør med den konventionelle tankegang

Tjener for lidt på nettet

Men filmbranchens problem løses ikke ad den vej, fordi indtægterne per film er minimal på video-on-demand i forhold til DVD-salget, peger hun på.

"Og det er ikke realistisk, at vi bare sådan lige kan forhandle Netflix op. Vi er et lille bitte land med en lille forhandlingskraft overfor en stor amerikansk spiller," siger hun om denne mulighed for øget indtægt.

Hun fortæller, at det amerikanske streamingfirma i øjeblikket investerer i en ny film af David Fincher.

"Men han er jo en mega-kommerciel instruktør. Så chancen for at Netflix investerer risikovilligt er minimal. Og risikovillighed er en af hovednøglerne til dansk films succes," mener Christina Rosendahl.

Tilbage står, hvordan filmbranchens problem med dalende indtægter skal løses, hvis ikke teleindustrien vil være med på hendes ide.

Hvordan skal dansk film så kunne blive bæredygtig, spørger hun.

Et opgør med konventionel tankegang

Du lægger op til, at teleselskaberne skal være indholdsleverandører. Hvordan bedømmer du muligheden for, at det her rent faktisk er noget, som I kan blive enige om på sigt?

"Det kommer an på, hvor konventionelle de er oppe i deres hoveder. For hvis du kigger på hele verden lige nu, så er der ikke nogen tvivl om, at der kommer til at skulle ske noget grundlæggende i forhold til forretningsmodeller."

Hun peger her især på, at hun ser et oprør mod Google, og hvordan hele avis-industrien sammen med en lang række andre aktører i kulturbranchen lige nu kæmper med at få deres forretningsmodel til at fungere på nettet.

"Og der, synes jeg, det ville være skide træls, hvis vi skulle til at bede politikerne om at pålægge teleindustrien en skat...en tvangsskat," siger hun.

"Hvis jeg var dem, så ville jeg simpelthen se skriften på væggen nu, og være glad for, at det er mig der skriver denne her kronik (bragt i Politiken i mandags, red.), fordi jeg netop ikke er ude på at dunke dem oven i hovedet med dårlig samvittighed over, at de allerede i lang tid har tjent penge på vores film, men tvært i mod prøver jeg at kaste et blik på, hvad de kunne have interesse i at få ud af os med et samarbejde," siger Christina Rosendahl.

Forventer pengekø

Jakob Willer fra Telekommunikationsindustrien har peget på, at han nu forventer at se alle mulige andre industrier stille sig op i kø ved hans kontordør bag filmindustrien, for på samme måde at kræve at blive substitueret, fordi internettet har ødelagt deres levebrød.

Men det, tror Christina Rosendahl ikke, kommer til at ske. Det er nemlig filmbranchen, der har det klart hårdest, siger hun.

"Nu er vi nok nogle af dem, der er hårdest ramt økonomisk, fordi det er dyrt at lave film. Derfor er vi også de mest desperate," siger hun og fortsætter:

"Hvis de er rigtigt smarte, så går de ind i dialogen om at udtænke en model, der gælder for alle. Og får det overstået en gang for alle på en fin måde," siger hun.

Hun peger på, at der mange steder i vores verden er økonomiske kriser, og at det er cool at tage ansvar.

"Og det, håber jeg, at de ser," siger hun om teleselskaberne afvisning af hendes forslag om at betale fire kroner per internetopkobling til danskerne.

Samtidig understreger hun, at hun ikke har noget problem med at udsende en smal film om et svært emne, som er støttet af teleindustrien eller et konkret firmanavn.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere