Glem alt om Surface og iPad: "Chromebook er bedst til undervisning i skolerne"

En Chromebook er bygget op som et moderne samarbejdsværktøj, og det gør den til en vellidt følgesvend blandt både elever og lærere. Læs om fordele og ulemper i forhold til både tablet og pc.

På Mårslet Skole, der ligger syd for Aarhus, har man ikke valgt at følge strømmen og bruge iPads i undervisningen.

Skolen er gået nye veje, og har i stedet prøvet kræfter med Chromebooks ud fra både pædagogiske og teknologske argumenter. Projektet har specielt haft fokus på elevproduktioner og elevernes samarbejde.

Det fortæller Ove Christensen, der er uddannelsesforsker på University College Sjælland (UCSJ).

Han har fugt projektet på Mårslet Skole som en flue på væggen, og han kan berette om en stribe positive og anderledes erfaringer fra lærere og elever.

"Erfaringerne er så gode, at jeg ikke kan forstå, at iPads eller andre tablets anvendes i undervisningen. I hvert fald ikke i de store klasser," siger han til Computerworld.

Samarbejde i stedet for personlig computer
Der, hvor en Chromebook for alvor adskiller sig fra markedets øvrige enheder, er på sin enkelthed.

"Hvis man ser på forskellige teknologier som pc, iPads og sammenligner dem med Chromebooks, er den afgørende forskel, at man går fra en centrering om filer og værktøjer til Chroomebookens fokus på tilgængelighed," fortæller han og fortsætter:

"Det er egentlig samme princip som deleøkonomi. Det handler ikke om at eje. Det handler om at have adgang til ressourcer."

En Chromebook giver helt naturligt adgang til ressourcerne i skyen, og i den forbindelse bliver deling med andre også et omdrejningspunkt.

Det sker, fordi hverken programmer eller lagerplads er bundet til computeren, der basalt set bare er en browser, som giver adgang til indhold og lagerplads på nettet.

"Teknologien er bygget op omkring deling og samarbejde, og det har en afsmittende effekt på, hvordan elever og lærere arbejder med projekter. Teknologien understøtter således lovens krav om at styrke samarbejde og digitale kompetencer i folkeskolen."

"Teknologien lægger op til, at eleverne bliver producerende, fordi de arbejder sammen. Det er ret unikt," vurderer Ove Christensen.

Har du læst min stil?
De lærere, der har været med i forsøget, fortæller, at det bliver mere naturligt, at eleverne deler deres arbejde, også selv om det ikke er færdigt.

"Flere elever fra de store klasser synes, det er underligt at aflevere en opgave, som andre ikke har læst og som andre ikke har haft indflydelse på."

På teknologifronten er der også den fordel, at der ikke skal vedligeholdes ret meget.

"Der bruges ikke tid på hardware og teknik. Også it-sikkerhed bliver varetaget af andre. Ligeledes kan en lærer altid følge med i elevernes arbejde, dokumenter eller i revisionsoversigten. Læringen bliver transparent mellem elev og lærer."

Derved peger han på, at det i forbindelse med vedligeholdelsen er en billig teknologi.

"Chromebooks er også billige i indkøb, hvilket jo er vigtigt for en skole. Det er jo basalt set bare en browser."

Læs også: Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Tillid til Google
Når man på denne måde overlader alt ansvar til andre, så kræver det vel også en god portion tillid til blandt andet Google?

"Ja."

"Hvad skal man tænke over i den sammenhæng?

"Man skal tænke over, hvad man deler. Men lærerne fra Mårslet fortæller, at eleverne bliver bedre til at håndtere digitaliseringen. De har bedre blik for, hvad man deler og ikke deler. De kender skyen, fordi de arbejder med den hele tiden."

Men det er vel ikke en tilfældighed, at der tales om privacy-problemer i sammenhæng med Googles navn?

"Selvfølgelig ikke. Det er en kæmpe udfordring i den moderne verden, at Google ved alt om dig. Men det er ikke platformens skyld. Det er en udfordring alle steder. Privatlivet er stærkt eroderet."

Mener du at skolens platform er ligegyldig, når det gælder privacy?

"Privacy-diskussionen ligger i denne sammenhæng et helt andet sted end i skolen. Det er et samfundsproblem. Staten bidrager i øvrigt også selv med logning. Men det er selvfølgelig en problemstilling, man skal være klar over, når man arbejder sky-baseret."

Svagheden er programmer
Hvor ser du udfordringerne ved at bruge en Chromebook i skolen.

"Der er nogle udfordringer i tilvænningsfasen. Det skyldes selvfølgelig, at mange brugere kender Microsofts eller Apples styresystemer. Chromebooks er meget anderledes opbygget, og det kræver lidt tid," fortæller han.

Ligeledes er det ikke alle programmer, der kan tilgås via en browser, hvilket kan være begrænsende i forbindelse med undervisningen.

"Men det er svært at se de negative sider ved Chromebooks. Tablets er fint i de små klasser, men jeg kan ikke forstå, at man vælger tablets, når klassetrinnet kræver, at eleverne er mere producerende og samarbejdende. At dele og samarbejde er en moderne arbejdsform, og den leceres med en Chromebook."

Du kan finde hele forskningsprojektet fra Mårslet Skole her.

Chromebooks anvendes på flere skoler i Danmark.

Læs også:

Valgte Surface i stedet for iPad til skolerne: Sådan er det gået

Office og Photoshop: Fem kraftfulde ting du ikke vidste en Chromebook kan




Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne
Indlæser debat...

Computerworld
Nordkoreas internet tvunget i knæ efter afsløring af landets 28 websites
Afsløringen af Nordkoreas blot 28 hjemmesider har resulteret i så megen nysgerrighed, at besøgende udefra har lagt flere af landets hjemmesider ned.
CIO
Situationen er alvorlig for CSC: Brændende underskud på 930 millioner kroner kan få konsekvenser
ComputerViews: Situationen er alvorlig for CSC Danmark, der har tabt 930 millioner kroner på et år. Har man nogen fremtid og kan man beholde både de dygtigste medarbejdere og sine kunder, når alle alarmklokker bimler, og pengene vælter ud ad kassen? Det har CSC intet svar på.
Comon
Google klar med verdens vildeste Android-telefoner om 14 dage
De nyeste Android-flagskibsmodeller er bekræftet til at være klar 4. oktober. Læs her, hvad du kan forvente af det allerbedste, som Android-verdenen endnu har budt på.
Channelworld
Kæmpe-underskud: Elektronik-kæden Power har tabt 132 millioner kroner på et år
Varehus-kæden Power tabte 132 millioner kroner i 2015. Egenkapitalen er blæst helt væk. Nu venter store ekspansionsplaner imidlertid forude.
White paper
Innovation gennem intelligent forretningsdrift
Intelligent Business Operations gør det muligt at transformere missionskritisk indsigt til den rette handling og derved styrke forretningen.