Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Musikselskaber overvejer at sælge licenser på kendte sangeres stemmer til deep fake-produktion

Måske vil du snart kunne høre AI-genereret musik med kendte sangeres stemmer. Pladeselskab overvejer nemlig at sælge licenser på deres stemmer til kunstig musik.

Google og de store musikselskaber Universal Music og Warner Music er i fuld gang med at drøfte mulighederne for at sælge licenser på kendte sangeres stemmer og melodier til AI-brug.

Ideen er, at kendte sangeres stemmer skal sælges, så de optræder i AI-genererede sange - såkaldte deep fakes - selv om de pågældende sangere reelt ikke haft noget med indspilningerne at gøre.

Ifølge Financial Times udspringer drøftelserne af en dyb bekymring i musik-industrien, som ser AI som en af de helt store trusler.

Der er da også allerede i dag en hel række af eksempler på deep fake-sange, som ofte er blevet produceret og udgivet uden samtykke og tilladelse, skriver avisen.

Det gælder både Frank Sinatra, Johnny Cash, Tupac og Notorious B.I.G.

Ifølge avisen er drøftelserne mellem Google og Universal Music i de indledende faser.

Men målet er klart: At udvikle et værktøj, som kan anvendes til lovlig produktion af sange med licenserede stemmer, så ejermændene kan blive betalt for deres røst.

Parterne arbejder med en model, hvor sangerne selv skal give deres tilladelse til, at deres stemmer bliver solgt til deep fake.

Warners topchef, Robert Kyncl, siger ifølge avisen, at AI med ‘det rette framework’ vil gøre det muligt for fans at ‘give deres helte det ultimative kompliment gennem nye niveauer af brugerdreven indhold - inklusive nye coverversioner og mash-ups,’ som han siger.

Google har fornylig løftet sløret for et nyt AI-værktøj med navnet MusicLM.