Microsoft udskyder stor lancering: Surface Hub er forsinket igen

Kunder og forhandlere spejder forgæves efter Microsofts nye storskærm-produkt Surface Hub.

Artikel top billede

Kunder og it-forhandlere må væbne sig med tålmodighed, efter at Microsoft endnu engang har udskudt lanceringen af storskærmsløsningen Surface Hub.

Det var oprindelig planen, at det nye produkt skulle have været på markedet i september i fjor. Den deadline blev senere udskudt til januar. Men nu lyder det, at Surface Hub ikke bliver klar til levering før tidligst i april.

Det britiske medie Channelweb citerer en talsmand fra Microsoft for, at forsinkelsen hænger sammen med, at man er løbet ind i "kvalitetsproblemer" i produktionen, og at man derfor har valgt at udskyde lanceringen.

Samme melding kommer fra Microsoft Danmark.

"Det er et spørgsmål om at kunne levere et produkt i den rigtige kvalitet. Surface Hub er ikke lige noget, man piller ned fra væggen, når først det er sat op. Så for os er det vigtigt, at kunne levere i den helt rigtige kvalitet," siger Martin Thorning Hansen, divisionschef for Windows.

Surface Hub er Microsofts bud på fremtidens collaboration-løsning, hvor videokonferencer over Skype, touchskærm og kontorsoftware kommer i en samlet pakke.

Det nye produkt, der kommer i henholdsvis en 55 og 84 tommers version, er rettet mod større virksomheder, og herhjemme og i resten af Skandinavien er det indtil videre Atea, der får eneforhandling på produktet.

Ateas direktør for AV-området, Annbritt Andersen, bekræfter over for Computerworld, at lanceringen er udskudt til april. Hun siger, at forsinkelsen hænger sammen med stor efterspørgsel hos kunderne, og glæder sig til at sende de første eksemplarer ud til kunderne.

Hun fortæller samtidig, at Atea vil stå for distribution af Surface Hub, så også mindre leverandører af AV-løsninger og videokonferencer får mulighed for at sælge løsningen til deres kunder.

Hun forventer, at Surface Hub vil puste nyt liv i markedet for videoløsninger, hvor Cisco hidtil har stået som en af de dominerende spillere.

"AV branchen har i en del år været ret kedelig. Det har mest bestået af interaktive tavler og nogle ret dumme projektorer. Det ændrer sig nu, hvor touchskærme bliver en integreret del af it-infrastrukturen, så kunderne kan kommunikere digitalt på tværs af lokationer. Det er meget mere interessant og skaber værdi for kunderne på en helt anden måde," siger Annbritt Andersen.

Læs også:

Microsofts Surface Hub kommer til Danmark

Rygterne er mange: Er der en Surface Phone på vej fra Microsoft?

Navnenyt fra it-Danmark

Sharp Consumer Electronics har pr. 1. april 2026 ansat Daniel Eriksson som salgsdirektør for de nordiske lande. Han skal især beskæftige sig med at accelerere virksomhedens vækst i Norden. Han kommer fra en stilling som nordisk salgsdirektør hos Hisense. Han har tidligere beskæftiget sig med detailhandel, kommerciel strategi og markedsudvidelser med bemærkelsesværdige resultater til følge. Nyt job

Daniel Eriksson

Sharp Consumer Electronics

Netip A/S har pr. 1. marts 2026 ansat Ajanta Holland Christensen som Sales Manager ved netIP's kontor i Aarhus. Han kommer fra en stilling som Account Manager hos Orange Cyberdefense. Nyt job
Netip A/S har pr. 1. februar 2026 ansat Henrik Mejnhardt Nielsen som ny kollega til Product Sales Teamet i Herlev. Han kommer fra en stilling som Business Development Manager hos Arrow. Nyt job
Henrik Vittrup Zoega, projektkoordinator hos Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland, har pr. 22. januar 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Syddansk Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Henrik Vittrup Zoega

Departementet for Fiskeri, Fangst, Landbrug og Selvforsyning, Grønland