Surfray havde milliard-potentiale inden for søgninger


Publiceret d. 18. februar 2009 kl. 09.03 | Antal kommentarer (1)


Annonce:
 
ANNONCE:
 

Tidslinje over Surfray
Surfray9
20. september 2000
Ships & Sails A/S stiftes med Martin Veise som administrerende direktør.

29. september 2000
Ships & Sails A/S skifter navn til Surfray.com A/S.

29. maj 2001
Surfray.com A/S skifter navn til Surfray A/S.

17. august 2004
Surfray A/S stiftes.
MGV Holding stiftes.

MGV Holding er det stiftende selskab bag det nye Surfray. Altså ejer MGV Holding majoriteten af Surfray, mens Martin Veise egenrådigt bestemmer over MGV Holding.
De næste par år bliver en række ejendomsselskaber stiftet af MGV Holding.

1. februar 2005
Det største af Martin Veises ejendomsselskaber, Castrum ApS stiftes af MGV Holding.

9. juni 2005
Det oprindelige Surfray, altså Ships & Sails går konkurs.

30. maj 2006
Surfray køber Speed of Mind.

25. oktober 2007
Surfray køber Mondosoft for 11,6 millioner kroner.

7. december 2007
Steffen Saxil bliver direktør i Surfray.

1. april 2008
Lars Andersen bliver direktør i Surfray.

16. september 2008
Bill Cobbs bliver direktør i Surfray.

1. februar 2009
Natanya Goldschmidt, Martin Veises kone, bliver direktør i Surfray.

10. februar 2009
Surfray begæres konkurs af Skat.


Igennem årenes løb har Surfray opkøbt konkursramte it-selskaber med stort potentiale.

Det drejer sig om Speed of Mind og Mondosoft. Begge selskaber udviklede søgeværktøjer, der var helt fremme i front på det internationale marked.

Det bekræfter Stephen Arnold, en ledende autoritet indenfor database-design og online-systemer.

"Surfray havde tre teknologier, som selskabet kunne sælge, nemlig Speed of Mind, Ontolica og Mondosearch. Alle tre teknologier faldt imidlertid bagud i forhold til resten af markedet," mener Stephen Arnold.

It-manden Asger Jensby var i 2007 også interesseret i Mondosoft, da selskabet gik konkurs i oktober 2007.

"Dem, jeg gik i samarbejde med for at købe konkursboet efter Mondosoft, var ledende medarbejdere i Surfray bestående af den administrerende direktør og nummer to i selskabet. Vi var primært interesserede i Ontolica-delen," fortæller Asger Jensby.

Men det blev altså Martin Veise og Surfray, der med et bud på 2,6 millioner kroner vandt konkursboet.

Derefter skulle der betales to årlige rater på hver to millioner kroner, og Surfray overtog også alle medarbejderforpligtelser, der var på fem millioner kroner. Det vil altså sige, at Mondosoft blev købt for 11,6 millioner kroner af Surfray.
Derudover var der, i følge Martin Veise, supportforpligtelser over for Mondosofts tidligere kunder, der løb op i et par millioner kroner.

Gennem årene havde der i alt været postet over 200 millioner kroner ind i Mondosoft.

"I en sådan vidensbaseret virksomhed, er medarbejderne et vigtigt aktiv. Som jeg hører det, forsvandt størstedelen af medarbejderne i Mondosoft kort tid efter, at de var blevet opkøbt af Surfray. Derfor er konkursboet efter Surfray ikke interessant længere," siger Asger Jensby

Norsk milliard-guldæg
Det konkurs-ramte firma Speed of Mind blev opkøbt af Surfray i 2006.

Inden da havde man udviklet en unik søge-teknologi, der ifølge tidligere direktør for selskabet, Kasper Skou, var langt mere brugervenlig end de førstegenerations-søgemaskiner, som Google og Yahoo stod bag.

Dette bekræftes af Stephen Arnold.

"Speed of Mind var et fremragende produkt, men der blev ikke gjort noget ved teknologien, efter at selskabet blev overtaget af Surfray."

Men pengene slap efterhånden op i Speed of Mind, og det blev Surfray, der opkøbte virksomheden.

"Det er ærgerligt, at vi har haft fire fremragende søgningsteknologier i Danmark, som ikke er blevet til noget," siger Ulrik Jørring, vicedirektør i Vækstfonden.

Thomas Rask Thomsen, der var udvikleren bag Speed of Mind, mener, at teknologien bag Speed of Mind kunne sammenlignes med den teknologi som FAST i Norge, der blev opkøbt af Microsoft for seks milliarder, har.

"Vores konkurrenter i Norge havde nogle kompetencer, som vi ikke havde, og ligeså havde vi noget, som de ikke kunne. Men grundlæggende så er det hastigheden i søgefunktioner, der er det interessante," siger han.

Stephen Arnold var i efteråret 2008 i Danmark for at holde tale på JBoye 08-konferencen, der blev holdt i Århus.

Forud for konfenrencen havde Natanya Goldschmidt, Martin Veises kone, inviteret Stephen Arnold på kaffe på Surfrays kontor i Danmark. Så kunne Stephen Arnold ved selvsyn, se hvordan det stod til i den danske forretning.

Men da Stephen Arnold kom til konferencen, fik han aldrig fat på Natanya Goldschmidt på trods af gentagne forsøg på kontakt fra Stephen Arnolds side.




Kommentarer - Debatoversigt


Pladder
1 indlæg

Hvor tit skal vi blive ved med at høre på det pladder om at Speed of mind og senere Surfray havde en unik søgeteknologi. Det er jo alligevel utroligt, at det på trods af denne unikhed aldrig er lykkedes de involverede firmaer at tjene penge eller præsentere færdigudviklede løsninger, som demonstrerede noget som helst unikt, nyt, brugervenligt, etc. Nu viser det sig jo så også, at hele butikken har været drevet af lån og ikke af god teknologi. Med god teknologi mener jeg teknologi, som rigtige brugere og rigtige virksomheder faktisk får øget produktivitet ud af at bruge.

Kommentér
Titel:

Ytringer på debatten er afsenders eget ansvar - læs debatreglerne

Forsiden lige nu

Her har du de mest banebrydende håndholdte computere gennem alle tider.
25. maj 2012 kl. 16.04 | læs »

Klumme: Angrebet fra Flashback viser, at Apple nu må tage sikkerheden på Mac alvorligt, skriver Shehzad Ahmad fra DK-CERT i sin månedlige klumme
25. maj 2012 kl. 14.30 | læs »

Overblik: Få overblikket over IBM Danmarks store fyringsrunde.
25. maj 2012 kl. 15.30 | (1) | læs »

Landbrugsorganisation er godt sur i skralden over, at landmænd i randområder skal bestille bredbånd hos konkursramt firma.
25. maj 2012 kl. 14.04 | (2) | læs »





 
White papers
Virksomheder stiller konstant krav til, at it-afdelingen tilpasser sig omverdenens udfordringer...

Samarbejd ved hjælp af Polycoms telefonibaserede og visuelle kommunikationsløsninger, så du kan...

Den teknologiske udvikling står aldrig stille. Det betyder ofte, at virksomheder løbende vælger...

 


Mest læste seneste uge

Kan gratis sikkerhedssoftware virkelig beskytte din pc? Svaret er ja, hvis du vælger det rette produkt. Læs her en test af de mest pålidelige gratis sikkerhedsprogrammer.

Næsten 200 IBM-ansatte får med få timers varsel sidste arbejdsdag i dag. Ingen var orienteret forud for dagens massefyring, som effektueres øjeblikkeligt.

Flyselskabet SAS har brugt op mod trekvart milliarder kroner og seks år på at udskifte sit bookingsystem. Undervejs har der været flere projekt-udfordringer, som kulminerede en vinternat med en big bang-migrering.

Her er forklaringen på, at IBM Danmark med direktør Lars Mikkelgaard-Jensen i spidsen fyrer 170 medarbejdere.

To danske it-studerende har udviklet et program, der kan suge kundernes CPR-numre ud af teleselskaberne.