Ny direktør for Dell i Danmark: Sådan skal Dell banke alle rivalerne

Med 12 års erfaring i Dell-forretningen er det nu Adam Vieth, der skal sørge for at få den danske Dell-afdeling ud over stepperne, når det handler om services og salg.

Artikel top billede

(Foto: Picasa)

Adam Vieth er netop tiltrådt stillingen som øverste ansvarlige for den danske gren af Dell-forretningen. Med 12 års erfaring i koncernen er det en afslappet chef, der nu skal sørge for, at Dell's service-strategi for alvor slår igennem i Danmark.

"Jeg kender virksomheden og mine egne styrker i forhold til organisationen. Så det er med stor ro, at jeg tiltræder stillingen," siger Dell's nye general manager, Adam Vieth, til Computerworld.

Ifølge den nye chef er den største udfordring nu at få brændt Dell-mærket fast i hos offentlige og private virksomheder, når de skal vælge leverandør. Og her er det Dell's nye såkaldte landebaserede strategi, der skal føre ambitionerne ud i livet.

Dell: Vi har ikke været gode nok
Dell's forretning er gennem de seneste fem år blevet drejet fra et benhårdt fokus på rent hardware salg til et fokus på både ydelser og hardware, men det har ikke været et nemt kursskifte, mener den nye Dell-boss.

"Vi har noget vej endnu i forhold til at brande os selv som solution provider, og det hænger sammen med den omfattende transformation, vi har gennemgået over de seneste par år," fortæller Adam Vieth.

Hvad har manglet tidligere?

"Jeg ved ikke, hvad der har manglet. Det er nok mere tiden og de opkøb, vi har gjort, som er ved at være på plads nu med en væg til væg leverandør-løsning. Vi har købt en del software-virksomheder, og at få dem integreret i Dell tager nogle dage."

Senest har Dell opkøbt virksomheden Quest, der har 16 medarbejdere i Danmark.

Landebaseret strategi skal vende skuden

Men nu er tiden inde til at gå offensivt til værks, og her er det særligt Dell's services, der skal bringes i spil.

"Der vil komme væsentlig større fokus på salg af software samt at give vores forhandlere mulighederne for at sælge Dells produkter og løsninger, men det handler også lige så meget om, at få alle medarbejderne til at trække i den rigtige retning," fortæller Adam Vieth.

Hvorfor er markedet for services så vigtigt for Dell?

"Det er helt sikkert for at kunne sælge ind til kunderne gennem totalløsnings-tilbud. Mange taler om, at service kommer i første række, og at hardwaren nu kommer i anden række, så service-forretningen bliver driveren. Jeg vil næsten sige, at det er et must i dag at kunne levere konsulentydelser. Her har vores partnere også en vigtig rolle at spille."

Det bliver i familien

Adam Vieth har været ansat i Dell i de sidste 12 år og har gennem de seneste to år været ansvarlig for det offentlige salg i Danmark. Inden da håndterede han Medium Business i Norden og tidligere Benelux.

"Det er første gang, at jeg har ansvaret for 200 mennesker i en salgsorganisation, men ansvaret for omsætningen har jeg haft før. Blandt andet i udlandet for Dell i Sverige og i min tidligere rolle som ansvarlig for medium business i Norden og Benelux, hvor omsætningen var mere end dobbelt så stor," fortæller Adam Vieth.

Og det kan være sin sag at holde snor i det store antal medarbejdere, men den udfordring klarer Adam Vieth på sin egen måde.

"Jeg har ingen fast plads på kontoret og har valgt ikke at have noget bord. Jeg har min notebook og en tablet, så jeg er en nomade," siger Adam Vieth og afslutter:

"Eneste downside er, at folk ikke kan finde mig."

Læs også:

Dells indtjening styrtdykker - faldet med 72 procent

Michael Dell får grønt lys: Nu skal Dell sælges

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra itavis

    AI er en stresstest af virksomhedernes digitale fundament

    Brug af AI afslører de svagheder, virksomheder allerede har opbygget gennem års cloud-transformation, nye SaaS-løsninger og fragmenterede sikkerhedssystemer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

    Alfredo Paladino

    Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

    Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

    Michelle Sørensen

    Netip A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse