Artikel top billede

Telebranchen: Derfor graver vi ikke sammen med fiberbranchen

Selv om både fiber- og telebranchen erklærer sig for tilhængere af samgravning, graver de to parter ikke sammen. Læs hvorfor her.

Det har længe været kendt, at gravearbejde er hundedyrt og udgør op til 80 procent af omkostningerne ved udrulningen af højhastigheds-bredbånd.

Alligevel er det sådan, at fiberselskaberne og teleselskaberne i dag ikke snakker sammen, når de hver især stikker spaden i den danske muld.

Som eksemplet fra Lyngby-Taarbæk kommune viser, er kommunerne heller ikke gode til at snakke sammen med alle parter, inden de sætter gang i gravemaskinen.

Resultatet er, at danskerne gang på gang må leve med unødvendigt vejarbejde, grimme jordbunker, mens vi alle indirekte, gennem den kommunale skat eller over telefon- og elregningen, er med til at finansiere det omkostningstunge, ukoordinerede dobbelt-gravearbejde.

Regeringen har fået øje på problemet

At det er et kæmpe problem, er gået op for regeringen, der har en målsætning om at sikre alle danskere lynhurtige 100-mbit bredbåndshastigheder i 2020.

Derfor lovede regeringen i sin nylige bredbåndsplan at gøre noget ved problemet inden udgangen af 2013 ved blandt andet at se på:

"en tydeliggørelse af de lovgivningsmæssige rammer og kommunernes muligheder i forbindelse med godkendelse af gravearbejder."

Vi vil have samgravning, men...

Men undrer man sig over, at der ikke er ikke er lavet en aftale om samgravning for længst, så undrer man sig i første omgang endnu mere, når man beder om holdningen til samgravning i henholdsvis telebranchen og fiberbranchen.

For begge brancher melder sig som store tilhængere om samgravning. Så hvorfor arbejder de to brancher ikke sammen?

"Vi er store tilhænger af samgravning, så længe det ikke bliver en hæmsko for hurtigere graveprocesser, da målet om øget højhastighedsdækning og konkurrence på bredbånd, i så fald tabes," skriver Dansk Energis konsulent, Christian Berg, i et svar til Computerworld.

Det svar overrasker Jakob Willer, direktør for Teleindustrien.

Kun viljen skiller os ad

For Jakob Willer fortæller, at teleselskaberne i dag internt har en samgravningsaftale, som han meget gerne vil have udvidet til også at gælde fiberselskaberne.

Spørger man ham, hvorfor en aftale ikke er kommet i stand, fortæller han, at han flere gange har opfordret fiberselskaberne til at samarbejde, men hver gang er svaret pænt nej tak.

"Vi har spurgt dem, om de er villige til nu at forhandle om en konkret samgravningsaftale, og det har de sagt nej til."

Sidste gang var for omkring et halvt år siden, hvor afvisningen lød i retning af, at fiber-interesseorganisationen Dansk Energi ville afvente og se styrelsens arbejde, herunder muligheden for et samgravningsmodul på ledningsejerregistret, www.ler.dk

"Det ville være fint, hvis man gjorde det, men vores opfattelse er, at det har meget lange udsigter," siger Jakob Willer

Men hvad er det så helt præcist, der skiller jer ad lige nu?

"Efter min opfattelse er det ene og alene et spørgsmål om vilje," lyder det fra Jakob Willer, som tilføjer, at han er klar til at sætte sig til forhandlingsbordet med fiberbranchen allerede i dag, hvis signalet fra Dansk Energi er anderledes nu.

"Vi har jo allerede en samgravningsaftale, som vi foreslår at tage udgangspunkt i, men den er vi villig til helt at opgive, hvis de vil være med," lyder frieriet fra Jakob Willer.

Han opfordrer desuden kommunerne til at gøre gravetilladelser betingede af, at modtageren inviterer andre med.

Læs Dansk Energis respons på Jakob Willers frieri senere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere