Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Arkivfoto: Københavns Lufthavne

Københavns Lufthavne flyver i skyen med nyt it-system: Du bliver lovet færre forsinkelser

Nyt it-system i Københavns Lufthavne skal sikre passagerne færre forsinkelser og give flyselskaberne langt bedre værktøjer til ruteplanlægning. Læs her om it-systemet, der er rullet ud med væsentlige besparelser på både tid og penge.

Ét system til at styre dem alle.

Det er parolen for et spritnyt it-system i Københavns Lufthavne, efter EU for et stykke tid siden har krævet bedre koordinering, færre forsinkelser og mere gennemskuelighed i den europæiske flytrafik.

Navnet på det nye it-system er A-CDM (Airport Collaborative Decision Making), og det er cloudbaseret med sikker browseradgang.

Det betyder, at flyselskaber, handlingsselskaber, lufthavnspersonale og andre personer i den københavnske lufthavn kan tilgå informationer om flyafgange og -ankomster i realtid fra de cirka 30 andre europæiske lufthavne, som i dag eller i den kommende tid benytter A-CDM.

"Det lyder måske skørt, men vi har tidligere ikke vidst så meget om de fly, der var på vej ind til os, før flyet var i luften. Med A-CDM ved vi meget mere om forsinkelser og den slags, allerede inden flyet er lettet fra eksempelvis München," forklarer it-direktør Christian Poulsen i Københavns Lufthavne.

Når op mod 30 procent af de ankommende fly på en skidt dag i luften over København kan være forsinkede, giver A-CDM et langt bedre indblik i krystalkuglen om, hvordan flytrafikken forventes at udvikle sig set over en hel dag.

Forudsigelighed giver færre forsinkelser

Den forudsigelighed i lufttrafikken kan bruges til at optimere ruteplanlægning og pladsallokering i lufthavnen, når man præcis ved, hvad der er på vej ind og ud af lufthavnen.

Alt andet lige skulle det betyde markant færre forsinkelser på vej ind og ud af Københavns Lufthavne, som i forvejen hører til i den bedre ende angående minimering af forsinkelser af sine mere end 700 daglige starter og landinger.

"Vi sikrer bedre punktlighed og mere sikker afvikling af flytrafikken med A-CDM. Så der er stor ros til EU for at søsætte dette her initiativ til sikring af bedre koordinering mellem de forskellige lufthavne," fortæller Christian Poulsen fra Københavns Lufthavne til Computerworld.

"Før kunne en forsinkelse skubbe til hele planlægningen, men nu ved vi via A-CDM lang tid i forvejen, at et fly er forsinket i et kvartet, og så vi er gearet til forsinkelsen, så den ikke går ud over andre flyafgange," fortsætter han.

Christian Poulsen kan tilføje, at lufthavnen i Kastrup havde planlagt at afsætte 50 millioner kroner og fire år på at få implementeret systemet, som dog via lufthavnens leverandør Amadeus er landet på 15 millioner kroner og gået halvandet år under den estimerede tidsplan.

Ikke helt skidt for et offentligt it-projekt.

Afviklet på hemmelig server i Tyskland

Københavns Lufthavne er begyndt at tage A-CDM i brug, efter hundredvis af personer i lufthavnen har været på uddannelse i det nye EU-system.

Strømliningen i systemet sker ved, at alt fra cateringfirmaer, flyselskaber og ground handlingvirksomheder tilføjer data til systemet.

Selve A-CDM-kernesystemet bliver hostet på en hemmelig adresse i Tyskland, hvorfra først de store, europæiske lufthavns-hubs som Frankfurt, London og Paris har haft adgang til.

Herefter kommer turen til de mindre lufthavne, hvor København så har været hurtig til at lette mod cloud-systemet.

Heathrow-lufthavnen har benyttet A-CDM i en periode, og her lyder meldingen, at antallet af forsinkede adgange er faldet med 20 procent med det nye it-system.

Da der er tale om et EU-luftplanlægninssystem, er fly-informationer fra steder som USA og Asien dog langtfra lige så strømlinet, som de er fra andre europæiske lufthavne med det samme A-CDM-system.

Læs også: 
Sådan omdanner Københavns Lufthavn fly-data til målrettede reklamer: Afstemmes nøje efter dig

SAS tvunget til udskiftning af cockpit-skærme efter WiFi-frygt

Sådan kommer du hurtigt igennem Københavns Lufthavn med smart it




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere