Derfor skifter it-chef klassiske desktop-pc'er ud med mini-computere

I stedet for at købe traditionelle stationære eller bærbare computere valgte it-chef at satse på de små, billige og strømbesparende NUC-computere. Her er erfaringerne.

Artikel top billede

(Foto: ©2012 - Andrea Mariniello / Andrea Mariniello)

I udkanten af Rigsfællesskabet sad it-direktør for Sermersooq kommune i Grønland, Michael Williams, og overvejede sine muligheder.

Kommunens godt 1.000 computere skulle over de kommende år have et eftersyn og måske udskiftes. 

Overvejelsen var: Stationære eller bærbare computere?

It-afdelingen forsøgte dog noget helt andet. For godt et år siden evaluerede afdelingen den lille, strømbesparende NUC-computer fra Intel i et par måneder for at teste, om den kunne klare alle de opgaver, som kommunens mange ansatte måtte udfordre den med.

Og det har indtil nu været det rigtige valg for kommunen, mener Michael Williams, der nu har udskiftet cirka 200 af de godt 1.000 enheder med NUC-computere.

"Jeg brugte rigtig lang tid på at gennemgå de alternativer, der findes, før vi overgik til NUC'en som ny standard for stationær computer. Personligt har jeg til mit skrivebord skiftet til en af de første testmodeller, som vi anskaffede - den har 4 GB RAM og kun 60 GB mSata disk - men den kører fortsat som død og helvede og er det helt rigtige valg for os," siger Michael Williams.

"Vi fremstillede et minimumskrav, som de gamle computere skal kunne klare, før at vi levetidsforlænger dem, og hvis de ikke gør det, så udskifter vi dem i stedet med de små NUC-maskiner, og det har vi ikke fortrudt. Godt 200 af dem er allerede blevet sat i arbejde," tilføjer it-chefen.

Computerworld testede en NUC DC53427HYE tilbage i april 2013, og vi var dengang imponerede over maskinens evner. For nyligt testede vi så konkurrenten Gigabyte's BRIX-Pro.

Masser af mini-kraft

En typisk bruger i kommunen bruger det meste af sin computertid med sagsbehandling, skrivearbejde og anden "let" brug.

Derfor kan de små NUC-computere, som ikke har dedikeret grafikkort, og som generelt kører på laptop-hardware, ifølge Michael Williams sagtens overtage langt det meste af arbejdet i kommunen.

"Vi erstatter cirka 2/3 af de computere, som kommer igennem it-afdelingen, og NUC-computerne kan klare samtlige applikationer vi skal bruge den til. Det er kun cirka ti computere nede hos anlæg og miljø-forvaltningen, som skal bruge AutoCAD, der i stedet har et par stærkere HP Z-Station 820," siger Michael Williams.

Den specifikke NUC-computer er en D54250WYK med Haswell i5-chipset. Langt de fleste enheder er 4 gigabyte RAM og 120 gigabyte mSATA, men enkelte medarbejdere med mere krævende opgaver har fået yderligere ram op til 8 eller 16 gigabyte og enkelte har også fået yderligere lagerplads.

De mere krævende brugere benytter sig alle af forskellige programmer fra Adobe-suiten, som kræver det mere kraft, men det er stadig ikke noget, som NUC-maskinen ikke kan klare.

"I en lokal svømmehal manglede de en maskine, som kunne benytte sig af en 4K-skærm til præsentationer. Vi satte en NUC op med tilslutning til DisplayPorten, og den kører glimrende, " siger Michael Williams.

Ud over Intel's NUC-computere har den sydgrønlandske kommune også cirka 150 Dell Wyve T10-maskiner, som kører Citrix VDI.

Kun en enkelt ulempe

De små NUC-computere har været en stor besparelse for kommunen, som i gennemsnit bruger 4.200 kroner - inklusiv mus og tastatur, men uden OS - per maskine.

"Det var den maskine, som havde størst fleksibilitet for os, og samtidig betyder den energisparende NUC, at godt en tredjedel af anskaffelsesprisen bliver betalt i form at en mindre strømregning over computerens fire-årige levetid," siger Michael Williams.

Den eneste store ulempe ved de små NUC-maskiner er ifølge Michael Williams, at driver-mulighederne ikke altid er lige optimale.

"Min System Center-ansvarlige som fremstiller images og driverpakker fik adskillige grå hår, inden han fandt frem til en procedure, som virkede. Det er, som om at Intel har sammenlagt for mange drivere i deres pakker, som gjorde det svært at få maskinerne til at begynde en autoinstallation, når man første gang tilsluttede dem," siger Michael Williams.

Et anderledes lavpraktisk argument for, at valget faldt på de små NUC-computere, da der skulle opgraderes i den grønlandske kommune var, at de er så små.

Sermersooq Kommune er over 531.900 kvadratkilometer stor og selvom at det er Grønlands mest folkerige kommune, så er der ofte meget langt mellem byerne. Mange af de små byer kan kun tilgås via fly eller båd.

"Det kostede før en bondegård at sende en arbejdsstation ud til en af bygderne, hvis de skulle skiftes. Nu kan vi sende en NUC af sted i en prøvekuvert. Man kan sågar tage fire-fem stykker med i tasken, når man alligevel skal på service-eftersyn," siger Michael Williams.

Læs også: Test: Mini-computer har overraskende meget kraft

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Jura | København

Compliance Day 2026

Computerworld samler NIS2, AI Act, DORA, GDPR og ledelsesansvar i ét skarpt program. Få styr på kravene og omsæt dem til styring, beslutninger og handling i hverdagen. Tilmeld dig Compliance Day.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Årets CISO 2026

Årets CISO 2026 hylder de sikkerhedsledere, der skaber robusthed i et sikkerhedslandskab under pres – og som formår at løfte cyber- og informationssikkerhed fra teknisk disciplin til strategisk ledelsesopgave.

Sikkerhed | Kongens Lyngby

Hele Danmark øver

Digitalisering skaber både muligheder og sårbarheder. Hele Danmark Øver styrker virksomhedernes beredskab gennem praktiske øvelser, indsigt og samarbejde. Deltag og lær, hvordan din organisation står stærkere, når cyberangrebet rammer.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job