Microsofts Surface Hub kommer til Danmark

Microsofts nyeste produkt, Surface Hub, er på vej til Danmark. Et produkt, som skal erstatte whiteboards og videokonference-løsninger.

Artikel top billede

(Foto: AMPHOTO 2014 / Amos Morgan)

Fra september vil det være muligt at købe Microsofts mødelokale-produkt, Surface Hub.

Surface Hub er en 55- eller 84-tommer stor touchskærm, som kan erstatte whiteboards, tilsluttede skærme og videoconference-løsninger og i stedet samle det hele i ét produkt.

Surface Hub er i bund og grund en stor touchskærm med en afart af Windows 10, som er optimeret til touch på så stor en skærm. Meningen er, at du kan kalde foretage videokonference-opkald - selvfølgelig via Skype for Business - imens du kan interagere igennem specialdesignede Office-programmer, som er tilpasset den store skærm.

Du kan tegne, skrive, rotere og hvad du nu vil på forskellige programmer, alt imens alt du laver bliver gemt i OneNote.

"Mange har sikkert prøvet at være med i et møde via telefon. Man har dårlige forudsætninger for at deltage på lige fod med andre og bidrage med idéer og løsninger, men det ændrer vi nu på." 

"Med Surface Hub skaber vi nye muligheder for, hvordan man kan generere nye idéer, løse problemer og være produktiv med sine kollegaer og samarbejdspartnere, hvad enten man er i samme rum eller ej," siger divisionchef for Windows i Danmark, Martin Thorning Hansen, i en pressemeddelelse.

Masser af multitouch og en formodet høj pris
Whiteboards er stadig et af de foretrukne arbejdsredskaber i de fleste mødelokaler, hvor andre løsninger ofte giver en ringere oplevelse.

Surface Hub tilbyder 100-point touchskærm - det betyder, at flere kan skrive/bruge den på samme tid - og har tilknyttet en pen, som rent faktisk ser ud til at give en ordentlig skriveoplevelse, set ud fra de live-demoer, som Microsoft indtil nu har fremvist.

Prisen på Surface Hub er ikke specificeret, da det er et erhvervsprodukt og sælges via distributører, men de vejledende, amerikanske priser ligger på 7.000 dollars for 55-tommer, i5-version, cirka 46.000 kroner, og 20.000 dollars for 84.tommer, i7-version, cirka 130.000 kroner.

Læs også: Vi har prøvet HoloLens: Microsoft har skabt fremtidens computer

Læses lige nu

    Annonce

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Jacob Holm Jensen som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som IT Supporter hos Revisionsselskabet RSM. Han er uddannet Datatekniker hos netIP - Jacob vender dermed hjem igen. Nyt job

    Jacob Holm Jensen

    Netip A/S

    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
    Sophie Dalsgaard Myhrmann, er pr. 1. september 2026 ansat hos Elbek & Vejrup A/S som Project Manager i Logistik & Produktion. Hun skal især beskæftige sig med projektledelse indenfor logistik og produktion. Hun er nyuddannet cand.it, i IT, kommunikation og Organisation fra Aarhus Univeristet. Nyt job

    Sophie Dalsgaard Myhrmann

    Elbek & Vejrup A/S

    Fellowmind Denmark A/S har pr. 1. september 2026 ansat Morten Jakobi som Business Unit Director. Han skal især beskæftige sig med at samle og udvikle Fellowminds forretning inden for Managed Services, Cloud Infrastructure & Security. Han kommer fra en stilling som Chief Executive Officer hos Inventio.it A/S. Han har tidligere beskæftiget sig med Ledelse og udvikling af Managed Services, serviceforretninger og transformation i Norden og Benelux. Nyt job

    Morten Jakobi

    Fellowmind Denmark A/S