Atea genopliver dødsdømte TDC Erhvervscentre med overraskende plan

Danmarks største it-forhandler samler resterne op efter TDC, der tidligere har opsagt 60 partneraftaler rundt omkring i landet - herunder aftalen med Atea.

Artikel top billede

Atea blev for nogle måneder siden ramt af TDC's beslutning om at opsige 60 partneraftaler rundt omkring i landet.

TDC lagde nye, strammere vilkår frem på bordet til Atea, og Atea måtte gå i tænkeboksen for at overveje, om det overhovedet var noget, it-forhandleren ville gå med på.

Nu meddeler Atea, at koncernen indgår et samarbejde med 14 erhvervscentre, så de fra den 1. marts bliver forhandlere af Ateas produkter og løsninger.

"Vi er af den overbevisning, at kunderne er interesserede i at møde deres it-leverandør lokalt. Da TDC for nylig opsagde partnerskabet både med de lokale erhvervscentre og med Atea, lukkede det en dør for os og åbnede 14 nye," udtaler direktør Søren Jensen, Future Business i Atea.

"Aftalen vil sikre fremtiden og mange arbejdspladser for de opsagte TDC Erhvervscentre, og samtidig bliver Ateas lokale forankring markant styrket," skriver selskabet i en pressemeddelelse.

Det er hensigten, at de 14 nye Atea erhvervscentre skal være stedet, hvor de små og mellemstore virksomheder kan få rådgivning om valg af it-løsninger.

"Det betyder, at centrenes hidtidige fokus på mobilløsninger udvides til en rolle som full-service partner for kunderne."

Derfor opsagde TDC aftalerne

Det vakte stor opsigt, da TDC i efteråret opsagde 60 partneraftaler rundt omkring i landet, så selskabet gik fra 65 partnere til blot fem.

Henrik Kauffmann, underdirektør i TDC Erhverv med ansvar for partnere, har forklaret til Computerworld, at "kunderne blev forvirrede af, at de blev kontaktet fra alle mulige forskellige partnere og for den sags skyld også af TDC - og der var ikke nogen koordination omkring det."

"TDC kan ikke leve med, at det giver dårlige kundeoplevelser, at vi ligger og nærmest spammer vores kunder," sagde Henrik Kauffmann til Computerworld.

Der var tidligere 29 TDC Erhvervscentre i Danmark, drevet af 18 partnere. De fem partnere, der fortsætter, kommer kun til at drive 13 TDC Erhvervscentre.

Samtidig blev en stribe andre partnere også ramt af TDC's beslutning - herunder altså Danmarks største it-forhandler, Atea.

"Vi havde ikke noget ønske om at opsige det samarbejde, vi havde med TDC som erhvervspartner, for vi var faktisk meget godt tilfreds med det," sagde administrerende direktør Morten Felding til Computerworld.

"Nu har de så sat nogle nye konditioner op for, hvordan man skal indgå i det koncept, og det har vi ikke taget stilling til endnu.

"Det er meget muligt, at vi siger, at det så ikke er det koncept, at vi gerne vil," sagde Morten Felding fra Atea for et par måneder siden til Computerworld.

Læs også:

TDC opsagde 60 partneraftaler: Nu overvejer Atea fremtiden med TDC

TDC opsagde 60 partneraftaler: Kunderne blev spammet

Mere om samme emne

Læses lige nu
    Computerworld Events

    Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

    Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
    Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
    Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
    Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

    It-løsninger | Online

    ERP Insights 2025

    Få den nyeste viden om værktøjer, der kan optimere hele din virksomhed med udgangspunkt i AI og fleksibilitet.

    It-løsninger | København Ø

    Automatisering med Copilot & Agentic AI

    Høst viden og erfaringer fra andre om, hvordan Copilot og Agentic AI i praksis kan skabe værdi og fleksibilitet i din organisation.

    Sikkerhed | Online

    Erfaringer fra frontlinjen: Sådan ændrer trusselsbilledet sig

    Kort og fokuseret digitalt event: Erfaren frontkæmper fra den digitale sikkerhedsverden giver dig overblik og konkrete anbefalinger til det aktuelle trusselsbillede.

    Se alle vores events inden for it

    Navnenyt fra it-Danmark

    IT Confidence A/S har pr. 1. oktober 2025 ansat Johan Léfelius som it-konsulent. Han skal især beskæftige sig med med support, drift og vedligeholdelse af kunders it-miljøer samt udvikling af sikre og stabile løsninger. Han kommer fra en stilling som kundeservicemedarbejder hos Telia Company Danmark A/S. Han er uddannet (under uddannelse) som datatekniker med speciale i infrastruktur. Han har tidligere beskæftiget sig med kundeservice, salg og teknisk support. Nyt job

    Johan Léfelius

    IT Confidence A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Benjamin Terp som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Odense. Han er uddannet IT-Supporter hos Kjaer Data. Nyt job

    Benjamin Terp

    Netip A/S

    Netip A/S har pr. 15. september 2025 ansat Jimmi Overgaard som Key Account Manager ved netIP's kontor i Viborg. Han kommer fra en stilling som Sales Executive hos Globalconnect A/S. Nyt job

    Jimmi Overgaard

    Netip A/S

    Signifly har pr. 1. august 2025 ansat Morten Eskildsen som UX Lead. Han skal især beskæftige sig med styrke bureauets kompetencer inden for UX og digital strategi i konsulentteamet og arbejde på tværs af alle afdelinger. Han kommer fra en stilling som CDO, UX & Digital Strategy Consultant hos Zupa. Nyt job

    Morten Eskildsen

    Signifly