Artikel top billede

Danske film-folk kræver særlig internet-skat

Det er teleselskaberne og ikke filmindustrien der tjener på danske film, mener Danske Filminstruktører. Derfor bør internetudbydere lægge afgift på alle internetforbindelser.

Læs også: Film- og telebranchen i åben slagduel om film-skat

"Hver gang en borger downloader en film lovligt eller ulovligt, tjener teleindustrien penge på at transportere filmen."

Derfor skal teleselskaberne opkræve et vederlag på eksempelvis fire kroner om måneden for hver bredbåndsforbindelse i Danmark, som så skal bruges til at udvikle nye film til danskerne for.

Det mener næstformand i foreningen Danske filminstruktører, Christina Rosendahl, der selv er instruktør og opfatter sig selv som værende midt mellem fløjkrigen mellem et helt frit internet og de som ønsker yderligere regulering.

Indtægter forsvinder

Hun ser i en kronik i Politiken tiltaget som et partnerskab mellem filmindustrien, der skaber indhold og teleselskaberne, som tjener penge på at formidle det.

I 2011 omsatte teleindustrien ifølge Christina Rosendahls oplysninger 39,4 milliarder kroner.

Derfor vil forslaget på basis af ialt 6,5 millioner internetabonnementer indbringe omkring 300 millinoner kroner om året, som skal supplere den skrantende indtægt fra blankbåndordningen og som blandet andet bruges til at investere i udvikling af nye indholdsformater, fuldfinansiering af risikovillige film og hurtigere digitalisering af filmarven.

Til gengæld for gebyret, foreslår hun at teleselskaberne får fri råderet over film, der er mere end tre år gamle.

Hun medgiver, at det er svært at vide, præcis hvor meget af trafikken der udgøres af film, men hun henviser til tal fra USA, hvor 40 procent af den samlede teletrafik gik til at transportere film fra Netflix, da tjenesten var allermest populær.

Internettet er det nye blankbånd

Problemet for filmskabere og industrien omkring disse er, at indtægterne forsvinder, dels fordi DVD-salget er dykket til næsten det haæve, og fordi blankbåndsafgiften fra salget af tomme diske og bånd er faldet, efter at mange af de såkaldt løse medier er blevet overflødige.

Til gengæld ser hun internetforbindelserne som de nye blanke bånd, der "bærer musik, film e-bøger og så videre ned på mobil, tablet, og computer og snart i hastigheder på op til 100 Mbit/s, jævnfør regeringens bredbåndsmål for 2020," skriver hun.

Så lille er indtjeningen per seer

Det fremgår ikke af instruktørens kronik, hvor stor stigningen i salg af film on demand er, men hun peger på at indtjeningen per film her kun er 14 kroner per download, mens en DVD for fem år siden indtjente 60 kroner.

Hvad værre er, vil indtjeningen falde til mellem 1 og 3 kroner per film når Netflix, HBO og TDC Youbio kommer op i gear, mener hun. Og samtidig vil faldet i indtjening ikke blive udlignet af et øget publikum.

Ifølge Christina Rosendahl er der "nemlig hverken 20, 30 eller 60 gange så mange publikummer som før."

Forslaget fra Christina Rosendahl er ikke nyt.

I september skabte filmproduceren Ronnie Fridthjof debat med et lignende forslag, hvor teleselskaberne skulle indkræve 50 kroner per internetabonnement i landet om måneden i internetskat.

Kun få stjerner

Det forslag kaldte Jakob Willer, der er direktør hos telefirmaernes lobbyorganisation, Telekommunikationsindustrien i Danmark, "torskedumt."

Og selv om han har forsøgt at læse Christina Rosendahls kronik med et åbent sind, giver han ikke forslaget ret mange stjerner i sin anmeldelse.

"Det er jo et håbløst forslag," siger Jakob Willer.

Han fortæller, at hele premissen for forslaget er forkert, fordi teleselskabernes indtjening ikke har noget at gøre med, hvilken type af data kunderne flytter rundt på nettet gennem telesleskabernes kabler og trådløse forbindelser.

"Vi tjener jo ikke mere, fordi det er en film der bliver sendt over internetforbindelsen," siger han, og peger på, at typen af data i det hele taget ikke har indflydelse på selskabernes indtjening, siger han.

"Vi tjener penge ved at sælge en internetforbindelse. Og om folk bruger den til at læse nyheder, se Netflix eller skrive mails, det er bedøvende ligegyldigt for teleselskabet," siger han.

"Hun taler om at tvangsbeskatte alle internetbrugere med 50 kroner om året, som så skal fordeles til en filmindustri, som man synes er i krise," siger han.

Frygter lang kø af internet-fallenter

Desuden frygter han, at gennemførelsen af en internetskat til finansiering af film vil skabe en lang kø ned af gaden uden for telelobbyens kontor fra andre industrier, der har fået ændret deres forretningsvilkår af internettets udbredelse.

"Så skal musikindustrien vel også stille sig op i køen, og hvad med bogbranchen...Og rejsebranchen, den stiller sig vel også op i køen, fordi folk nu kan bruge internettet til video i stedet for at rejse, og hvad med alle aviserne og nyhedsmedierne, som ikke længere kan trykke ders nyheder, fordi folk læser dem på nettet? Skal vi også finansiere det," spørger Jakob Willer.

Men hvorfor egentlig ikke sætte film i verden med støtte fra telebranchen som aflad for mange års pirateri?

"Det skal ikke være som aflad. Det står jo selskaberne frit for at sponsere udviklingen af film. Men her er der jo tale om noget helt andet, end selv at vælge at sponsorere en LOC eller som Netflix at vælge at sponsorere produktionen af en tv-serie."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Brand din forretning og skab nye leads med Microsoft Dynamics 365 til marketing

Vidste du, at Microsoft Dynamics også byder på stærk funktionalitet til marketingafdelingen? På kun 1 1/2 time inspirerer vi dig til, hvordan du kan bruge Dynamics 365 Marketing til at brande din forretning og skabe nye leads.

17. maj 2021 | Læs mere


Vælg den rigtige infrastruktur og it-arkitektur

Få indblik i, hvordan du kan sikre sammenhæng og overblik i et it-landksab, der konstant ændres. Dette kan blandt andet gøres med de rette strategisk og teknologiske vlag, så effektiviteten, stabiliteten og sikkerheden opretholdes. Den rigtige infrastruktur og it-arkitektur kan uden tvivl hjælpe dig med at skabe overblikket over dit it-landskab.

18. maj 2021 | Læs mere


Digital transformation og innovation: Inspiration til digitale succeshistorier

Kom ind bag facaden hos nogle af Danmarks bedste it-folk, og lær hvordan de arbejder med digital transformation og innovation. Du får muligheden for at høre, hvordan du kan bruge den nye teknologi til at få etableret det mest effektive udviklings- og innovationsmilø.

19. maj 2021 | Læs mere





mest debatterede artikler

Premium
Danske Contractbook henter 185 millioner - anden kapitalindsprøjtning på kun fire måneder
Danske Contractbook henter en investering på 185 millioner kroner. Det sker blot fire måneder efter, at selskabet modtog en investering på 58 millioner kroner.
Computerworld
Stor krise i den danske it-stjerne David Heinemeiers Hanssons firma: Her er historien om dramaet, der fik en tredjedel af de ansatte i Basecamp til at smække med døren
De ansatte har i hobe forladt David Heinemeier Hanssons amerikanske succes-firma Basecamp efter en intern racisme-debat. Hvordan kunne det gå så galt?
CIO
Har du rost din mellemleder i dag? Snart er de uddøde - og det er et tab
Computerworld mener: Mellemledere lever livet farligt: Topledelsen får konstant ideer med skiftende hold i virkeligheden, og moden går mod flade agile organisationer. Men mellemlederen er en overset hverdagens helt med et kæmpe ansvar. Her er min hyldest til den ofte latterliggjorte mellemleder.
Job & Karriere
Eva Berneke stopper som topchef i KMD og flytter til Paris: Her er KMD's nye topchef
Efter syv år på posten som topchef for KMD forlader Eva Berneke selskabet. Nu flytter hun med familien til Paris, hvor hun vil fortsætte sit bestyrelsesarbejde. KMD har allerede afløser på plads.
White paper
Sådan prioriterer IT-sikkerhedschefernes indsatsen i 2021
I denne undersøgelse fra F-Secure giver knap 2.000 ledende personer på tværs af hele Europa deres bud på, hvor de vil prioritere indsatsen i år – og hvad de opfatter som virksomhedernes mest presserende udfordringer på cybersikkerhedsfronten.