Artikel top billede

Ups: Myndigheder har syltet digital post i flere år

Det offentlige Danmark skulle have været klar til at modtage og besvare digital post for flere år siden, men sådan er virkeligheden bare ikke. Læs forklaringen på smøleriet her.

"Det er ikke i orden."

Sådan opsummerer kontorchef Lone Berglykke fra Digitaliseringsstyrelsen situationen omkring de mange myndigheder, der slet ikke svarer på digital post ganske få måneder inden premieren på indførelsen af den nye tvangspost til 651.000 virksomheder.

"Borgere og virksomheder har jo en forventning om, at der bliver svaret, og modtagelse og svar af digital post skulle jo reelt have været klart i 2010," erkender hun og henviser til indførelsen af en række krav omkring modtagelse og besvarelse af post i forbindelse med eDag3.

Lone Berglykke fortæller, at et forskningsprojekt fra Roskilde og Aalborg Universitet har været med til at give udviklingen et gevaldigt skub fremad.

Forskningsprojektet har tydeliggjort, at halvdelen af kommunerne og de fleste styrelser ikke svarer på digital post, selvom de altså reelt skulle have været klar 1. november for tre år siden.

"Mange faktorer spiller ind med hensyn til forsinkelserne, men en af hovedforklaringerne ligger i, at der har været stort fokus på omskiftningsprocessen med at kunne afsende digital post," lyder det fra kontorchefen hos Digitaliseringsstyrelsens Kontor for udvikling og it-infrastruktur

Myndigheder når det ikke

For at indhente det forsømte har Digitaliseringsstyrelsen i slutningen af august udsendt et klarmeldingsskema til alle kommuner, regioner, styrelser og statslige departementer med henblik på at få et overblik over den nuværende status for implementeringen af digital post.

"Indførelsen af digital post er en kæmpe omstillingsproces"

Styrelsen har fastsat deadline for tilbagemeldinger fra myndighederne - og dermed mulighed for at få skabt et reelt øjebliksbillede omkring den noget tumultariske implementering af digital post - til midten af september.

Herefter skal et styregruppemøde for hele den store digitaliseringsstrategi i slutningen af oktober være med til at lægge pres på at få de sidste myndigheder gjort klar til den nye digitale virkelighed i den offentlige sektor.

Realistisk set er det dog ikke alle myndigheder, der når at blive klar til premieren om halvanden måneds tid.

"Indførelsen af digital post er en kæmpe omstillingsproces, ikke bare for borgere og virksomheder, men også for myndighederne," forklarer Lone Berglykke.

Prisen for at være frontløber 
"Vi har valgt at være digitale frontløbere på verdensplan og tage nogle chancer, og så må vi også tage med, at alt ikke kører på skinner med det samme," fortsætter hun og understreger, at det ville være naivt at sætte en dato for, hvornår digital post er på plads alle steder.

"Derfor kan jeg heller ikke garantere, at alle myndigheder er klar den 1. november," lyder meldingen.

Hun understreger, at selvom den næste tid bliver meget hektisk med digital post som en topprioritet hos Digitaliseringsstyrelsen, så bliver der næppe tale om katastrofale tilstande.

"Lur mig, om ikke de myndigheder, der inden længe får sure borgere og virksomheder i røret, meget snart retter ind og bliver klar."

Læs også:
Myndighed: Hvad mener du egentlig med digital post?

Kommuner og staten svarer ikke på danskernes mail: Så slemt står det til




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere