Myndighed: Hvad mener du egentlig med digital post?

Nyt forskningsprojekt afslører, at offentlige myndigheder blot få uger inden tvangsindførelsen af digital post er elendige til at vende tilbage på spørgsmål. Se her, hvor slemt det står til.

Artikel top billede

Et forskningsprojekt fra Roskilde og Aalborg Universitet har tidligere påpeget en endog rigtig sløv besvarelse fra offentlige myndigheder på digital post-henvendelser. 

Nu afslører forskerne andre opsigtsvækkkende fund i en ny undersøgelse omkring statslige styrelsers evne til at besvare digital post.

Undersøgelsen viser, at kun 19 procent ud af 122 styrelser besvarer borgerhenvendelser via digital post, og flere af styrelserne aner rent faktisk ikke, hvad digital post er for en størrelse. 

Digital post har ellers eksisteret i nogle år, og det bliver altså obligatorisk at benytte for offentlige myndigheder, virksomheder og borgere inden længe.

Projektet er udført, blot få måneder før op mod 600.000 virksomheder bliver tvangstilkoblet løsningen, hvorefter fire millioner danskere skal have en såkaldt digital post på borger.dk om et års tid.

"Vi havde en fornemmelse af, at det offentlige slet ikke var klar til den 'nye' digital post-kommunikationskanal, men jeg er godt nok overrasket over, at det står så sløjt til," fortæller ph.d.-studerende og en af forskerne bag projektet, Jesper Bull Berger fra Roskilde Universitet, til Computerworld.

Tidligere har forskerne undersøgt kommunerne, regionerne og ministeriernes evne til at svare på digital post, som du kan i faktaboksen til højre for denne artikel. 

"Hvad mener du egentlig med digital post?"

Myndigheder er ikke klar
Jesper Bull Berger fra Roskilde Universitet udtaler, at når det offentlige har planlagt at spare flere hundrede millioner kroner på porto, så er det ganske grotesk, at den officielle kommunikationskanal er så dårligt implementeret ude hos sagsbehandlerne, der reelt skal bruge teknikken.

"Myndighederne har været meget opsatte på at spare porto ved at bruge digital post, men vores undersøgelse viser, at de slet ikke er klar til kommunikationen den anden vej," lyder det fra Jesper Bull Berger. Han vurderer, at han har været i dialog med omkring 100 myndigheder, siden undersøgelsen omkring digital post-besvarelser blev gennemført i sommers. 

Forskningsprojektet har også afsløret, at ikke alle digital post-meddelelser bliver sendt, selv om myndigheden tror, at den er afsendt.

Og ikke nok med det. For der er også tvivl om, hvorvidt den digitale post overhovedet bliver modtaget ude hos myndighederne. 

"Når vi har været i kontakt med myndighederne, spørger mange 'hvad mener du egentlig med digital post?', og meget tyder på, at vores henvendelser med digital post slet ikke er havnet det rigtige sted hos myndighederne," siger han.

"Hvis der ikke bliver gjort noget ved det, kan det eksplodere i kaos"

Kan eksplodere i kaos
Jesper Bull Berger er ganske uforstående over for, at indførelsen af digital post ikke er blevet bedre kommunikeret ud til de offentlige medarbejdere, og at teknikken ikke spiller bedre.

"Nu har de haft to år til at implementere løsningerne og lære dem at kende, og det virker, som om der mangler forståelse i de offentlige myndigheder for, at der rent faktisk kan opstå fejl i kommunikationen," siger Jesper Bull Berger

Han nævner, at myndighederne heldigvis stadig har et år til at råde bod på moradset, inden fire millioner borgere bliver tvunget til at benytte digital post, men at myndighederne allerede kommer på en prøve, når 651.000 virksomheder inden længe skal kommunikere via digital post.

"Hvis der ikke bliver gjort noget ved det, kan det eksplodere i kaos," lyder vurderingen fra den ph.d-studerende.

Ud over at myndighederne langt fra er på plads med implementeringen af digital post, halter det også gevaldigt ude i virksomhederne, som du kan læse mere om her.

Event: Computerworld Summit 2026 - Aarhus

Digital transformation | Aarhus C

Styrk din digitale strategi med konkret brug af AI og ny teknologi. Mød 200 it-professionelle, få indsigter, løsninger og netværk på én dag. Computerworld Summit i Aarhus viser hvordan teknologi skaber forretningsværdi – her og nu.

21. april 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Industriens Pension har pr. 3. november 2025 ansat Morten Plannthin Lund, 55 år,  som it-driftschef. Han skal især beskæftige sig med it-drift, it-support og samarbejde med outsourcingleverandører. Han kommer fra en stilling som Head of Nordic Operations Center hos Nexi Group. Han er uddannet HD, Business Management på Copenhagen Business School. Han har tidligere beskæftiget sig med kritisk it-infrastruktur og strategiske it-projekter. Nyt job

Morten Plannthin Lund

Industriens Pension

IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Henrik Thøgersen som it-konsulent med fokus på salg. Han skal især beskæftige sig med rådgivende salg, account management og udvikling af kundeporteføljer på tværs af it-drift, sikkerhed og cloud-løsninger. Han kommer fra en stilling som freelancer i eget firma og client manager hos IT Relation og IT-Afdelingen A/S. Han er uddannet elektromekaniker. Han har tidligere beskæftiget sig med salg af it-løsninger, account management, it-drift og rådgivning samt undervisning og ledelse. Nyt job

Henrik Thøgersen

IT Confidence A/S

Danske Spil har pr. 1. oktober 2025 ansat Jesper Krogh Heitmann som Brand Manager for Oddset. Han skal især beskæftige sig med at udvikle og drive brandets strategi og sikre en rød tråd på tværs af alle platforme og aktiviteter. Han kommer fra en stilling som Marketing & Communications Manager hos Intellishore. Nyt job

Jesper Krogh Heitmann

Danske Spil