Artikel top billede

Derfor er det livsvigtigt at melde firmaet til Digital post

Når papirbreve fra det offentlige til 450.000 danske virksomheder lige om lidt bliver til Digital post, er der flere beskeder imellem, som kan få dødsensalvorlige konsekvenser for virksomheden.

Fra den 1. november er 650.000 danske virksomheder tvunget over på Digital post fra det offentlige, når de eksempelvis skal modtage meddelelser som årsregnskaber og synsindkaldelse til bilen.

I praksis forventer den overordnede ansvarlige myndighed, Erhvervsstyrelsen, reelt kun, at det drejer sig om 450.000 virksomheder, som er aktive i Danmark.

I skrivende stund er der omkring 10.000 virksomheder, der tilmelder sig om dagen, så de mest kvalificerede gætterier ligger på, at godt 260.000 virksomheder har fået tilmeldt sig til Digital post, mens 315.000 selskaber har tilmeldt sig til medarbejdersignaturen - også kendt som NemID Erhverv.

Dermed mangler små 200.000 virksomheder stadig at tilmelde sig den nye digitale postkasse.

Husk regnskab eller dø

Hvis man ikke får tilmeldt sig Digital post, kan det få livstruende konsekvenser for virksomheden.

Her er et af de helt store problemer ved at undlade at tilmelde sig Digital post: virksomhedernes årsregnskaber.

"Hvis man er regnskabspligtig og skal aflevere årsrapport og ikke får gjort det, sender vi en rykker efter fire uger, og når rykkeren kommer, skal man altså reagere inden for fire uger. Hvis det ikke sker, sender vi uden videre virksomheden til tvangsopløsning," forklarer Henning Steensig, vicedirektør i Erhvervsstyrelsen.

Henning Steensig er ansvarlig for implementeringen af Digital post, og han fortæller, at rykkerne også vil blive sendt via den nye digitale postkasse, når det store hug med regnskabsaflæggelser kommer i andet kvartal i 2014.

Presset periode

Rykkerbrevene vil dog her i november fortsat blive sendt på gammeldags papir til en fysisk postkasse til de virksomheder, der har forskudt regnskabsår.

"Vi ved godt, at vi er inde i en meget presset periode, så der kommer ikke livstruende Digital post lige med det samme. Vores erfaringer med obligatorisk digitalisering viser da også, at de fleste tilmelder sig i sidste øjeblik eller lige over sidste øjeblik," fortæller han.

Henning Steensig siger også, at ingen skal forvente at få Digital post i den periode, som går mellem ansøgningen til medarbejdersignaturen, til den er udstedt og modtaget.

Den periode kan i teorien ligger på omkring to uger, fordi der er rygende travlt hos leverandøren Nets.

Tilmeld eller få klippet pladerne

Et af de fremtidige problemer ved at undlade at aktivere sin Digital post er ud over årsregnskaber også synsindkaldelse af biler, varevogne og lastbiler.

Flere bøder venter uden Digital post

Det kunne eksempelvis være i et håndværkerfirma, som i lighed med andre selskaber med én bil eller flere skal til syn hvert eller hvert andet år alt afhængig af vogntypen.

Hvis ikke håndværkerfirmaet er tilmeldt Digital post, vil det i første omgang få et fysisk brev, hvori der står, at der er Digital post fra myndigheden - i dette tilfælde Trafikstyrelsen - dog uden at få at vide, hvad den digitale post drejer sig om.

Såfremt firmaet stadig ikke har tilmeldt sig den digitale postkasse og dermed er oplyst om synsindkaldelsen samt fristen på omkring fire måneders tid inklusive rykkere, kan firmaet modtage en bøde på 2.000 kroner.

Efter tre uger kommer endnu en bøderykker på yderligere 2.000 kroner, hvorefter politiet endnu en uge efter vil blive anmodet om at klippe bilens nummerplader.

Præcis samme procedure vil gøre sig gældende, når omkring fire millioner danske borgere fra 1. november 2014 vil modtage synsindkaldelser fra det offentlige angående deres personbiler.

Afgifterne kommer digitalt

Henning Steensig Erhvervsstyrelsen fortæller, at det offentlige forventes at sende omkring fem millioner digitale postforsendelser til danske firmaer i det første år.

Ud over rykkere for årsregnskabet og synsindkaldelser vil der være mange andre særdeles vigtige meddelelser mellem, som kan enten udløse bøder eller fastfryse dig til eksempelvis ejendomsvurderingen, hvis du ikke reagerer på dem. 

Det drejer sig blandt andet om oplysninger vedrørende affaldsafgifter, andre afgiftstyper og senere alle Skats breve, der kommer via den nye tvungne digitale postkasse.

Henning Steensig er dog ikke meget for at tale om tvang endsige besparelser, selv om en af de store drivere i projektet har været en milliardbesparelse, når borgerne også kommer på løsningen til næste år.

"Den overordnede dagsorden er ikke besparelser, men det er reelt en digitaliseringsdagsorden af den offentlige sektor," fortæller han.

Hvorvidt implementeringen har været en succes, vil han lade andre om at vurdere, men Henning Steensig understreger, at det først er fair at vurdere det reelle billede af tilslutningen til november, når ordningen har været gennem sit første år.

"Nogle virksomheder ved, at de først får beskeder fra det offentlige i marts, så de tilmelder sig først til marts. Men det er jo selvfølgelig en risiko at løbe, hvis der kommer Digital post i mellemtiden," siger Henning Steensig.

Du kan også læse mere om tilmelding til Digital post på Virk.dk og få vejledning til, hvordan du kommer i gang

Læs også:
Du skal da bare tvinges: Derfor skal det offentlige vride armen rundt




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere


Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere