Artikel top billede

Læserne: Disse ting skal it-politikerne tage fat på

Over 700 Computerworld-læsere har peget på flere it-udfordringer, som politikerne på Christianborg bør prioritere som de allervigtigste på it-området. Læs her, hvad læserne peger på som den vigtigste udfordring.

Med 714 stemmer har Computerworld-læserne sat dagsordenen for de vigtigste fokusområder, som de danske it-politikere bør koncentrere sig om i stedet for at skrive blogindlæg om farven på sokkerne i it-udviklernes sandaler.

På en klar førsteplads ligger 'sikring af privatlivets fred' med 28 procent af stemmerne, mens anden- og tredjepladsen indtages af henholdsvis 'styrkelse af it-undervisningen' og 'bedre it-udnyttelse i sundhedssektoren'.

Bundskraberne er derimod cloud computing i den offentlige sektor, mobilstrategier for den offentlige sektor samt afklaring omkring e-demokrati.

Jeres stemmer vil Computerworld nu overbringe til it-ordførerne fra Folketingets otte partier for at høre, om det egentlig er noget, politikerne interesserer sig for, og om de vil gøre noget for at prioritere og forbedre tingenes tilstand på disse områder.

It-kompetencer og fiber

Ud over afstemningen har flere læsere også budt ind med skriftlige svar i både det offentlige debatfelt og i mails til Computerworld.

Af disse emner tegner der sig et klart billede af, at der mangler konkrete it-kompetencer i den offentlige sektor, som i jeres optik udvikler løsninger med manglende integration til resten af den offentlige it-infrastruktur.

"Alternativet er 100 procent afhængighed af leverandørernes ambitioner og planer, og dermed mangel på afgørende indflydelse og kontrol over noget så vigtigt og centralt afgørende som IT i Danmark," skriver en læser blandt andet i en mail til Computerworld.

Andre påpeger, at politikerne bør koncentrere sig om at få bygget en ordentlig fiber-infrastruktur i Danmark.

Du kan selv se resultatet af afstemningen og læsernes kommentarer her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere