Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Atea taget til nåde efter bestikkelsessag: Vinder stor kommunal pc-aftale

SKI tager forklaringerne om Ateas rolle i bestikkelsessagen i Region Sjælland for gode varer og giver firmaet monopol på at levere pc'er til 77 kommuner.

It-giganten Ateas rolle i bestikkelsessagen i Region Sjælland kommer ikke til at stå i vejen for firmaets muligheder for at levere it-udstyr til offentlige kunder.

Det står klart efter at SKI (Staten og Kommunernes Indkøbsservice) netop har udpeget Atea som vinder af en tre-årig SKI-rammeaftale om levering af pc'er til 77 kommuner.

De tilsluttede kommuner er dermed bundet til at at købe deres nye pc'er hos Atea, så længe aftalen løber, og hos SKI forventer man, at aftalen vil indbringe Atea en samlet omsætning på op mod en halv milliard kroner.

"SKI har evalueret de indkomne tilbud på den forpligtende kommunale aftale 50.40 Computere og It- tilbehør, Delaftale 1 - Computere. Atea A/S har afgivet det bedste tilbud og vinder dermed kontrakten," skriver SKI på sin hjemmeside.

Udover stationære og bærbare pc'er omfatter aftalen også levering af skærme og docking-stationer.

Rammeaftalen er ifølge Computerworlds oplysninger vundet i konkurrence med leverandører som Dustin, Comm2ig, Edgemo og KMD.

Det bliver producenterne Dell og Lenovo, der skal levere hardwaren, som altså sælges gennem Atea.

Atea i modvind

Atea har seneste uger været ude i et hårdt blæsevejr i forbindelse med sagen om mulig bestikkelse i Region Sjælland.

Flere nuværende og tidligere ansatte i Atea - herunder Ateas administrerende direktør Morten Felding - er er sammen med it-folk fra Region Sjælland og Rigspolitiet sigtet i sagen. I alt er 13 personer sigtet, og tre sidder fortsat varetægtsfængslet efter en større politiaktion den 8. juni.

Som reaktion på sagen har SKI afkrævet Atea flere redegørelser, om firmaets rolle i sagen, ligesom Atea har måttet love kraftige opstramninger i sin interne kontrol med igangværende indkøbsaftaler.

Atea har desuden strammet op på sine retningslinier for rejser og kundegaver.

Det kan du læse mere om her:
Atea forbyder kundegaver og indfører whistleblower-ordning efter bestikkelsessag

Uroen har undervejs ført til, at SKI meget usædvanligt valgte at sætte udbuddet af den nye rammeaftale på pause indtil Atea havde givet sin version af sagen.

Men efter at Atea har haft lejlighed til at forklare sig har SKI altså valgt fortsat at satse på firmaet som leverandør.

SKI gør dog opmærksom på, at tildelingen af den nye rammeaftale til Atea sker på betingelse af, at Atea lever op til sine løfter om bod og bedring. Sker det ikke, er SKI klar til at opsige aftalen "med øjeblikkelig virkning".

"Vi ser med stor alvor på sagen. Derfor har vi i forbindelse med tildelingen af kontrakten betinget, at Atea A/S lever op til de garantier, der er opstillet, og gennemfører de tiltag, der nu er iværksat," lyder det fra SKI.

De konkurrerende leverandører har nu frist frem til 20. juli, hvor de kan gøre indsigelse mod tildelingen til Atea. Sker det ikke kan aftalen træde i kraft den 7. september.

For få uger siden vandt Atea et lignende udbud om en indkøbsaftale til en række af de danske regioner.

Atea har ikke ønsket at udtale sig til Computerworld om bestikkelsessagen eller det udbud , som Atea altså endte med at vinde.

Læs også:

Offentlige kunder svigter Atea: Aktiekursen falder som en sten

Fængslet Atea-ansat styrede bestikkelseskonto




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere