Artikel top billede

Danske film-folk kræver særlig internet-skat

Det er teleselskaberne og ikke filmindustrien der tjener på danske film, mener Danske Filminstruktører. Derfor bør internetudbydere lægge afgift på alle internetforbindelser.

Læs også: Film- og telebranchen i åben slagduel om film-skat

"Hver gang en borger downloader en film lovligt eller ulovligt, tjener teleindustrien penge på at transportere filmen."

Derfor skal teleselskaberne opkræve et vederlag på eksempelvis fire kroner om måneden for hver bredbåndsforbindelse i Danmark, som så skal bruges til at udvikle nye film til danskerne for.

Det mener næstformand i foreningen Danske filminstruktører, Christina Rosendahl, der selv er instruktør og opfatter sig selv som værende midt mellem fløjkrigen mellem et helt frit internet og de som ønsker yderligere regulering.

Indtægter forsvinder

Hun ser i en kronik i Politiken tiltaget som et partnerskab mellem filmindustrien, der skaber indhold og teleselskaberne, som tjener penge på at formidle det.

I 2011 omsatte teleindustrien ifølge Christina Rosendahls oplysninger 39,4 milliarder kroner.

Derfor vil forslaget på basis af ialt 6,5 millioner internetabonnementer indbringe omkring 300 millinoner kroner om året, som skal supplere den skrantende indtægt fra blankbåndordningen og som blandet andet bruges til at investere i udvikling af nye indholdsformater, fuldfinansiering af risikovillige film og hurtigere digitalisering af filmarven.

Til gengæld for gebyret, foreslår hun at teleselskaberne får fri råderet over film, der er mere end tre år gamle.

Hun medgiver, at det er svært at vide, præcis hvor meget af trafikken der udgøres af film, men hun henviser til tal fra USA, hvor 40 procent af den samlede teletrafik gik til at transportere film fra Netflix, da tjenesten var allermest populær.

Internettet er det nye blankbånd

Problemet for filmskabere og industrien omkring disse er, at indtægterne forsvinder, dels fordi DVD-salget er dykket til næsten det haæve, og fordi blankbåndsafgiften fra salget af tomme diske og bånd er faldet, efter at mange af de såkaldt løse medier er blevet overflødige.

Til gengæld ser hun internetforbindelserne som de nye blanke bånd, der "bærer musik, film e-bøger og så videre ned på mobil, tablet, og computer og snart i hastigheder på op til 100 Mbit/s, jævnfør regeringens bredbåndsmål for 2020," skriver hun.

Så lille er indtjeningen per seer

Det fremgår ikke af instruktørens kronik, hvor stor stigningen i salg af film on demand er, men hun peger på at indtjeningen per film her kun er 14 kroner per download, mens en DVD for fem år siden indtjente 60 kroner.

Hvad værre er, vil indtjeningen falde til mellem 1 og 3 kroner per film når Netflix, HBO og TDC Youbio kommer op i gear, mener hun. Og samtidig vil faldet i indtjening ikke blive udlignet af et øget publikum.

Ifølge Christina Rosendahl er der "nemlig hverken 20, 30 eller 60 gange så mange publikummer som før."

Forslaget fra Christina Rosendahl er ikke nyt.

I september skabte filmproduceren Ronnie Fridthjof debat med et lignende forslag, hvor teleselskaberne skulle indkræve 50 kroner per internetabonnement i landet om måneden i internetskat.

Kun få stjerner

Det forslag kaldte Jakob Willer, der er direktør hos telefirmaernes lobbyorganisation, Telekommunikationsindustrien i Danmark, "torskedumt."

Og selv om han har forsøgt at læse Christina Rosendahls kronik med et åbent sind, giver han ikke forslaget ret mange stjerner i sin anmeldelse.

"Det er jo et håbløst forslag," siger Jakob Willer.

Han fortæller, at hele premissen for forslaget er forkert, fordi teleselskabernes indtjening ikke har noget at gøre med, hvilken type af data kunderne flytter rundt på nettet gennem telesleskabernes kabler og trådløse forbindelser.

"Vi tjener jo ikke mere, fordi det er en film der bliver sendt over internetforbindelsen," siger han, og peger på, at typen af data i det hele taget ikke har indflydelse på selskabernes indtjening, siger han.

"Vi tjener penge ved at sælge en internetforbindelse. Og om folk bruger den til at læse nyheder, se Netflix eller skrive mails, det er bedøvende ligegyldigt for teleselskabet," siger han.

"Hun taler om at tvangsbeskatte alle internetbrugere med 50 kroner om året, som så skal fordeles til en filmindustri, som man synes er i krise," siger han.

Frygter lang kø af internet-fallenter

Desuden frygter han, at gennemførelsen af en internetskat til finansiering af film vil skabe en lang kø ned af gaden uden for telelobbyens kontor fra andre industrier, der har fået ændret deres forretningsvilkår af internettets udbredelse.

"Så skal musikindustrien vel også stille sig op i køen, og hvad med bogbranchen...Og rejsebranchen, den stiller sig vel også op i køen, fordi folk nu kan bruge internettet til video i stedet for at rejse, og hvad med alle aviserne og nyhedsmedierne, som ikke længere kan trykke ders nyheder, fordi folk læser dem på nettet? Skal vi også finansiere det," spørger Jakob Willer.

Men hvorfor egentlig ikke sætte film i verden med støtte fra telebranchen som aflad for mange års pirateri?

"Det skal ikke være som aflad. Det står jo selskaberne frit for at sponsere udviklingen af film. Men her er der jo tale om noget helt andet, end selv at vælge at sponsorere en LOC eller som Netflix at vælge at sponsorere produktionen af en tv-serie."




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere