Artikel top billede

Telebranchens vilde entreprenør - sådan scorer han kassen igen og igen

ComputerViews: Serie-iværksætteren Frank Rasmussen har en særlig evne, som ikke mange - om nogen - i Danmark evner at matche.

ComputerViews: Det vækker opsigt i den danske telebranche, når enfant terriblen Frank Rasmussen pludselig barsler med et nyt teleselskab.

Den dynamiske tele-iværksætter har nemlig flere gange bevist, at han har næse for u-udnyttede huller i den danske telemarked i en grad, der flere gange har tvunget hele telebranchen til at følge efter hans initiativer.

Nu er han på banen igen - og igen er det med et nyt teleselskab, der får navnet Justfone. Det kan du læse mere om her.

Frank Rasmussen har gennem årene stiftet og solgt i alt otte it- og telefirmaer.

Her er Frank Rasmussen-modellen

Modellen er den samme hver gang:

Han ser et hul i markedet med masser af kunde-appeal og udfylder det med et selskab med nye og ofte enkle og billige produkter.

Derefter afhænder han for en formue hele molevitten i en fart til et af de velhavende teleselskaber, der altid hungrer efter flere kunder og gerne vil have en vis kontrol over prisudviklingen på markedet.

Kort sagt: Volumen og kundebasen bankes op på rekordtid, hvorefter den størst mulige gevinst høstes. Og så videre til næste projekt.

Med denne model har Frank Rasmussen efterhånden solgt selskaber for 650 millioner kroner, fortæller han til Børsen.

Det er ikke kærlighed - det er business

Hans hemmelighed er en kombination af to ting: Dels et skarpt blik for de ting, der kan trække kunderne til. Dels en aldeles usentimental indstilling til sine forretninger.

Den sidste evne er nok så vigtig. I modsætning til mange mindre drevne iværksættere knytter han sig nemlig ikke til sine projekter. Det gør, at han uden det mindste vemod tjept skiller sig af med sin nye darling, så snart den rigtige mulighed byder dig.

Det bunder ikke mindst i, at Frank Rasmussen er kendt for at have masser af ideer - også mange flere, end han kan bruge. Han ved, at der altid vil komme nye projekter, nye muligheder for lukrative frasalg.

Her er hans helt uvidenskabelige hemmelighed

Selv begrunder han ganske uvidenskabeligt sit blik for at skabe publikums-baskere med sine egne behov.

"Jeg tager udgangspunkt i mig selv. Hvis jeg mangler noget på markedet, er der sikkert også andre, som også har behov for det," har han tidligere sagt til Computerworld.

Sådan er det også med det nye selskab, som Frank Rasmussen vil bygge op omkring en idé om at kombinere it-løsninger med telefoni-abonnementer med blandt andet avancerede kø-systemer.

"Jeg fatter ikke, at mobilbranchen stadig har en telefonsvarer, man skal ringe og aflytte. For alle hader at gøre det," siger han til Børsen.

Prisen er således ikke længere det bærende issue. Men det var det engang, da Frank Rasmussen selv mente, at mobilmarkedet var 'for pludret' og havde alt for komplekte produkter, som ikke var til at hitte rundt i.

Det førte til etableringen af lavprisselskabet Telmore. Det blev straks en publikumsmagnet med sine meget enkle ydelser uden dikkedarer til lave priser i et marked, der ellers var præget af komplicerede produkter.

Selskabet fik på rekordtid en halv million kunder og var i 2004 blevet så stor en trussel mod TDC, at TDC købte det for angiveligt 400 millioner kroner.

Senere kom Frank Rasmussen på banen med Bibob, der også var baseret på en idé om enkelhed.

Tjente aldrig en krone på driften

Bibob tjente aldrig en krone på driften, men blev efter et stort milliontab alligevel solgt for 93 millioner kroner til Telenor.

Det kan du læse mere om her. 

Salget kom angiveligt ikke mindst i stand, fordi Frank Rasmussen truede med at flytte de mange Bibob-kunder helt væk fra Telenors netværk, som selskabet anvendte.

Frank Rasmussens næse for telemarkedets næste udviklingstrin er efterhånden velkendt i den danske telebranche.

Og på mange måder har han i dag opnået en position, hvor hans indflydelse er selvforstærkende. Netop fordi det er Frank Rasmussens idé, spidser alle øren. Og kigger ekstra opmærksomt på ideen.

Frank Rasmussen er angiveligt bundet af en konkurrenceklausul indtil 2014.

Først derefter vil vi få at se, om han igen kan omvælte det danske telemarked og tjene kassen.

Læs også:

Frank Rasmussen på trapperne med nyt firma

Frank Rasmussen snart klar med nyt iværksætter-eventyr

Frank Rasmussen vil starte nyt teleselskab - Sælger MVNO Systems til Telenor

Telenor køber Frank Rasmussens BiBoB

Frank Rasmussen klar med nyt teleeventyr

Frank Rasmussen snart klar med nyt iværksætter-eventyr

Frank Rasmussen klar til at sælge igen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere


Computerworld Summit 2024

Vi kigger ind i scenariet for fremtiden it-afdeling og hvordan virksomheden bedst muligt udnytter både nye og etablerede teknologier til at understøtte vækst og dermed sikre overlevelse i en konkurrencepræget verden.

23. maj 2024 | Læs mere


Den digitale trussel er konstant, kompleks og stadigt stigende - også i den offentlige sektor

I dagens Danmark har vi indrettet os sådan, at alt kommunikation mellem det offentlige og borgerne foregår på forskellige digitale platforme, hvilket gør både borgerne og de offentlige institutioner skrøbelige overfor cyberkriminalitet. Samtidig lyder det fra rapporter, at de offentliges it-systemer er støvede og fulde af teknisk gæld. Dette er en farlig cocktail for de offentlige institutioner, men en særdeles lækker drink for cyber-kriminelle.

28. maj 2024 | Læs mere