Her er Danmarks fem bedste CIO’er lige nu:Se de fem nominerede til prisen som Årets CIO 2024

Artikel top billede

Formand for Open Source Leverandører i Danmark, Morten Kjærsgaard, forstår ikke, hvorfor Firefox er bandlyst på offentlige medarbejderes computere.

OSL begræder det offentliges boykot af Firefox

Open Source Leverandørerne i Danmark forstår ikke, at Firefox-browseren er udelukket fra flere offentlige computere. Hvorfor er det ikke Internet Explorer, der er bandlyst, spørger foreningens formand.

Ros for regler og ris for et rigidt system.

Sådan lyder vurderingen fra Morten Kjærsgaard, formand for Foreningen for Open Source Leverandører i Danmark (OSL), når han skal karakterisere offentlige it-chefers governance-model med at forbyde Firefox-browseren på offentlige medarbejderes skriveborde.

"Offentlige it-chefer gør klogt i at opstille regler for, hvad medarbejderne må installere på deres computere, men det er ærgerligt, at det skal gå udover et rigtig godt program som Firefox," siger han.

Morten Kjærsgaard påpeger, at open source-flagskibet Firefox fra Mozilla ellers bliver anbefalet af institutioner som Europakommissionen og it-analysehuset Gartner.

Firefox er i Danmark bandlyst fra flere offentlige kontorer, fordi browseren sjældent indgår som en del af de standard-opsætninger, it-cheferne har valgt.

De offentlige medarbejdere kan ikke gøre så meget ved desktop-standarden, da de oftest er frataget administrationsrettigheder af sikkerheds- og licensmæssige årsager.

De offentlige øjne er derfor oftest tvunget til at se internettet igennem Microsoft-browseren, Internet Explorer.

Internet Explorer burde være bandlyst

Sådan burde det ikke være, hvis det stod til open source-formanden, Morten Kjærsgaard.

"Jeg er klar over, at det er vanskeligt at tillade nogle programmer på de offentlige pc'er, men det er helt oplagt, at der burde gøres en undtagelse med Firefox-browseren, fordi den er et glimrende alternativ til Internet Explorer," siger Morten Kjærsgaard.

Han fastslår, at Firefox næppe er mere usikker end Internet Explorer, eller at it-cheferne får licensmæssige problemer med Mozilla-browseren.

"Man kunne spørge sig selv, hvorfor det ikke er Internet Explorer, der bandlyst. Browseren kommer gratis med Windows og virker på den måde konkurrenceforvridende," sukker Morten Kjærsgaard.

Heller ikke programmer som Skype og Pidgin finder vej til de offentlige medarbejderes desktoppe, fordi de er frataget administrationsrettighederne på deres computere.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
OT og IT: Modernisér produktionen og byg sikker bro efter et årelangt teknologisk efterslæb

Moderne produkter skal have mere end strøm for at fungere – og deres navlestreng skal ikke klippes når de forlader fabrikshallen. På denne konference kan du derfor lære mere om hvordan du får etableret det sikre setup når der går IT i OT.

30. april 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

01. maj 2024 | Læs mere


ERP-trends 2024

Bliv derfor inspireret til, hvordan du kan optimere dine systemer og processer når af nogle af de fremmeste eksperter på ERP-markedet dele deres iagttagelser af det aktuelle marked og vurderinger af, hvad vi har i vente de kommende 3-5 år. Vi sætter også fokus på, hvordan udviklingen kommer til at påvirke din organisation, hvordan du bedst forbereder og planlægger ERP-indsatsen og om, hvilke faldgruber du skal være opmærksom på.

02. maj 2024 | Læs mere