Artikel top billede

Apples tablet-salg falder, men til vinter kommer mega-iPad'en

Ifølge et amerikansk medie vil Apple til næste år lancere den største iPad nogensinde.

Mens Apple formodentlig vil lancere en ny udgave af iPad Air og iPad Mini til efteråret, gør selskabets leverandører sig klar til produktionen af en helt ny variant af iPad'en, der bliver den største iPad nogensinde.

Den nye "mega-iPad" vil få en skærm på 12,9 tommer og vil blive lanceret i løbet af det første kvartal i 2015, skriver det amerikanske nyhedsbureau Bloomberg, der citerer flere anonyme kilder med kendskab til Apples planer.

Til sammenligning har iPad Mini og iPad Air en skærm på henholdsvis 7,9 tommer og 9,7 tommer, mens Microsofts kommende hybrid mellen en tablet og en pc, Surface Pro 3, får en skærm på 12 tommer.

Faldende iPad-salg

iPad'en er Apples næststørste produkt - kun overgået af iPhonen.  Men gennem de seneste to kvartaler har Apple oplevet et faldende iPad-salg.

En tendens som også bliver bekræftet hos den amerikanske elektronikkæde BestBuy, der til techsiden Re/Code oplyser, at tablet-salget har mistet pusten efter en årrække med gigantiske salgstal.

Derfor kan det være Apples forhåbning, at en ny og større iPad vil kunne puste nyt liv i iPad-salget.

Men Apples administrerende direktør, Tim Cook, sagde dog i forbindelse med det seneste kvartalsregnskab, at udviklingen i iPad-salget flugter med virksomhedens forventninger, og i et nyt interview med Re/Code tilføjer Tim Cook, at han blot ser udviklingen i tablet-salget som en naturlig opbremsning i et marked, der ellers har været i voldsom vækst.

Her er det værd at bemærke, at Apple siden lanceringen i 2010 har solgt over 210 millioner iPads. Ifølge den amerikanske tech-skribent MG Siegler, der i dag arbejder for Google Ventures, har Apples iPad-forretning nået et omfang, der betyder, at den ville være blandt de 100 største virksomheder i USA, hvis den blev udskilt i et selvstændigt selskab.

Læs også:
Forbrugerne skifter fokus: Derfor sælger tablets ikke længere så godt

Apples efterår kan blive historisk travlt - her er de produkter vi venter på 




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Digital vækst 2024

På Digital Vækst 2024 bringer vi danske virksomheders organisation, forretning og data i spil samt spejler dem i det, som teknologipartnerne bringer til fadet. Konferencen bliver tætpakket med dygtige digitale ledere og frontkæmpere fra ind- og udland. De har én opgave på dagsordenen: At inspirere dig til at træffe de rigtige forretningsmæssige, teknologiske og strategiske valg i 2024, som kan sikre vækst for dig.

19. marts 2024 | Læs mere


Cyber Threats 2024: Sådan arbejder de IT-kriminelle – og sådan beskytter du dig

De cyberkriminelle har udviklet sig betydeligt, arbejder professionelt, fleksibelt og udnytter hinandens specifikke kompetencer – omtrent som en velsmurt koncern med klar ansvarsfordeling – og har ofte en klar politisk eller kommerciel motivation. Det stiller også nye krav til din tilgang til cybersikkerhed, og på Cyber Threats 2024 får du viden, som gør dig i stand til bedre at prioritere, planlægge og eksekvere en tidssvarende cybersikkerhedsstrategi.

20. marts 2024 | Læs mere


AI Impact Day: Har du styr på risiko og governance – og er du klar til AI Act?

AI og Machine Learning har for længst gjort sit indtog i centrale, kritiske forretningssystemer, og både udviklere, platformleverandører og koncerner er begyndt at udforske mulighederne. På dette eksklusive event dykker vi ned i AI's indflydelse på fremtidens forretnings- og IT-drift. Men vi ser også på, hvordan du mest effektivt arbejder med governance og risikostyring på dine AI-projekter.

21. marts 2024 | Læs mere