Pludseligt direktørskifte hos den jyske hosting-forhandler NHC

Efter seks år ved roret forlader Preben Louring direktørstolen i hosting-forhandleren NHC i Silkeborg.

Artikel top billede

Den østjyske infrastrukturforhandler NHC skifter ud på direktørposten. Selskabets direktør og medejer gennem seks år, Preben Louring, fortsætter ifølge en pressemeddelelse sin karriere udenfor NHC.

Samtidig med sin exit sælger Preben Louring sin ejerandel på 33 procent til de to øvrige partnere i firmaet - bestyrelsesformand Michael Kjærgaard og salgsdirektør Kim Vestergaard, der afløser Preben Louring som NHC's direktør.

Preben Louring siger, at hans farvel er aftalt i mindelighed og afviser samtidig, at han er blevet fyret. Han har efter eget udsagn ingen konkrete planer for fremtiden.

"Jeg har valgt at lave et cash-in på min ejerandel i firmaet. Jeg ved ikke, hvad jeg nu skal lave, men det kunne godt være noget, hvor der stod hosting i overskriften," lyder det fra en fåmælt ex-direktør.

Udskiftningen på chefposten falder ifølge NHC's nye førstemand Kim Vestergaard sammen med, at firmaet er på vej ind i en ny fase, hvor der skal lægges ekstra kræfter i at skaffe nye kunder og skabe vækst på toplinien.

"Vi har store ambitioner og regner med i år at få en vækst i både omsætning og overskud på 25-30 procent. Vi forventer, at vi om fem år er dobbelt så store, både når det gælder omsætning og antal af medarbejdere," siger Kim Vestergaard, der op til det seneste skifte var NHC's salgsdirektør.

Han har desuden tidligere stået i spidsen for hostingselskabet DIR, som blev købt af TDC Hosting i 2011.

NHC, der har 11 medarbejdere, havde i sit seneste regnskab en omsætning på 11,6 millioner kroner og et overskud før skat på 1,3 millioner kroner.

Det nuværende NHC er resultatet af en fusion i begyndelsen af 2013, hvor de to Silkeborg-forhandlere Nordisk Hosting Center og It Advisor slog sig sammen med ambition om at brande sig som en stærk lokal spiller på det østjyske marked for outsourcing og hosting.

"Vi har været igennem en udvikling, hvor vi er gået fra at være teknisk orienteret til at have mere fokus på markedet og kunderne. Vi går nu ind i en vækstfase, hvor vi skal ud og finde nye kunder," lyder det fra Kim Vestergaard.

Læs også:

Nyt løsningshus vil brande sig lokalt

Hosting-branchen i et vadested

Læses lige nu

    Annonce

    Statens IT

    Migration Manager til SIT Cloud

    Københavnsområdet

    HusCompagniet A/S

    Senior data engineer

    Københavnsområdet

    Netcompany A/S

    Erfaren Linux Operations Engineer

    Midtjylland

    Event: Årets CISO 2026

    Sikkerhed | Kongens Lyngby

    Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

    22. oktober 2026 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Lars Erik Larsen

    Jyske Bank

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. januar 2026 ansat Allan Kimmer Jensen som Lead Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sikre vores kunder får en verdensklasse brugeroplevelse gennem stærk frontend-arkitektur og kodekvalitet. Han kommer fra en stilling som Freelance Consultant hos Remmik. Han er uddannet hos Center for Medie og Kommunikation, Roskilde. Nyt job

    Allan Kimmer Jensen

    Norriq Danmark A/S