Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Dan Jensen)

Microsofts store ombygning: Så vigtig er Ballmers kæmpe-projekt

ComputerViews: Steve Ballmer er på trapperne med en meget omfattende omstrukturering af Microsoft. Det store spørgsmål er, om Ballmer fortsat er fremtidens mand i Microsoft.

ComputerViews: Vedholdende rygter tyder på, at Microsoft og selskabets topchef, Steve Ballmer, er på trapperne med en stor og meget grundig omstrukturering af den gigantiske organisation.

Der vil angiveligt blive rykket i bund i en grad, der meget vel vil kunne koste en stribe af selskabets nok-så-kendte topchefer deres stillinger.

Formål: At trimme det store selskab til en fremtid med langt mere vægt på service-delen - 'service and device,' som det hedder.

Det er angiveligt Steve Ballmer selv, der har stået i spidsen for ombygnings-planerne.

Og det er et stort sats for topchefen, der af og til er blevet kritiseret for manglende fremdrift og manglende kurs for selskabet, men som ikke desto mindre står i spidsen for et selskab, der fortsat tjener enorme mængder af penge og stadig fornyer sig teknologisk og forretningsmæssigt år for år.

Store investorer i Microsoft har således åbent erklæret, at Steve Ballmer skulle sættes på porten, og Microsofts medstifter, Paul Allen, har bedyret, at Microsoft med Steve Ballmer i spidsen har været for sløv og har ladet Google og Apple definere it-fremtiden.

Også det ansete erhvervsmagasin Forbes har for nylig spået, at Microsoft står over for enorme problemer. Det kan du læse mere om her.

En stor mundfuld

Måske er der noget om snakken. I hvert fald har Steve Ballmer i de seneste måneder taget fat i nakken af sin organisation.

I dette billede ser vi blandt andet den overraskende exit af Windows-chefen Steve Sinofsky i november, hvilket du kan læse mere om her.

En omstrukturering i et selskab af Microsofts størrelse er en stor mundfuld.

Angiveligt sigter Steve Ballmer efter at samle al selskabets hardware - Surface, Xbox og alt andet - i én samlet division under nuværende Windows-chef Julie Larson-Green.

Samtidig skal alle Windows-produkter - inklusive Windows Phone og samtlige andre versioner - samles i én division under ledelse af den nuværende chef for Windows Phone, Terry Myerson.

Det skyldes ikke mindst, at Microsoft længe har udviklet ud fra en vision om, at samtlige platforme - pc'er, tablet, telefoner og alt indimellem - skal kunne køre på det samme styresystem.

En tredje division skal rumme blandt andet Skype, Bing og Office under fællesbetegnelsen "online applications and services engineering."

De blodige territorial-kampe - kan de forsvinde?

Den store partnerkonference

Hertil kommer, at Microsoft angiveligt arbejder på helt at adskille produkt-udvikling fra forretnings-funktioner som marketing, opkøb, partner-håndtering og økonomi, der angiveligt skal udskilles i egne forretnings-divisioner.

Sådan lyder rygterne, men intet er endnu verificeret.

Det kan imidlertid meget vel være, at Microsoft og Steve Ballmer vil løfte sløret for planerne i den kommende uge, hvor selskabet afvikler sin årlige partner-konference - WPC - med deltagelse af alt, hvad der kan kravle og gå fra det for selskabet så vigtige partner-øko-system.

På papiret giver planerne særdeles god mening.

Microsofts udvikling har længe peget mod skarpere produkt-vertikaler, men organisationen har ikke været tilstrækkeligt synkroniseret og optimeret til at passe sammen med visionen.

Det kommer måske til at ske nu.

Og måske kan det gøre innovationen og processerne i selskabet langt smidigere og glattere.

Måske kan det begrænse risikoen for de territorial-kampe og indviklede postgange, der har det med at opstå, når afdelinger hele tiden skal synkronisere mål, resultater og udvikling på tværs af store divisioner.

Det er tidligere eksempelvis blevet nævnt, at det blandt andet var territorial-kampe, der førte til den overraskende afgang af Windows-chef Steven Sinofsky sidste efterår.

Innovation, innovation, innovation

Innovationen er helt afgørende for Microsoft, der mærker pres fra mange sider.

Dybest set er det jo ønsket om at øge innovationen og træfsikkerheden i selskabet, der er drivakslen under hele projektet.

Microsofts livsgrundlag er, at selskabet er i stand til at udvikle produkter, som markedet ikke kan leve uden - også i fremtiden. Det er en ting, som Apple og Google har vist sig særdeles ferme til i de senere år. Mens Microsoft ikke på samme måde har været ultraskarp i disciplinen.

Det store spørgsmål er selvfølgelig, om Steve Ballmers store ombygning af Microsoft vitterligt vil kunne frigøre større mængder kreativitet og innovation, så selskabet bliver bedre til at udvikle (og sælge) træfsikre og nødvendige it-produkter i fremtiden.

Eller om ombygningen - der kan betragtes som større virksomheds-fusioner - er så omfattende, at den vil tage (for) lang tid at få til at falde på plads, mens konkurrenterne buldrer derudad med alle sejl sat.

Læs også:

Microsoft rydder op på direktør-gangene.

Derfor er Microsoft på vej ud i dyb krise.

Derfor er rygter om Ballmers fyring det rene vrøvl

Ulmende oprør: Steve Ballmer skal sættes på porten

Microsoft-stifter: Her er det gået galt for Microsoft.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere