Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Flere danske banker overvejer at give Dankortet adgang til Apple Pay

Apple Pays succes betyder, at flere danske banker efter pres fra Nets og regeringen overvejer at give brugerne mulighed for at betale med Dankortet via Apples betalingsløsning.

I oktober sidste gav Danske Bank som den første bank sine kunder mulighed for at kunne betale med Dankort via Apple Pay.

Nu stiger presset ifølge Børsen på landets resterende banker om at følge trop.

I dag giver landets andre banker kun sine kunder mulighed for at betale via internationale kort som Visa-kort eller Mastercard med Apple Pay, hvilket har bidraget til at Dankort mister markedsandele til de udenlandske kort.

Minister og Nets presser på

Men ifølge Børsen presser både Nets og erhvervsminister Morten Bødskov (S) nu på for, at de flere danske banker giver Dankortet adgang til Apple Pay, og det får den danske storbank Jyske Bank til at revurdere situationen.

“Den melding, der kom fra Nets, er jo ny, og der er også kommet en appel fra ministeren. I lyset af det prøver vi at sætte os ned og revurdere situationen,” fortæller Anders Dam, administrerende direktør for Jyske Bank.

Sydbank, Nykredit og Spar Nord oplyser ligeledes til Børsen, at er villige til at overveje om, hvorvidt deres kunder skal have mulighed for at betale med Dankort i Apple Pay.

I mange år forsøge Nets at erobre mobilbetalings-markedet ved at markedsføre sin egen Dankort-app, men i 2022 blev den strategi helt droppet, da det skod klart, at appen ikke kunne klare sig i konkurrencen med blandt andet Apple Pay og Mobilepay.

I foråret 2022 viste en undersøgelse, at hver femte butiksbetaling i de store danske byer blevet foretaget med Apple Pay.