Android og Windows Phone vinder hastigt frem: Derfor får iPhone slemme tæsk

Android og Windows Phone går hastigt frem, mens Apple ikke kan følge med i salget af iPhone. Der er en klar grund til det faldende iPhone-salg. Se den her.

Artikel top billede

Apples iPhone får slemme tæsk på verdensmarkedet. Det viser nye tal fra analysehuset IDC om det globale smartphone-salg

Tallene understreger, at Android er mægtigst på jorden, når det gælder salg af smartphone.

I årets tredje kvartal var hele 81 procent af de solgte smartphones nemlig Android-telefoner - en væsentlig stigning fra de 74,9 procent, som Android stod for i samme kvartal sidste år.

iPhone får høvl

Værre ser det ud for salget af iPhone, der er faldet til 12,9 procent fra 14,4 procent i det tilsvarende kvartal i fjor.

Windows Phone er samtidig begyndt at vinde markedsandele.

Der blev i kvartalet solgt 9,5 millioner Windows Phone-smartphones. Det svarer til en enorm stigning på 156 procent i forhold til samme i periode i fjor, hvor der blev solgt 3,7 millioner Windows Phone-telefoner.

Gode tegn for Nokia

Det er gode tegn for Nokia, der har leveret 93,2 procent af samtlige de Windows Phone-smartphones, der blev solgt i kvartallet.

Windows Phone sidder nu på 3,6 procent af markedet mod to procent i samme periode sidste år.

IDC har tidligere meddelt, at selskabet forventer, at Windows Phone vil sidde på 10 procent af markedet i 2017.

Meget afhænger dog af, hvem Microsoft-bestyrelsen vælger skal efterfølge Microsofts afgående topchef, Steve Ballmer, som administrerende direktør for selskabet.

IDC: Her er grunden til iPhones tilbagegang

Mangler en stor skærm

Ifølge IDC skyldes en del af tilbagegangen for iPhonen, at Apple har forsømt at lancere en model med stor skærm, mens stort set alle producenter af Android-telefoner har lanceret en såkaldt phablet med en skærm på mere end fem tommer.

Du kan læse mere om phabletterne her: Her er din næste digitale gadget: En "Phablet"

Ifølge IDC har mere end hver femte smartphone - 21 procent - der blev solgt i tredje kvartal, været udstyret med en skærm på mellem fem og syv tommer.

I samme periode sidste år var det blot tre procent.

Det skyldes ikke mindst, at efterspørgslen efter smartphones med store skærme er kraftigt stigende i især Kina og en række andre asiatiske lande.

"Det [de store skærme, red.] er en mulighed, som Apple i modsætning til andre leverandører som Samsung og Nokia slet ikke udnytter," siger IDC-analytiker Ramos Llamas til Computerworlds amerikanske nyhedsbureau.

Apples to nyeste iPhones - iPhone 5S og 5C - har begge skærme på fire tommer.

Hertil kommer, at gennemsnitsprisen for en smartphone er faldet med 12,5 procent i kvartalet.

Det er vand på møllen for salget af Android og Windows Phone, der begge bliver anvendt på en bred vifte af prisbillige smartphones og som derfor appellerer til det store konsummarked.

"Det er massemarkedet, der driver hele markedet fremad," siger Ramos Llamas fra IDC.

Læs også:

Guide: Hvilken iPhone skal du købe - 5s eller 5c?

Her er din næste digitale gadget: En "Phablet"

Event: Computerworld Cloud & AI Festival 2026

Digital transformation | Ballerup

Eksplosiv udvikling i cloud og AI kræver overblik og viden. Computerworld samler 3.000 it-professionelle, 60+ leverandører og 100+ talere om AI, infrastruktur, compliance og sikkerhed. To dage med viden og netværk. Tilmeld dig nu.

16 & 17 september 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Morten Kronborg som Consultant ERP. Han skal især beskæftige sig med hjælp og rådgivning af kundernes handels-forretningsprocesser indenfor salg og indkøb. Han kommer fra en stilling som Digital Forretningskonsulent hos Gasa Nord Grønt. Han er uddannet speditør og har bevæget sig ind i handelsvirksomheder hvor han endte med ansvar for ERP-løsninger. Han har tidligere beskæftiget sig med at være ansvarlig for implementering og drift af IT-projekter. Nyt job

Morten Kronborg

Norriq Danmark A/S

Marie Søndergaard, Acting Chief Product Owner hos Energinet, har pr. 26. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Marie Søndergaard

Energinet

Markus Dalsgaard Sisseck, Business Developer hos Martinsen Rådgivning & Revision, har pr. 21. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Markus Dalsgaard Sisseck

Martinsen Rådgivning & Revision

netIP har pr. 20. januar 2026 ansat Darnell Olsen som Datateknikerelev ved netIP's kontor i Herning. Han har tidligere beskæftiget sig med diverse opgaver omkring biludlejning, da han har været ansat hos Europcar. Nyt job