Artikel top billede

Google forlod Kina under vilde protester: Nu vil søgegiganten tilbage på det kinesiske marked med censureret søgemaskine

I 2010 sagde Google farvel til det kinesiske marked under stor palaver. Nu kan søgegiganten være på vej tilbage med en ny søgemaskine, der lever op til det kinesiske regimes censur-krav.

Google arbejder på at udvikle en ny og censureret søgemaskine til det kinesiske marked.

Det skriver mediet The Intercept, der har haft indsigt i dokumenter om det hemmelige projekt, som ifølge mediet går under kodenavnet Dragonfly.

Ifølge både The Intercept og den amerikanske avis New York Times arbejder en gruppe af ingeniører hos Google lige nu på en søge-app til Android, der er special-bygget til det kinesiske marked, og dermed i stand til at bortfiltrere hjemmeside og søgetermer, som er uønskede af det kinesiske regime.

Appen har angiveligt allerede været demonstreret for kinesiske regeringsfolk, men New York Times påpeger, at det langt fra er ensbetydende med, at Googles entré på det kinesiske marked er nært forstående.

For ifølge avisen tester Google løbende apps og nye koncepter, som ikke nødvendigvis kommer til at se dagens lys.

Læs også: Facebook skruer op for tilstedeværelsen i Kina: Planlægger innovationshub

Kendt for massiv censur

Det kinesiske styre er kendt for sin omfattende censur af internettet og blokering af uønskede side. Et censur-apparat som ofte omtales som ”the great firewall of China."

Det betyder, at vestlige internet-tjenester som Facebook og Google i dag er blokeret af den kinesiske firewall, og i stedet er internettet i Kina domineret af store lokale tech-virkomheder som eksempelvis søgemaskine Baidu og sociale medier som Weibo eller WeChat.

Ifølge The Intercept oplysninger vil den nye app, hvis den ender med at blive en realitet, formentlig blive lanceret som et jointventure med et kinesisk internetselskab.

Google var i perioden 2006 til 2010 tilgængelig på det kinesiske marked i en censureret udgave, hvilket Google mødte massiv kritik for.

I 2010 valgte Google dog at trække sig fra det kinesiske marked med den begrundelse, at virksomheden ikke længere ville finde sig i den kinesiske censur.

Læs også: Den kinesiske app WeChat er en uundværlig del af én milliard menneskers liv: Den får vestlige apps til at virke direkte primitive, men pas på med hvad du skriver




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Datadrevet forretning: Skab enestående kundeoplevelser med viden og data i centrum

Data står i centrum, når du skal styrke kundeoplevelsen – eller det burde det i hvert fald gøre. På denne konference vil du møde eksperter indenfor CX og komme i dybden med, hvordan du sætter data, transparens og viden til at arbejde for dig i din Customer Experience-strategi.

07. maj 2024 | Læs mere


Kunstig Intelligens (AI) Masterclass - fra futuristisk idé til uundværlig ressource

Velkommen til en Masterclass om kunstig Intelligens (AI) og den transformative kraft, som kan tage din organisation og karriere til næste niveau. AI er gået fra at være en futuristisk idé til at blive en uundværlig ressource for virksomheder over hele verden og har allerede sat sit præg på den måde, som vi arbejder på, træffer beslutninger og kommunikerer med vores kunder.

07. maj 2024 | Læs mere


Parathed – Hvad gør din virksomhed, når I bliver ramt?

Cyberkriminalitet vokser som bekendt eksplosivt i takt med digitaliseringen i disse år og det kan være voldsomt dyrt at blive hacket. Potentielt kan det lægge jeres forretning helt ned, så I ikke kan rejse jer igen. Har jeres virksomhed styr på cybersikkerheden i en tid, der kalder på oprustning? Bliv inspireret til, hvad du som virksomhed kan gøre for at sikre virksomheden og medarbejdere, så I kan gå sikkert ind i fremtiden.

21. maj 2024 | Læs mere