Artikel top billede

Huawei: Fra kinesiske spionfjender til rigtige venner

På rekordtid er den kinesiske it- og teleleverandør Huawei gået fra at stå øverst på den sorte liste i Forsvarets Efterretningstjeneste til at blive politikernes kæledægge, der får lov til at sætte sig på dansk infrastruktur.

Huawei ekspanderer i øjeblikket voldsomt i Danmark.

Senest har kineserne underskrevet en aftale til fire milliarder kroner med den danske teleleverandør TDC.

Firmaet fra verdens mest folkerige nation skal drive mobilnetværket i de kommende seks år.

Huawei er altså i kridthuset, men det har telegiganten fra Kina langt fra altid været.

Tværtimod er Huawei blevet beskyldt for at spionere gennem blandt andet software på firmaets produkter.

Amerikanerne har været meget mistroiske overfor virksomheden, men også Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i Danmark har advaret mod Huawei.

I 2011 skrev FE således en hemmelig rapport, der på det kraftigste påpegede en stribe sikkerhedsproblemer, hvis man gav Huawei adgang til dansk infrastruktur.

Nægtet adgang i flere lande

FE var i 2011 meget bekymret over danskernes sikkerhed i forbindelse med spionage og overvågning fra den kinesiske telegigant.

En kritik, der deles af lande som USA og Australien, som har nægtet kineserne adgang til landenes infrastruktur.

Den dansk-kinesiske aftale har da også fået opmærksomhed fra amerikanerne, der nærmest er gået i panik.

Det skriver Politiken.

Avisen har talt med en unavngiven kilde, der formulerer følgende problemstilling:

"I dag henholder TDC sig til, at Center for Cybersikkerhed under FE finder aftalerne med TDC uproblematiske. Men det står i stærk kontrast til FE's tidligere vurdering. Der er væsentlige penge på spil, og det civile og økonomiske aspekt har tilsyneladende vundet over det militære og sikkerhedsmæssige," lyder det fra Politikens kilde.

De økonomiske gevinster har altså vundet over de sikkerhedsmæssige problemer, der er udpenslet af FE og andre.

FE og den danske regering er vendt rundt på en tallerken og har godkendt milliard-aftalen mellem TDC og Huawei.

En aftale, der skaber mange nye danske arbejdspladser.

Hverken forsvarsministeren eller FE vil kommentere advarslen fra 2011 eller den nye beslutning overfor Politiken.

Dansk kritik

Det vil Peter Lauritzen, lederen af Forum for Overvågningsstudier ved Aarhus Universitet, dog gerne:

"Det er rigtig svært at beskytte infrastruktur og interesser, når vi samtidig er dybt vævet ind i en globaliseret teknologisk verden. Jo mere, man inviterer udenlandske virksomheder indenfor, des større er risikoen for, at de sender data hjem på en måde, som vi ikke har bedt om," siger han til avisen.

Omstridt selskab

På verdensplan har Huawei 150.000 medarbejdere og hjemmemarkedet Kina som den klart største indtægtskilde til omsætningen på godt 200 milliarder kroner.

Telekommunikations- og netværks-selskabet har i de senere år også møvet sig kraftigt ind på smartphone-markedet, og ud over at opfinde 3G-netværks-dongles til pc'en har Huawei desuden været i mediemaskinen omkring mistanker for kinesisk spionage i Vesten.

Huawei fra det kinesiske kapitalist-projekt Shenzhen i Sydkina langt fra den kommunistiske regeringsmagt i Beijing har gentagne gange hårdnakket benægtet spion-beskyldningerne.

Senest har selskabet fremlagt sin kildekode som bevis for dets uskyld.

Læs også:

Efter spion-kritik: Derfor er Huawei ikke farlig

Stor TDC-leverandør udløser sikkerhedspanik i USA

Kinesisk it-gigant stor-ansætter i Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
EA Excellence Day

Hvad er det, der gør it-arkitektens rolle så vigtig? Og hvad er det for udfordringer inden for områder som cloud, netværk og datacentre, som fylder hos nogle af landets bedste it-arkitekter lige nu? Det kan du her høre mere om og blive inspireret af på denne konference, hvor du også får lejlighed til at drøfte dette med ligesindede.

23. april 2024 | Læs mere


AI Business Excellence Day – sådan folder du mulighederne ud

Mange danske virksomheder har eksperimenteret med AI-projekter af begrænset omfang, men kun de færreste har for alvor udforsket mulighederne i storskala. Det gør vi her! Du vil blandt andet få mulighed for at se eksempler på, hvordan AI kan anvendes som accelerator i storskala og skubber til grænserne for, hvordan det er muligt at integrere teknologien, så potentialet for alvor foldes ud.

24. april 2024 | Læs mere


Unbreakable - sådan sikrer du dig vedvarende og uafbrudt adgang til dine data

Vi dykker ned i værdien af en stabil og pålidelig storage-platform og hvilke muligheder der findes, for at sikre den højeste grad af redundans og tilgængelighed. Områder som date-beskyttelse og cyber-sikkerhed vil også blive berørt.

25. april 2024 | Læs mere