Dansk firmas fikse mobil-fidus: Bygger lavpris-apps på rekordtid

Med app-udvikling på samlebånd ved hjælp af kode-genbrug kan dansk it-firma udvikle apps til en tredjedel af markedsprisen. Her er, hvad du kan forvente af de billige apps.

Artikel top billede

Arkivfoto.

Forside, menu, nyheder og produkt- og kontaktinformation.

80 til 90 procent af alle funktioner i mobil-apps er gengangere fra andre programmer, og det kan bruges til at skabe spritnye apps på rekordtid.

Sådan lyder filosofien bag en platform, som selskabet MobilePeople har udviklet til at spytte flyvefærdige, native smartphone-apps ud til iOS, Android og Windows Phone i løbet af få timer med genbrugskode.

"Vi udvikler apps til en tredjedel af markedsprisen, og det foregår hverken i Østeuropa eller i Kina, som da konkurrencen på app-markedet var blodrød. Nu er den mest tidskrævende del af processen ofte godkendelsestiden i app-storen," siger Jens Hammering fra MobilePeople.

Her betyder en tredjedel af prisen, at MobilePeople apps udvikler apps, der typisk ligger i omegnen af 30.000 til 50.000 kroner.

"Få at få plads i markedet skal man enten lave noget helt nyt og specielt, eller også skal man levere noget prisdygtigt. Vi opgav kun at være specielle og satsede nu også på den lave pris," forklarer Jens Hammering om baggrunden for udviklingen af app-platformen.

Prisen presses i bund

Jens Hammering er partner og administrerende direktør i selskabet, der har haft forskellige ledelser i de senere år.

Blandt andet har Københavns overborgmester Frank Jensen (S) i en kort periode siddet som direktør i virksomheden, der dengang hed Telecom Scandinavia. 

I 2010 satte Telecom Scandinavia med Jens Hammering ved roret så tænderne i det konkursramte MobilePeople, hvorefter Telecom Scandinavia ændrede sit navn til MobilePeople, 'fordi det lød bedre'.

Herefter startede udviklingen af den generiske udviklingsplatform, der kan spytte apps ud på samlebånd ved hjælp af genbrugskode.

Platformen til de generiske apps har betydet, at MobilePeople er gået fra en udviklings-timepris på cirka 1.300 kroner i timen til nu at være i omegnen af 280 kroner for en times udviklingsarbejde.

"Udviklere er sat i verden for at kode og finde på nye ting. De tænker ikke så meget på økonomi, men det gør man altså, hvis man har ansvaret for forretningen," bedyrer Jens Hammering.

Sådan virker platformen

Han fortæller, at den modulbaserede app-udviklingsplatform er udviklet over tre år og har kostet i omegnen af fire til fem millioner kroner.

Platformen er kodet i Java og gør brug af Oracle-databaser til at hive de præfigurerede funktioner ind, som bliver tilpasset med tekst, design, lyd og billeder efter kundernes ønsker, så det ligner en unikt udviklet præsentations-app.

Kunderne har desuden muligheden for at smide deres egne kodestumper ind i deres apps, hvis de ønsker en helt speciel funktionalitet.

Samtidig har MobilePeople lydstudier, kontakter til professionelle skuespillere og videofolk, hvis kunderne ønsker levende billeder og lyd i deres apps. Da udviklingen af disse apps tager ganske kort tid - i nogle tilfælde få timer - er prisen også derefter.

Ikke brugbar til komplekse apps

Hele udviklingsprocessen kan i grove træk sammenlignes med 1-2-3-hjemmeside.dk, hvor kunderne ud fra prædefinerede elementer som eksempelvis webshop, 'find butik', links til sociale medier og videopræsentationer kan hive forskellige elementer ind i deres apps.

Tilpasningen står studerende for hos MobilePeople, mens selskabets udviklere kan blive sat til at programmere mere komplekse opgaver i app-udviklingen.

"Vores platform gør det ellers nemt at producere apps uden udviklere. Det svarer lidt til, at en skovhugger udskifter sin økse med en motorsav. Det går bare hurtigere," lyder det fra Jens Hammering, der forsætter:

"Vi kan dog ikke tilbyde komplekse apps som spil, og hvor der eksempelvis skal benyttes NemID-login og den slags," erkender han.

Han forklarer, at MobilePeople indledningsvist forsøgte at få mobil-app-platformen ud over disken på en årlig leje-aftale med sine kunder. I starten lå prisen på 10.000 kroner for et år, hvor kunderne kunne producere alle de apps, de ville i gør-det-selv-platformen.

Kun to kunder bed på, og så reducerede MobilePeople til 5.000 kroner, mens potentielle klienter stadig rynkede på næsen.

"Vi syntes jo, at det var rigtig smart, men markedet var slet ikke klart til det på daværende tidspunkt. Det synes måske, det lød for billigt, mens de stadig skulle gøre arbejdet selv," siger Jens Hammering.

70-30-aftaler

MobilePeople trak derfor platformen tilbage i eget hus og sælger nu selv de billige apps til en fast pris eller efter en aftale om at dele overskuddet.

"Hvis folk ikke lige har 50.000 kroner, så kan man også få udviklet apps med en revenue-share på for eksempel 70-30 til henholdsvis kunden og os," siger Jens Hammering.

"Jeg hader at sige nej til en ordre, og derfor er vi også åbne for at udvikle apps, hvis vi kan se potentialet i dem," fortsætter han.

Lige nu har selskabet udviklere flere meditations- og mindfulness-apps, hvor selskabet deler fortjenesten med ide-folkene bag diverse apps.

Jens Hammering fortæller, at hvis udviklingen fortsætter på nuværende niveau for MobilePeople, er app-udviklings-platformen tilbagebetalt om 'et par års tid'.

Læs også:
Stor undersøgelse: Disse apps hitter hos danskerne lige nu

Dansk firma: Få udviklet din app for 200 kroner i timen i Kina

Kamp på vej om betalingsløsninger til din smartphone: Nu kommer de store spillere buldrende

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Sikkerhed | Online

Connected sikkerhed: Sådan samles netværk, drift og sikkerhed i én platform

Få indblik i, hvordan NaaS og SOC samler netværk og sikkerhed i én platform. Hør Semler Group dele erfaringer med hurtigere trusselsrespons, færre leverandører og mindre kompleks drift. Deltag og se, hvordan moderne sikkerhedsdrift skalerer i...

Infrastruktur | Frederiksberg

Roundtable: Suverænitet, risk management og resiliens i en urolig verden

Digital suverænitet er rykket fra politisk debat til konkret risikostyring.På dette eksklusive dinner roundtable samler Computerworld, T-Systems og Palo Alto Networks 12-15 ledende it- og sikkerhedsbeslutningstagere til en fortrolig samtale om...

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

Honey Arora

Immeo

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. april 2026 ansat Claus Berg som Account Manager ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Client Manager hos itm8. Nyt job

Claus Berg

Netip A/S

Pentos har pr. 2. juni 2025 ansat Erik Ebert som Country Manager. Han skal især beskæftige sig med udvidelsen af Pentos til Danmark og Norden. Det kræver bl.a. etablering af et lokalt leverance team og SAP Partnerskab. Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Effective People. Han har tidligere beskæftiget sig med HR systemer baseret på SAP SuccessFactors hos en række danske større og mellemstore virksomheder. Nyt job

Erik Ebert

Pentos