Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

(Foto: Weshare)

WeShare vender tilbage: Spritny MobilePay-app på trapperne

I næste uge lander en relanceret MobilePay-app, og der er gode nyheder til dig, der har savnet WeShare.

Fra næste uge kan danskerne igen bruge appen WeShare til at regne ud, hvem der skylder hvad til hvem, når regningen fra hyttetyren eller en aften i byen skal splittes op blandt venner.

For tirsdag i næste uge genopstår WeShare som en interageret del af MobilePay-appen, der får funktionen ”Del udgifter”. Det oplyser Vipps MobilePay i en pressemeddelelse.

WeShare lukkede 1. februar 2023, og siden da har danske vennegrupper måtte søge alternativer, når regnskabet fra fællesudflugterne skulle gøres op.

Ingen af disse alternativer er dog lykkedes for alvor med at slå igennem, hvilket har efterladt et hul i markedet. Et hul som MobilePay nu udnytter til at bringe WeShare tilbage.

I første omgang vil ”det nye WeShare” kun indeholde funktionerne at dele udgifterne og en valutaberegner, men det er planen, at der fremadrettet vil blive udviklet yderligere funktionerer.

Relanceringen af WeShare sker som led i MobilePays fussion med norske Vipp – nordmændendens mobile betalingsløsning.

Målet er lave en førende nordisk wallet, og i januar rullede en spritny MobilePay-app ud i Finland til 2,5 millioner finske MobilePay-brugere.

Den nye MobilePay-app rulles tirsdag i næste uge ud i Danmark – med den tilhørende WeShare-funktion.

Detaljerne om den nye app er sparsomme, men MobilePay skriver pressemeddelesen, at det velkendte blå MobilePay-swipe vil være intakt.

Derudover tilføjes nye produkter og funktioner. MobilePay vil fra næste uge orientere alle sine danske brugere i detaljer om skiftet til den nye app.