Artikel top billede

Otte tommer tablet: Windows 8 er nu klar i lommeformat

Acer er klar med en 8 tommer tablet, der kører Windows 8. Se den i aktion - og se hvad den koster.

Vi har set flere modeller med Windows 8 med skærme omkring 10 tommer, eksempelvis Acer W510 og Microsoft Surface Pro

Men nu er Windows 8 snart klar i en endnu mindre indpakning.

Acer har på it-messen Computex i Taiwan netop fremvist sin nye Iconia W3, som er en 8,1 tommer tablet, der kører Microsofts nye styresystem.

Skærmopløsningen er 1.280 gange 800 pixel og det samme som Google Nexus 7, der er 7 tommer.

Det er dog i den lave ende.

Det samme kan siges om vægten, der er 540 gram og cirka 100 gram mindre end iPad. 

Apples tablet er dog også noget større med sine 9,7 tommer. 

Tastatur som bodyguard

Iconia W3 virker naturligvis med Bluetooth, og derfor kan der kobles et tastatur til maskinen trådløst.

Acer har allerede designet et, som samtidig fungerer som bodyguard for skærmen, når computeren skal med på farten.

Motoren i Iconia W3 er en Intel Atom Z2760-processor, der ikke er verdens hurtigste.

Som vi tidligere har set på Acer W510 og HP Envy x2, klarer Atom-processoren dog at afvikle de fleste simple programmer og HD-video, men der skal ikke meget til, før processoren bliver stresset og har brug for en 'tænkepause'.

Ifølge Acer kan Iconia W3 holde sig kørende i otte timer, før batteriet giver fortabt.

Maskinen er udstyret med Micro HDMI-port, så computeren kan kobles til en ekstern skærm, og der er også en Micro USB-port, som kan bruges til at koble udstyr til computeren, eksempelvis et kamera eller en mobiltelefon.

Iconia W3 fås med enten 32 eller 64 gigabyte harddisk. Der er også plads til Micro SD-kort, og dermed kan den samlede lagerkapacitet øges manuelt.

Iconia W3 er ude i butikkerne i løbet af denne måned, og prisen begynder ved 3.000 kroner.

TheVerge.com har allerede haft fingre i maskinen, som du kan se i denne video:




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere